Israelitternes slavetilværelse i Egypten
1Her er navnene på Jakobs sønner, som fulgte ham til Egypten sammen med deres familier: 2Ruben, Simeon, Levi og Juda, 3Issakar, Zebulon og Benjamin, 4Dan og Naftali, Gad og Asher. 5Josef var allerede i Egypten. I alt bestod Jakobs familie af 70 personer.1,5 Det vil sige Jakob selv, hans 12 sønner, Dina og hans sønnesønner, hvoraf to var døde i Kana’an.
6Som årene gik, døde Josef og hans brødre og hele deres generation. 7Men deres efterkommere fik mange børn og børnebørn, og de blev med tiden så mange, at de fyldte hele det område, de boede i.
8Der var nu en ny konge i Egypten, og han kendte ikke noget til Josef eller til, hvad han havde udrettet. 9„De israelitter er efterhånden så talrige og stærke, at de er ved at blive en trussel imod os,” sagde kongen til sine embedsmænd. 10„Det må vi få sat en stopper for, ellers risikerer vi, at de i krigstilfælde slutter sig til vores fjender og flygter ud af landet.”
11Så gjorde egypterne dem til slaver og satte brutale slavefogeder over dem, som skulle udmatte dem med hårdt arbejde. De tvang dem til at bygge to nye forsyningscentre for Farao—byerne Pitom og Ramses. 12Men jo mere egypterne mishandlede og undertrykte israelitterne, jo flere blev de. Egypterne blev bange for dem, 13og derfor lod de dem arbejde endnu hårdere. 14De var skånselsløse i deres krav og tvang dem til at lave mursten og mørtel til de egyptiske byggeprojekter foruden al slags hårdt markarbejde og drev i det hele taget rovdrift på deres arbejdskraft. 15Faraos næste påfund var at give følgende ordre til de hebræiske jordemødre Shifra og Pua: 16„Når I hjælper hebræerkvinderne med at føde, skal I dræbe alle drengebørnene. Lad kun pigerne leve.” 17Jordemødrene frygtede imidlertid Gud mere end kongen, og derfor nægtede de at gøre, som han sagde. De lod drengene leve.
18Da kaldte kongen dem til sig og sagde: „I lader jo drengene leve! Hvorfor gør I ikke, som jeg har sagt?”
19„Herre,” sagde de. „De hebræiske kvinder er ikke som de egyptiske. De føder så hurtigt, at vi simpelt hen ikke kan nå frem i tide!”
20-21Gud velsignede jordemødrene på grund af deres gudsfrygt, så de ikke selv havde problemer med at få børn, og han var stadig med israelitterne, så de blev endnu mere talrige og mægtige. 22Så gav Farao den egyptiske befolkning følgende ordre: „Kast alle nyfødte hebræiske drenge i Nilen! Pigerne kan få lov at leve.”
以色列人受欺壓
1以色列的眾子帶著家眷跟雅各1·1 「雅各」就是「以色列」，上帝為雅各改名以色列，故事參考創世記32·28。一起去了埃及，以下是他們的名字： 2呂便、西緬、利未、猶大、 3以薩迦、西布倫、便雅憫、 4但、拿弗他利、迦得、亞設。 5雅各的子孫總共有七十人。那時，約瑟已經住在埃及。 6後來，約瑟和他的弟兄以及同輩的人都相繼去世。 7以色列人生養眾多，人口大增，很快就遍佈埃及，成為一個強大的民族。 8那時，埃及有一位不認識約瑟的新王登基， 9對他的百姓說：「你們看，以色列人比我們多，又比我們強。 10來吧！我們要設法阻止他們人口增長，否則一遇到戰爭，他們便會加入我們敵人的陣營來攻打我們，然後一走了之。」
11於是，埃及人派監工強迫以色列人服勞役，在比東和蘭塞兩地為法老興建儲貨城。 12以色列人越受奴役，人口增長得越快，散居的範圍也越廣，令埃及人感到恐懼。 13於是，埃及人更殘酷地奴役他們， 14強迫他們和泥造磚，並做田間一切的苦工，使他們痛苦不堪。 15埃及王又命令兩個希伯來的接生婆施弗拉和普阿： 16「你們在替希伯來婦女接生的時候，如果看到生下的是男嬰，就把他殺掉；如果是女嬰，就讓她活下來。」 17但這兩個接生婆敬畏上帝，沒有執行王的命令，而是保留了男嬰的性命。 18埃及王召見那兩個接生婆，質問她們：「你們為什麼這樣做？為什麼讓男嬰活著？」 19她們回答說：「因為希伯來婦女跟埃及婦女不同。她們身體強健，我們還沒有趕到，嬰兒就生下來了。」 20-21因此，以色列人口繼續增加，更加繁盛。因為這兩個接生婆敬畏上帝，上帝便賜福給她們，使她們生兒育女。 22後來，法老命令全埃及的人把以色列人生的所有男嬰都拋進尼羅河裡，只讓女嬰活著。
