Påskefejringen genindføres
1Kong Hizkija sendte bud til hele befolkningen i Israel30,1 På dette tidspunkt er Nordriget opløst som selvstændig stat og underlagt assyrisk herredømme. En stor del af befolkningen blev ført i eksil, men der er stadig israelitter tilbage, især i Efraim og Manasses stammeområder. og Juda og bad dem komme til templet i Jerusalem for at fejre påskefesten for Herren, Israels Gud. Der blev skrevet breve specielt til de to stammeområder nærmest mod nord, Efraim og Manasse. 2Kongen havde efter samråd med sine embedsmænd og Jerusalems ledere besluttet at holde en påskefest i årets anden måned. 3Påsken skulle efter de normale forskrifter holdes i årets første måned, men der var stadig for få indviede præster, og det havde ikke været muligt at give folket besked i god tid. 4Men både kongen og hans rådgivere mente, at det var i orden at fejre en forsinket påskehøjtid. 5Derfor sendte de besked til hele Israels befolkning fra Dan i nord til Be’ersheba i syd og indbød alle til at komme til Jerusalem og fejre påske for Herren, Israels Gud. Det var meget længe siden, man havde fejret påsken efter de givne forskrifter, hvor folk kom tilrejsende i stort tal.
6Altså blev der sendt budbringere ud over hele Israels land, samt Judas land, med følgende brev fra kongen og hans rådgivere:
Israelitter, vend tilbage til Herren, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, så vil han være nådig mod den rest af jer, som er undsluppet assyrerkongens magt. 7Gør ikke som jeres forfædre og slægtninge, der var troløse over for Herren, deres fædres Gud, og blev mishandlet, som I selv har set. 8Vær ikke lige så stædige som dem, men vend jer til Herren, mød op i hans helligdom, som for altid er indviet til ham, og tjen Herren, jeres Gud, så hans vrede imod jer kan høre op. 9Hvis I vender jer til ham, vil jeres slægtninge og børn få en barmhjertig behandling af deres fangevogtere og få lov til at drage tilbage til deres land. Herren, jeres Gud, er nådig og barmhjertig. Han vil ikke lade jer i stikken, hvis I vender om til ham.
10Kongens sendebud gik fra by til by i hele Efraim og Manasse og videre op til Zebulon i nord, men de blev stort set modtaget med latter og hån. 11Dog var der nogle i Asher, Manasse og Zebulon, som var villige til at ydmyge sig og møde op i Jerusalem. 12For Judas vedkommende var der et fælles, gudgivet ønske om at følge kongen og hans embedsmænds opfordring, der byggede på Herrens ord. 13Derfor samledes en stor menneskemængde i Jerusalem for at fejre påskehøjtiden i årets anden måned. 14De gjorde fælles front mod afgudsdyrkelsen i Jerusalem ved at nedrive alle de altre, der tidligere blev brugt til afgudsdyrkelsen, og smide dem ud i Kedrondalen.
15Den fjortende dag i årets anden måned slagtede de så påskelammene. Mange præster og levitter skammede sig over deres tidligere afgudsdyrkelse, og derfor gennemgik de renselsesceremonien og bragte brændofre til Herrens tempel. 16Efter forskrifterne i Toraen, som Guds tjener Moses havde givet dem, indfandt de sig på deres poster i templet og stænkede blodet, som levitterne rakte dem, på alteret.
17-19Eftersom mange af de tilrejsende, især fra Efraim, Manasse, Issakar og Zebulon, ikke havde været igennem renselsesceremonien og derfor var urene, slagtede levitterne deres påskelam for dem, så det blev et offer, Herren kunne acceptere. Kong Hizkija bad følgende bøn for dem: „Herre, du er en god Gud. Se i nåde til alle, der har besluttet at følge dig, deres fædres Gud, på trods af at de ikke har gennemgået renselsesceremonien.” Derefter fik de lov til at spise påskemåltidet, selv om det egentlig var i modstrid med reglerne. 20Herren hørte Hizkijas bøn og straffede dem ikke for det.
21I de følgende syv dage fejrede alle de israelitter, som var til stede i Jerusalem, med stor glæde de usyrnede brøds højtid.
Hver dag lovpriste levitterne og præsterne Herren af hele deres hjerte, 22og kongen roste levitterne for deres dygtighed. I løbet af de syv dage bragte folket mange takofre, og de holdt fest i taknemmelighed til Herren, deres fædres Gud.
23Alle folk var så glade og begejstrede, at man enstemmigt vedtog at forlænge højtiden med endnu syv dage. 24Kongen skænkede i den anledning 1000 ungtyre og 7000 stykker småkvæg, og de ledende mænd gav 1000 ungtyre og 10.000 stykker småkvæg. Da trådte endnu en gruppe præster frem og indviede sig til at tjene Herren helt og fuldt.
25Alle var lykkelige og glade, både Judas folk, præsterne, levitterne, gæsterne fra Israel og de fremmede, der havde bosat sig enten i Judas eller Israels land. 26Ikke siden kong Salomons tid havde der været en så vidunderlig højtidsfest i Jerusalem. 27Til sidst rejste præsterne og levitterne sig for at nedbede Herrens velsignelse over folket, og i sin bolig i Himlen hørte Herren deres bøn og velsignede dem alle.
Ang Pagpreparar para sa Piesta sang Paglabay sang Anghel
1Karon, nagpadala si Hezekia sang mensahi sa tanan nga katawhan sang Israel kag Juda, pati na sa katawhan sang Efraim kag Manase. Gin-imbitar niya sila sa pagkadto sa templo sang Ginoo sa pagselebrar sang Piesta sang Paglabay sang Anghel bilang pagpadungog sa Ginoo, ang Dios sang Israel. 2Nagdesisyon si Haring Hezekia kag ang iya mga opisyal, kag ang bug-os nga katilingban sang Jerusalem, nga saulugon ang Piesta sang Paglabay sang Anghel sa ikaduha nga bulan. 3Dapat kuntani nga saulugon ang ini nga piesta sa nahauna nga bulan, pero diutay lang ang mga pari nga nagpakatinlo sa sina nga tion kag wala makatipon ang mga tawo sa Jerusalem.
4Ining plano sa pagselebrar sang piesta nagustuhan sang hari kag sang bug-os nga katilingban, 5gani naghatag sila sang pahibalo sa bug-os nga Israel, halin sa Beersheba hasta sa Dan, nga magkadto ang mga tawo sa Jerusalem sa pagselebrar sang Piesta sang Paglabay sang Anghel bilang pagpadungog sa Ginoo, ang Dios sang Israel. Sang nagliligad nga mga selebrasyon, diutay lang ang nagatambong, pero indi dapat amo ini suno sa kasuguan.
6Sa mando sang hari, naglakat ang mga mensahero sa bug-os nga Israel kag Juda dala ang mga sulat halin sa hari kag sa iya mga opisyal. Amo ini ang ginasiling sang sulat:
“Katawhan sang Israel, karon nga nakaluwas kamo sa kamot sang mga hari sang Asiria, tion na nga magbalik kamo sa Ginoo, ang Dios sang inyo mga katigulangan nga sila ni Abraham, Isaac, kag Jacob,30:6 Jacob: sa Hebreo, Israel. agod magbalik man siya sa inyo. 7Indi ninyo pagsunda ang inyo mga katigulangan kag mga kadugo nga indi matutom sa Ginoo nga ila Dios, nga tungod sini ginhimo sila sang Ginoo nga makangilil-ad pareho sang inyo nakita sa ila. 8Indi kamo magpakatig-a sang inyo ulo pareho sa inyo mga katigulangan, kundi magpasakop kamo sa Ginoo. Magkadto kamo sa templo nga iya ginpakabalaan sa wala sing katapusan. Kag mag-alagad kamo sa Ginoo nga inyo Dios, agod madula ang iya puwerte nga kaakig sa inyo. 9Kay kon magbalik kamo sa Ginoo, kaluoyan ang inyo mga kabataan kag mga kaparyentihan sang mga nagbihag sa ila, kag pabalikon sila sa sini nga duta. Kay mabinalak-on kag maluluy-on ang Ginoo nga inyo Dios. Indi gid siya magtalikod sa inyo kon magbalik kamo sa iya.”
10Nagkadto ang mga mensahero sa kada banwa sa bug-os nga Efraim kag Manase hasta sa Zebulun, pero ginkadlawan lang sila kag ginyaguta sang mga tawo. 11Pero may ara nga halin sa Asher, Manase, kag Zebulun nga nagpaubos sang ila kaugalingon kag nagkadto sa Jerusalem. 12Nagpanghikot man ang Dios sa mga taga-Juda nga mag-isa sila sa pagtuman sang mando sang hari kag sang mga opisyal, suno sa sugo sang Ginoo. 13Gani sang ikaduha nga bulan, madamo gid nga mga tawo ang nagtipon sa Jerusalem sa pagselebrar sang Piesta sang Tinapay nga Wala sing Inugpahabok. 14Ginpanguha nila ang mga halaran sa Jerusalem nga ginahalaran para sa mga dios-dios, pati ang mga halaran nga ginasunugan sang insenso, kag ginhaboy nila ini tanan sa Kidron nga ililigan sang tubig.
15Sang ika-14 nga adlaw sang ikaduha nga bulan, gin-ihaw sang mga tawo ang ila mga karnero para sa Piesta sang Paglabay sang Anghel. Ang mga pari kag mga Levita nga mahigko nahuya, gani nagpakatinlo sila kag naghalad sang mga halad nga ginasunog sa templo sang Ginoo. 16Dayon nagplastar sila sa ila mga puwesto sa templo, suno sa pagsulundan sa Kasuguan ni Moises nga alagad sang Dios. Ginwisik dayon sang mga pari sa halaran ang dugo nga gindala sa ila sang mga Levita.
17Tungod nga madamo sa mga tawo didto ang wala makapaninlo sang ila kaugalingon, ang mga Levita amo ang nag-ihaw sang ila mga karnero para mahalad ini sa Ginoo. 18Kalabanan sa mga nagkadto sa Efraim, Manase, Isacar, kag Zebulun wala makapaninlo sang ila kaugalingon, pero nagkaon gihapon sila sang ginhalad para sa Piesta sang Paglabay sang Anghel, bisan supak ini sa kasuguan. Pero nagpangamuyo si Haring Hezekia para sa ila. Siling niya, “O Ginoo, kabay pa nga sa imo kaayo patawaron mo ang tagsa ka tawo 19nga nagahandom gid sa pagdangop sa imo, ang Dios sang iya mga katigulangan, bisan pa nga indi siya matinlo suno sa mga pagsulundan sa templo.” 20Ginpamatian sang Ginoo si Hezekia kag ginpatawad niya ang mga tawo.
21Sa sulod sang pito ka adlaw, ang mga Israelinhon nga didto sa Jerusalem nagselebrar sang Piesta sang Tinapay nga Wala sing Inugpahabok nga may dako nga kalipay. Adlaw-adlaw nagakanta ang mga Levita kag ang mga pari sang mga pagdayaw sa Ginoo, nga ginatukaran sang matunog nga mga instrumento nga ginagamit sa pagdayaw sa Ginoo. 22Gindayaw ni Hezekia ang tanan nga Levita sa maayo nga trabaho nga ginpakita nila sa pag-alagad sa Ginoo. Gani padayon ang ila pagselebrar sa sulod sang pito ka adlaw. Ginkaon nila ang ila parte sa mga halad, kag naghalad sila sang mga halad nga para sa maayo nga relasyon, kag nagdayaw sa Ginoo, ang Dios sang ila mga katigulangan.
23Dayon nagdesisyon ang bug-os nga katilingban nga magselebrar pa gid sila sang pito pa ka adlaw. Gani ginhimo nila ini nga may dako nga kalipay. 24Naghatag si Haring Hezekia sa katilingban sang 1,000 ka turo nga baka kag 7,000 ka karnero kag kanding. Naghatag man ang mga opisyal sang 1,000 ka turo nga baka kag 10,000 ka karnero kag kanding. Madamo sa mga pari ang nagpakatinlo sang ila kaugalingon. 25Nagkinasadya ang bug-os nga katilingban sang Juda, ang mga pari, ang mga Levita, kag ang tanan nga nagtipon halin sa Israel, pati ang mga indi Israelinhon nga nagaestar sa Israel kag Juda. 26Puwerte gid kasadya sa Jerusalem. Wala sing pareho sini nga natabo sa Jerusalem halin sang panahon nga si Solomon nga anak ni David ang hari sa Israel. 27Dayon nagtindog ang mga pari kag ang mga Levita kag ginbendisyunan nila ang mga tawo. Kag ginpamatian ini sang Dios sa iya balaan nga puluy-an sa langit.
