Kong Amatzja af Juda
2.Kong. 14,1-20
1Amatzja var 25 år gammel, da han blev konge, og han regerede i Jerusalem i 29 år. Hans mor hed Jehoaddan og var fra Jerusalem. 2Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, men ikke helhjertet. 3Så snart han havde sikret sig magten, dræbte han de embedsmænd, der havde myrdet hans far. 4Men han skånede deres børn, for Herrens lov siger: „Forældre må ikke straffes for deres børns synder, og børn må ikke straffes for deres forældres synder. Dødsstraf kan kun idømmes den, der selv er ansvarlig for sin forbrydelse.”25,4 Jf. 5.Mos. 24,16.
5Amatzja indkaldte nu alle mændene i Judas og Benjamins land til tjeneste i hæren og organiserede dem under militære ledere efter hvilke slægter, de tilhørte. Det samlede antal våbenføre mænd over 20 år, som kunne håndtere spyd og sværd, blev optalt til 300.000. 6Derudover hyrede han 100.000 erfarne lejesoldater fra Efraim i Israel til en sum af 3,5 tons25,6 På hebraisk: „100 talenter”. sølv.
7Da kom en Guds mand til ham og sagde: „Herre konge, du bør ikke tage lejesoldaterne fra Israel med i krigen, for Herren er ikke med dem. 8Hvis du tager dem med, vil I blive besejret, lige meget hvor tappert I kæmper, for Gud har magt til at give enten jer eller jeres fjender sejren.”25,8 Teksten er uklar. 9„Jamen, hvad så med alle de penge, jeg har betalt for soldaterne?” indvendte Amatzja. „Herren kan give dig langt mere igen!” svarede profeten.
10Så sendte Amatzja lejesoldaterne tilbage til Efraim. Det tog de meget ilde op og blev rigtig godt sure på judæerne. 11Derefter tog Amatzja mod til sig og rykkede frem til Saltdalen, hvor hans mænd dræbte 10.000 soldater fra Seirs bjerge. 12Andre 10.000 blev taget til fange og ført op på en klippetop. Her blev de smidt ud over kanten, så de knustes mod klippen nedenunder.
13I mellemtiden hævnede de hjemsendte israelitter sig på de judæere, der boede i byerne i området mellem Bet-Horon og Samaria. De dræbte 3000 mennesker og røvede et stort bytte.
14Da kong Amatzja vendte hjem efter sejren over edomitterne, medbragte han flere af deres afgudsbilleder. Dem satte han op og begyndte at dyrke dem ved at kaste sig på knæ foran dem og brænde røgelse for dem. 15Da blev Herren vred og sendte en profet til Amatzja med følgende budskab: „Hvorfor beder du til de guder, der ikke kunne frelse deres eget folk?” 16„Siden hvornår har jeg bedt dig om råd?” snerrede kongen. „Ti stille, eller jeg slår dig ihjel!” Da forlod profeten ham med afskedsordene: „Nu ved jeg, at Gud har planer om at tilintetgøre dig, siden du ikke vil lytte til min advarsel!”
17Kong Amatzja af Juda rådførte sig i stedet med sine rådgivere og udstedte derefter en krigserklæring til kong Joash af Israel, der var søn af Joahaz, som var søn af Jehu.
18Kong Joash sendte følgende besked tilbage:
„Der var engang en tidsel i Libanon, som sagde til det statelige cedertræ: ‚Lad min søn få din datter til ægte!’ Men et vildt dyr kom løbende forbi og trampede tidslen ned. 19Du er hovmodig og stolt på grund af din sejr over Edom, men bliv du hellere hjemme og nyd sejren. Hvorfor udfordre skæbnen og styrte både dig selv og Judas land i ulykke?”
20Men Amatzja ville ikke høre efter, for Gud havde i sinde at udlevere ham til kong Joash, fordi han havde antaget Edoms afguder. 21Joash mobiliserede sin hær og mødte Amatzjas hær ved byen Bet-Shemesh i Juda. 22Dér blev judæerne besejret, og soldaterne flygtede hver til sit. 23Amatzja blev taget til fange, hvorefter Israels hær marcherede mod Jerusalem og ødelagde bymuren mellem Efraims port og Hjørneporten, en strækning på 200 meter. 24Joash tog det guld og sølv og de andre kostbarheder, der var tilbage i templets skatkamre under Obed-Edoms opsyn. Han tog også alle skattene i kongens palads og en del gidsler, hvorefter han vendte hjem til Samaria.
25Amatzja levede 15 år mere, efter at Joash var død, 26og hans livshistorie fra begyndelsen til enden står skrevet i Judas og Israels kongers krønikebog. 27Efter at Amatzja vendte sig bort fra Herren, havde hans embedsmænd i Jerusalem planer om at slå ham ihjel, men det lykkedes ham at flygte til Lakish. De sendte så nogle folk efter ham til Lakish, og han blev dræbt dernede. 28Hans lig blev bragt hjem til Jerusalem til hest, og han blev begravet sammen med sine forfædre i Judas hovedstad.25,28 Eller: „Davidsbyen”, som der står i LXX.
Ang Paghari ni Amazia sa Juda
(2 Har. 14:1-20)
1Nagaedad si Amazia sing 25 ka tuig sang nangin hari siya. Sa Jerusalem siya nag-estar, kag naghari siya sa sulod sang 29 ka tuig. Ang iya iloy amo si Jehoadan25:1 Jehoadan: ukon, Jehoadin. nga taga-Jerusalem. 2Maayo ang ginhimo ni Amazia sa panulok sang Ginoo, pero indi gid bug-os ang pagsunod niya sa Ginoo. 3Sang malig-on na ang paghari ni Amazia, ginpapatay niya ang mga opisyal nga nagpatay sa iya amay nga hari. 4Pero wala niya ginpapatay ang ila mga anak, kay suno sa nasulat sa Libro sang Kasuguan ni Moises, nagsiling ang Ginoo, “Indi dapat pagpatyon ang mga ginikanan tungod sa sala sang ila mga anak, kag ang mga anak indi man dapat pagpatyon tungod sa sala sang ila mga ginikanan. Patyon lang ang tawo tungod sa iya kaugalingon nga sala.”
5Gin-organisar ni Amazia ang iya mga soldado nga halin sa Juda kag Benjamin. Gin-grupo niya sila suno sa ila pamilya kag ginbutangan sang mga kumander nga magadumala sang tag-100 kag tag-1,000 ka soldado. Dayon gin-isip niya ang iya mga soldado nga nagaedad 20 ka tuig paibabaw, kag ang kadamuon 300,000. Ini sila maayo sa bangkaw kag taming. 6Nagkuha man siya sang 100,000 ka maayo nga mga soldado halin sa Israel. Nagbayad siya sing mga 3,500 ka kilo nga pilak bilang suhol sa sini nga mga soldado.
7Pero may isa ka alagad sang Dios nga nagkadto kay Amazia kag nagsiling, “Mahal nga Hari, indi ka magkuha sang mga soldado halin sa Israel, kay wala na nagaupod ang Ginoo sa Israel. Ining katawhan sang Efraim wala na ginabuligan sang Ginoo. 8Kon paupdon ninyo sila sa inaway, mapierdi gid kamo bisan mag-away pa kamo sing maayo. Ang Dios lang ang makapadaog ukon makapalaglag sa inyo.”
9Nagsiling si Amazia sa alagad sang Dios, “Ti paano na lang ang ginbayad ko nga mga 3,500 ka kilo nga pilak?” Nagsabat siya, “Mas sobra pa dira ang ihatag sang Ginoo sa imo.” 10Gani ginpapauli ni Amazia ang mga soldado nga taga-Efraim. Nagpauli sila nga akig gid sa Juda.
11Nagpangisog si Amazia sa pagsalakay, kag ginpanguluhan niya ang iya mga soldado sa pagkadto sa kapatagan nga ginatawag Asin, nga sa diin nakapatay sila sang 10,000 ka mga Edomnon.25:11 Edomnon: sa Hebreo, mga kaliwat ni Seir. 12Nakadakop pa gid sila sang 10,000 ka soldado, kag gindala nila ini sa isa ka pil-as kag ginhulog, kag nagkaladugmok ang mga lawas sini.
13Sa pihak nga bahin, ang mga soldado nga ginpapauli ni Amazia kag wala ginpaupod sa inaway nagsalakay sa mga banwa sang Juda halin sa Samaria pakadto sa Bet Horon. Nakapatay sila sang 3,000 ka tawo, kag madamo nga mga pagkabutang ang ila ginpanguha.
14Pagbalik ni Amazia halin sa ila pagpamatay sa mga Edomnon, gindala niya ang mga dios-dios sang mga Edomnon.25:14 Edomnon: Tan-awa ang footnote sa 25:11. Ginhimo niya ini nga iya kaugalingon nga mga dios, ginsimba, kag ginhalaran sang mga halad. 15Gani naakig gid ang Ginoo kay Amazia. Nagpadala siya sang propeta kay Amazia sa pagsiling, “Ngaa nagadangop ka sa mga dios-dios nga indi gani makaluwas sa ila katawhan sa imo kamot?”
16Samtang nagahambal ang propeta, nagsabat ang hari, “Ngaa ginalaygayan mo ako? Ginhimo ko bala ikaw nga manuglaygay? Maghipos ka, kay kon indi ipapatay ko ikaw.” Gani naghipos ang propeta pagkatapos niya hambal sini: “Sigurado gid nga laglagon ka sang Dios tungod nga nagsimba ka sa mga dios-dios kag wala ka nagpamati sa akon.”
17Pagkatapos sugilanon ni Haring Amazia sa iya mga manuglaygay, nagpadala siya sang mensahi sa hari sang Israel nga si Jehoash nga anak ni Jehoahaz kag apo ni Jehu. Ginhangkat niya si Jehoash nga mag-inaway sila. 18Pero ginsabat siya ni Haring Jehoash paagi sa sini nga estorya: “Didto sa Lebanon may tunukon nga tanom nga nagpadala sang sini nga mensahi sa kahoy nga sedro: ‘Ipaasawa ang imo anak nga babayi sa akon anak nga lalaki.’ Pero may nag-agi nga talunon nga sapat kag gintasak-tasak niya ang tunukon nga tanom. 19Amazia, matuod nga napierdi mo ang Edom kag ginapabugal mo ina. Pero maayo pa nga indi ka na lang magpakig-away sa amon kundi magpabilin ka na lang sa imo lugar. Ngaa gusto mo gid ang gamo nga magadala lang sang kalaglagan sa imo kag sa Juda?”
20Pero indi magpamati si Amazia, kay nagpanghikot ang Dios nga malaglag siya ni Jehoash tungod sa iya pagsimba sa mga dios sang Edom. 21Gani ginsalakay siya ni Haring Jehoash kag sang iya mga soldado. Nag-away sila sa Bet Shemesh nga sakop sang Juda. 22Napierdi ang Juda sa Israel, kag ang tagsa ka soldado sang Juda nagpalagyo pauli. 23Nadakpan ni Haring Jehoash si Haring Amazia didto sa Bet Shemesh, kag gindala niya siya sa Jerusalem. Dayon gin-guba ni Jehoash ang mga pader sang Jerusalem halin sa Puwertahan sang Efraim pakadto sa Pamusod nga Puwertahan, nga mga 600 ka tapak ang kalabaon. 24Ginpanguha niya ang tanan nga bulawan, pilak, kag kagamitan nga iya nakita sa templo sang Dios nga ginaatipan sadto ni Obed Edom. Ginpanguha man niya ang mga manggad sa palasyo. Gindala niya ini kag ang mga bihag sa iya nga pagbalik sa Samaria.
25Nagkabuhi pa si Haring Amazia sang Juda sang 15 ka tuig sa tapos nga mapatay si Haring Jehoash sang Israel. 26Ang iban pa nga estorya parte sa paghari ni Amazia, halin sa umpisa hasta sa katapusan, nasulat sa Libro sang Kasaysayan sang mga Hari sang Juda kag Israel.
27Pagkatapos nga nagtalikod si Amazia sa Ginoo, may mga tawo nga nagplano sa pagpatay sa iya sa Jerusalem, gani nagpalagyo siya sa Lakish. Pero ginpasundan nila siya sa Lakish, kag ginpatay siya didto. 28Ang iya bangkay ginkarga sa kabayo kag gindala pabalik sa Jerusalem kag ginlubong sa ginlubngan sang iya mga katigulangan sa Banwa ni David.25:28 Banwa ni David: sa iban nga mga kopya sang Hebreo, Banwa sang Juda.
