Kong Amatzja af Juda
2.Kong. 14,1-20
1Amatzja var 25 år gammel, da han blev konge, og han regerede i Jerusalem i 29 år. Hans mor hed Jehoaddan og var fra Jerusalem. 2Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, men ikke helhjertet. 3Så snart han havde sikret sig magten, dræbte han de embedsmænd, der havde myrdet hans far. 4Men han skånede deres børn, for Herrens lov siger: „Forældre må ikke straffes for deres børns synder, og børn må ikke straffes for deres forældres synder. Dødsstraf kan kun idømmes den, der selv er ansvarlig for sin forbrydelse.”25,4 Jf. 5.Mos. 24,16.
5Amatzja indkaldte nu alle mændene i Judas og Benjamins land til tjeneste i hæren og organiserede dem under militære ledere efter hvilke slægter, de tilhørte. Det samlede antal våbenføre mænd over 20 år, som kunne håndtere spyd og sværd, blev optalt til 300.000. 6Derudover hyrede han 100.000 erfarne lejesoldater fra Efraim i Israel til en sum af 3,5 tons25,6 På hebraisk: „100 talenter”. sølv.
7Da kom en Guds mand til ham og sagde: „Herre konge, du bør ikke tage lejesoldaterne fra Israel med i krigen, for Herren er ikke med dem. 8Hvis du tager dem med, vil I blive besejret, lige meget hvor tappert I kæmper, for Gud har magt til at give enten jer eller jeres fjender sejren.”25,8 Teksten er uklar. 9„Jamen, hvad så med alle de penge, jeg har betalt for soldaterne?” indvendte Amatzja. „Herren kan give dig langt mere igen!” svarede profeten.
10Så sendte Amatzja lejesoldaterne tilbage til Efraim. Det tog de meget ilde op og blev rigtig godt sure på judæerne. 11Derefter tog Amatzja mod til sig og rykkede frem til Saltdalen, hvor hans mænd dræbte 10.000 soldater fra Seirs bjerge. 12Andre 10.000 blev taget til fange og ført op på en klippetop. Her blev de smidt ud over kanten, så de knustes mod klippen nedenunder.
13I mellemtiden hævnede de hjemsendte israelitter sig på de judæere, der boede i byerne i området mellem Bet-Horon og Samaria. De dræbte 3000 mennesker og røvede et stort bytte.
14Da kong Amatzja vendte hjem efter sejren over edomitterne, medbragte han flere af deres afgudsbilleder. Dem satte han op og begyndte at dyrke dem ved at kaste sig på knæ foran dem og brænde røgelse for dem. 15Da blev Herren vred og sendte en profet til Amatzja med følgende budskab: „Hvorfor beder du til de guder, der ikke kunne frelse deres eget folk?” 16„Siden hvornår har jeg bedt dig om råd?” snerrede kongen. „Ti stille, eller jeg slår dig ihjel!” Da forlod profeten ham med afskedsordene: „Nu ved jeg, at Gud har planer om at tilintetgøre dig, siden du ikke vil lytte til min advarsel!”
17Kong Amatzja af Juda rådførte sig i stedet med sine rådgivere og udstedte derefter en krigserklæring til kong Joash af Israel, der var søn af Joahaz, som var søn af Jehu.
18Kong Joash sendte følgende besked tilbage:
„Der var engang en tidsel i Libanon, som sagde til det statelige cedertræ: ‚Lad min søn få din datter til ægte!’ Men et vildt dyr kom løbende forbi og trampede tidslen ned. 19Du er hovmodig og stolt på grund af din sejr over Edom, men bliv du hellere hjemme og nyd sejren. Hvorfor udfordre skæbnen og styrte både dig selv og Judas land i ulykke?”
20Men Amatzja ville ikke høre efter, for Gud havde i sinde at udlevere ham til kong Joash, fordi han havde antaget Edoms afguder. 21Joash mobiliserede sin hær og mødte Amatzjas hær ved byen Bet-Shemesh i Juda. 22Dér blev judæerne besejret, og soldaterne flygtede hver til sit. 23Amatzja blev taget til fange, hvorefter Israels hær marcherede mod Jerusalem og ødelagde bymuren mellem Efraims port og Hjørneporten, en strækning på 200 meter. 24Joash tog det guld og sølv og de andre kostbarheder, der var tilbage i templets skatkamre under Obed-Edoms opsyn. Han tog også alle skattene i kongens palads og en del gidsler, hvorefter han vendte hjem til Samaria.
25Amatzja levede 15 år mere, efter at Joash var død, 26og hans livshistorie fra begyndelsen til enden står skrevet i Judas og Israels kongers krønikebog. 27Efter at Amatzja vendte sig bort fra Herren, havde hans embedsmænd i Jerusalem planer om at slå ham ihjel, men det lykkedes ham at flygte til Lakish. De sendte så nogle folk efter ham til Lakish, og han blev dræbt dernede. 28Hans lig blev bragt hjem til Jerusalem til hest, og han blev begravet sammen med sine forfædre i Judas hovedstad.25,28 Eller: „Davidsbyen”, som der står i LXX.
犹大王亚玛谢
1亚玛谢二十五岁登基，在耶路撒冷执政二十九年。他母亲叫约耶但，是耶路撒冷人。 2他做耶和华视为正的事，只是没有全心去做。 3他巩固了王位后，立即处死了杀他父王的臣仆， 4但没有处死他们的孩子，遵行了耶和华在摩西律法书中的吩咐：“不可因孩子犯罪而处死父亲，也不可因父亲犯罪而处死孩子。各人要自负罪责。”
与西珥人交战
5亚玛谢召集犹大人，按着犹大和便雅悯宗族设立千夫长和百夫长，并数点二十岁以上、能使用盾牌矛枪且有作战能力的精兵，共有三十万人。 6他又用三点四吨银子从以色列雇来十万精兵。 7一位上帝的仆人来对他说：“王啊，不要让以色列的军队与你同去，因为耶和华不与以色列人——以法莲的子孙同在。 8你若一定要去，即使你奋勇争战，上帝也必使你败在敌人面前，因为上帝有能力帮助，也有能力倾覆。” 9亚玛谢问上帝的仆人：“我付给以色列军队的三点四吨银子怎么办？”上帝的仆人回答说：“耶和华能赐给你更多的银子。” 10于是，亚玛谢解散从以法莲雇来的军队，让他们回家去。他们非常恼怒犹大人，怒气冲冲地回家去了。
11亚玛谢鼓起勇气，率领本国军队去盐谷，杀了一万西珥人， 12又把生擒的一万人推下山崖摔得粉身碎骨。 13可是，那些被亚玛谢遣返、未能出征的以色列军队侵入从撒玛利亚到伯·和仑一带的犹大各城，杀了三千人，抢了大批财物。
14亚玛谢杀败以东人25:14 以东人又称西珥人。后，带回了他们的神像，立为自己的神明，向它们祭拜烧香。 15因此，耶和华向亚玛谢发怒，祂派一个先知去见他，说：“这些神明既然不能从你手中救自己的人民，你为什么还要祭拜它们呢？” 16先知的话还没有说完，王就打断他，说：“住口！谁立你做王的谋士了？你要自取灭亡吗？”先知停了一下，又说：“我知道上帝已定意要毁灭你，因为你做了这事，不听我的忠告。”
与以色列交战
17犹大王亚玛谢与群臣商议后，就派人对耶户的孙子、约哈斯的儿子、以色列王约阿施说：“来，我们战场上见。” 18以色列王约阿施派人回复犹大王亚玛谢说：“黎巴嫩的蒺藜派使者去对黎巴嫩的香柏树说，‘将你的女儿嫁给我儿子吧。’后来黎巴嫩的一只野兽经过，把那蒺藜践踏在脚下。 19你打败了以东人就趾高气扬。你还是待在家里吧，何必惹祸上身，使你和犹大一同灭亡呢？”
20但亚玛谢不理会他的劝告。原来这事出于上帝，要把他们交在约阿施手中，因为他们求告以东的神明。 21于是，以色列王约阿施起兵攻打犹大王亚玛谢，两王会战于犹大的伯·示麦。 22犹大人被以色列人打败，兵将都各自逃回家去了。 23以色列王约阿施在伯·示麦擒获约哈斯的孙子、约阿施的儿子、犹大王亚玛谢，把他带到耶路撒冷，又拆毁从以法莲门到角门约一百八十米长的耶路撒冷城墙， 24抢走俄别·以东在上帝殿中看守的所有金银和器皿以及王宫里的财宝，并带着人质返回撒玛利亚。
25约哈斯的儿子以色列王约阿施死后，约阿施的儿子犹大王亚玛谢又活了十五年。 26亚玛谢其他的事自始至终都记在犹大与以色列的列王史上。 27亚玛谢背弃耶和华后，耶路撒冷有人谋反，他就逃到拉吉，但叛党派人追到那里杀了他。 28有人用马将他的尸体驮回耶路撒冷，葬在犹大城他的祖坟里。
