Joash og Jojada sætter templet i stand
2.Kong. 12,1-16
1Joash var syv år gammel, da han blev konge, og han regerede i Jerusalem i 40 år. Hans mor hed Zibja og var fra Be’ersheba. 2Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, så længe præsten Jojada levede og kunne rådgive ham. 3Jojada udvalgte to koner til kongen, og de fødte ham sønner og døtre.
4Nogen tid senere besluttede Joash at sætte Herrens hus i stand, 5og derfor sammenkaldte han præsterne og levitterne og sagde til dem: „Tag rundt til alle Judas byer for at indsamle den årlige tempelskat fra alle israelitter, så jeres Guds hus kan blive restaureret. Skynd jer af sted!” Men levitterne skyndte sig overhovedet ikke.
6Senere kaldte han ypperstepræsten Jojada til sig og spurgte: „Hvorfor sørger du ikke for, at levitterne opkræver den tempelskat i Jerusalem og Judas byer, som Herrens tjener Moses bestemte skulle indsamles hvert år til åbenbaringsteltet?”
7Den onde Ataljas folk var nemlig brudt ind i Guds hus og havde stjålet de hellige redskaber for at bruge dem til deres afgudsdyrkelse. 8Men nu befalede kongen, at levitterne skulle lave en stor indsamlingskiste og anbringe den uden for porten ind til Herrens hus. 9Derpå sendte han en ordre ud i hele landet, om at folk skulle komme med den skat til Herren, som Guds tjener Moses i sin tid i ørkenen havde forordnet skulle betales hvert år. 10Alle lederne og folket syntes godt om forslaget, og de kom og lagde deres guld- og sølvstykker i kisten. 11Hver aften bar levitterne kisten indenfor, og den blev bevogtet af kongens mænd. Når kisten var fuld, kom statssekretæren og ypperstepræstens repræsentant og tømte kisten for penge, hvorefter den blev bragt tilbage på sin plads. På den måde blev der indsamlet en stor sum penge.
12Kongen og Jojada gav pengene videre til arbejdsformændene, som udbetalte løn til stenhuggerne, tømrerne og metalarbejderne, der udførte restaureringsarbejdet. 13Alle sled hårdt i det, og snart var restaureringen fuldført. 14Efter at alle udgifter var betalt, blev de tiloversblevne guld- og sølvstykker overgivet til kongen og Jojada, som besluttede at smelte dem om til skåle og diverse redskaber af guld og sølv til brug under offerhandlingerne i Herrens hus.
Så længe Jojada levede, gennemførte man de regelmæssige ofre i templet. 15Han blev meget gammel—130 år—før han døde. 16På grund af sin store indsats for Israels folk, for Gud og for templet fik han en ærefuld begravelse i det kongelige gravsted i Davidsbyen.
Resten af Joash’ tid som konge i Juda
2.Kong. 12,17-21
17-18Men efter Jojadas død kom Judas ledere til kong Joash og overtalte ham til at opgive deres forfædres Guds tempel og dyrke afgudsbilleder og Asherapæle i stedet. Derfor ramte Guds vrede Juda og Jerusalem igen. 19Men først sendte han sine profeter for at advare folket og få dem til at adlyde ham, men ingen ville høre på dem.
20Da kom Guds Ånd over Zekarja, Jojadas søn, og han stillede sig op i forgården til templet og talte til folket: „Gud siger: Hvorfor overtræder I Herrens befalinger? Det fører kun ulykke med sig. I har vendt jer fra ham, og derfor vender han sig fra jer!”
21Lederne stiftede derpå en sammensværgelse for at skaffe Zekarja af vejen, og det lykkedes dem at overtale kongen til at udtale en dødsdom over Zekarja, så han blev stenet til døde i forgården til templet. 22Det var den måde, kong Joash gengældte Jojada for hans troskab—ved at dræbe hans søn! Zekarjas sidste ord lød: „Må Herren se det og straffe dem!”
23Ved årsskiftet gik den aramæiske hær til angreb på Juda og Jerusalem. Efter at have dræbt alle lederne sendte de et mægtigt krigsbytte tilbage til deres konge i Damaskus. 24Selv om aramæerne kom med en lille hær, lykkedes det dem at besejre den langt større judæiske hær, for det var Herren, der gav dem sejren. Judæerne havde jo vendt sig fra deres forfædres Gud. På den måde brugte Gud aramæerne til at straffe Joash.
25Da aramæerne trak sig tilbage, efterlod de Joash alvorligt såret. Da besluttede nogle af hans embedsmænd at slå ham ihjel som straf, fordi han havde dræbt ypperstepræsten Jojadas søn. De snigmyrdede ham i hans seng, hvorefter han blev begravet i Davidsbyen, men ikke i det kongelige gravsted. 26Attentatmændene var Zabad,24,26 „Zabad” er det samme som „Jozabad”. Sandsynligvis en kopieringsfejl. Der skulle nok have stået „(Jo)Zakar” som i 2.Kong. 12,22 (LXX). søn af Shimat fra Ammon, og Jozabad, søn af Shimrit fra Moab. 27Beretningen om Joash’ sønner, de mange profetier imod ham og yderligere detaljer om templets restaurering er nedskrevet i kommentaren til Kongernes Bog.
Hans søn Amatzja efterfulgte ham på tronen.
犹大王约阿施
1约阿施七岁登基，在耶路撒冷执政四十年。他母亲叫西比亚，是别示巴人。 2耶何耶大祭司在世之日，约阿施做耶和华视为正的事。 3耶何耶大为他娶了两个妻子，她们都为他生儿育女。
4之后，约阿施有意整修耶和华的殿， 5便召集祭司和利未人，对他们说：“你们到犹大各城去向所有以色列人征收银子，用来作每年整修你们上帝殿的费用。你们要立刻办理这事。”可是，利未人没有立刻办理。 6王就召来耶何耶大大祭司，问他：“你为什么不吩咐利未人到耶路撒冷和犹大去收税呢？这税是耶和华的仆人摩西和以色列的会众定的，以备圣幕之用。” 7因为恶妇亚她利雅的爪牙曾闯入耶和华上帝的殿，拿殿里的圣物去供奉巴力。
8于是，王下令造一个箱子，放在耶和华殿的门外， 9通告犹大和耶路撒冷的人民要将上帝的仆人摩西在旷野为以色列人定的税带来献给耶和华。 10全体首领和民众都高高兴兴地把银子带来投进箱子里，直到箱子满了。 11利未人见箱子满了，就抬到王的官员那里。王的书记和大祭司的属下会把箱子倒空，然后把箱子放回原处。日复一日，他们收了很多银子。 12王与耶何耶大把银子交给耶和华殿里的办事人员，他们就雇用石匠、木匠、铁匠和铜匠来整修耶和华的殿。 13工人辛勤整修，工程进展顺利，上帝的殿恢复了原貌，而且非常坚固。 14完工后，他们把剩余的银子交给王与耶何耶大，这些银子被用来制造耶和华殿里的器具：供奉和献祭用的器皿、碟子和其他金银器皿。耶何耶大在世之日，民众常在耶和华的殿里献燔祭。
耶何耶大的政策被废弃
15耶何耶大寿终正寝，享年一百三十岁。 16民众把他葬在大卫城的王陵里，因为他在以色列为上帝和上帝的殿做了美善的事。
17耶何耶大死后，犹大众首领来朝拜王，王对他们言听计从。 18他们离弃他们祖先的上帝耶和华的殿，去供奉亚舍拉神像及其他偶像。因他们所犯的罪，上帝的烈怒临到犹大和耶路撒冷。 19但耶和华仍然派先知到他们中间，引导他们归向祂。先知警告他们，他们却不听。
20上帝的灵感动了耶何耶大祭司的儿子撒迦利亚，他便站在高处对民众说：“耶和华上帝这样说，‘你们为什么违反耶和华的诫命，以致不得亨通呢？既然你们背弃我，我也必离弃你们。’” 21他们想谋害撒迦利亚，就照着王的命令，在耶和华殿的院子里用石头打死了他。 22约阿施王不但不顾念撒迦利亚的父亲耶何耶大对他的恩惠，还杀死了耶何耶大的儿子。撒迦利亚临死的时候说：“愿耶和华鉴察，为我申冤！”
约阿施被杀
23当年年底，亚兰的军兵前来攻击约阿施，入侵犹大和耶路撒冷，杀了民众的所有首领，把战利品全都送到大马士革王那里。 24虽然亚兰军只来了一小队，但耶和华把大队的犹大军兵交在他们手中，以惩罚约阿施，因为犹大人背弃了他们祖先的上帝耶和华。
25亚兰人退兵的时候，约阿施受了重伤，他的臣仆叛变，把他杀死在床上，为耶何耶大祭司的儿子报了血仇。约阿施死后葬在大卫城，但没有葬在王陵里。 26杀他的是亚扪妇人示米押的儿子撒拔和摩押妇人示米利的儿子约萨拔。 27至于约阿施的众子、他所受的警告以及他整修上帝殿的事都记在列王史上。他儿子亚玛谢继位。
