Joshafats kongedømme
1Da kong Joshafat var kommet uskadt hjem til sit palads i Jerusalem, 2gik profeten Jehu, søn af Hanani, hen til ham og sagde: „Var det rigtigt af dig at hjælpe de gudløse og slutte forbund med dem, som har vendt sig fra Herren? Fordi du handlede sådan, skal Herrens vrede ramme dig. 3Noget godt har du dog gjort, for du har fjernet Asherapælene i hele landet og søgt Herren af et oprigtigt hjerte.”
4Efter denne episode koncentrerede Joshafat sig om Jerusalem og sit eget land. Han rejste ikke igen til Israel, men drog omkring blandt sit folk, fra Be’ersheba i syd til Efraims bjergland i nord, og opfordrede folket til at holde sig til Herren, deres fædres Gud. 5I alle landets større byer udnævnte han dommere 6og sagde til dem: „Pas på, når I dømmer, for det er Herren og ikke mennesker, I skal stå til regnskab for. Han vil give jer visdom til at dømme retfærdigt. 7Vær gudfrygtige og døm, som Herren vil, for han tolererer ikke uretfærdige domme, bestikkelse eller partiskhed.”
8Også i Jerusalem indsatte Joshafat nogle levitter, præster og slægtsoverhoveder som dommere i religiøse og civile retssager. 9„Som dommere skal I have ærefrygt for Herren,” sagde han til dem. „I skal dømme ærligt og redeligt. 10Når nogle dommere fra de andre byer overdrager en vanskelig sag til jer—hvad enten det drejer sig om drab eller overtrædelse af Guds love og forordninger—skal I vejlede dem og hjælpe dem til at dømme retfærdigt, så de ikke pådrager sig skyld ind for Herren, og så I og jeres kollegaer ikke rammes af Guds vrede. Gør I det, har I intet at frygte.
11Ypperstepræsten Amarja skal have det afgørende ord i alle religiøse sager, mens Judas guvernør, Zebadja, søn af Ishmael, skal have det afgørende ord i alle civile sager. Levitterne skal hjælpe jer med det administrative arbejde. Vær frimodige i opgaven, og må Herren være med dem, der gør det rette.”
1А када се Јосафат, цар Јуде, мирно вратио у Јерусалим, својој кући, 2сусрео га је виделац Јуј, Хананин син. Он рече цару Јосафату: „Помажеш подлацима и волиш оне што мрзе Господа? Зато се Господ гневи на тебе. 3Али, нашло се и нешто добро код тебе, јер си уклонио Аштартине ступове из земље и усмерио си своје срце да тражи Бога.“
Јосафат поставља судије
4Јосафат је пребивао у Јерусалиму. Поново је обишао народ од Вир-Савеје до горја у Јефрему и вратио га Господу, Богу њихових отаца. 5Поставио је судије по земљи, по свим Јудиним утврђеним градовима, од града до града. 6Судијама је рекао: „Пазите шта радите! Јер не судите за људе већ за Господа који је са вама док судите. 7Зато се бојте Господа, пазите како радите. Наш Господ Бог није неправедан, пристрасан и подмитљив.“
8Јосафат је и у Јерусалиму поставио неке Левите, свештенике и главаре израиљских отачких домова за Господњи суд и парнице Јерусалимљана. 9Заповедио им је: „Радите ово у богобојазности, верно и целим срцем. 10У свим случајевима који вам се доделе од ваше браће која пребивају у својим градовима – а тичу се убиства, Закона, заповести, прописа, уредаба – упозорите их да не скриве Господу, да гнев не дође на вас и вашу браћу. Радите тако и нећете бити криви.
11Дакле, Првосвештеник Амарија ће вам заповедати у свакој ствари Господњој. Зевадија, син Исмаилов и владар Јудиног дома ће вам заповедати у свим царским пословима, а Левити ће управљати пред вама. Будите одважни и радите! Нека је Господ са добрима!“
