Bibelen på hverdagsdansk

2. Krønikebog 1:1-18

Salomon beder Gud om visdom

1.Kong. 3,4-15

1Salomon, kong Davids søn, styrkede sit greb om magten i Israel, for Herren, hans Gud, hjalp ham og gjorde ham til en mægtig konge. 2Han sammenkaldte alle officererne i hæren, dommerne, stammelederne og slægtsoverhovederne, 3og gik i spidsen for dem til offerhøjen i Gibeon, for dér stod åbenbaringsteltet, som Herrens tjener Moses havde ladet fremstille i ørkenen. 4Pagtens ark stod dog i Jerusalem i det telt, som kong David havde rejst, dengang han hentede arken fra Kirjat-Jearim. 5Men det bronzealter, som Betzalel, søn af Uri, som var søn af Hur, havde lavet, stod stadig foran det gamle åbenbaringstelt. Derfor tog Salomon og Israels ledere derhen for at søge Herren og bringe ofre til ham. 6Salomon ofrede tusind brændofre på alteret.

7Samme nat viste Gud sig for Salomon i en drøm og sagde: „Bed om, hvad du vil, og jeg vil give det til dig!”

8Salomon svarede: „Du har været umådelig god imod min far, David, og nu har du gjort mig til hans efterfølger. 9Jeg beder om din hjælp, så dit løfte til min far kan gå i opfyldelse, for du har gjort mig til konge over et folk så talrigt som jordens støv. 10Giv mig da den visdom og indsigt, der skal til for at regere dem på den rette måde, for hvem kan i egen kraft regere over dit mægtige folk?”

11Gud svarede: „Fordi dit største ønske er at hjælpe dit folk, og fordi du ikke bad om personlig rigdom og ære eller død over dine fjender eller et langt liv, men du bad om visdom og indsigt til at regere mit folk, som jeg gjorde dig til konge over, 12så vil jeg give dig den visdom og indsigt du bad om. Men jeg giver dig mere end det! Jeg giver dig også større rigdom og ære, end nogen konge har haft før dig, eller nogen konge siden skal få.”

13Den næste dag vendte Salomon tilbage til Jerusalem, og han regerede med visdom over Israel i mange år.

Salomons rigdom

1.Kong. 10,14-29

14Salomon anskaffede sig masser af stridsvogne og heste. Han havde 1400 stridsvogne og 12.000 heste, som han stationerede i de dertil indrettede vognbyer og i selve Jerusalem. 15Salomons rigdom betød, at guld og sølv blev lige så almindeligt et syn i Jerusalem som stenene i byens gader, og det kostbare cedertræ blev lige så almindeligt som morbærfigentræ fra de vestlige bakkeskråninger. 16Salomons heste blev importeret fra Egypten og Kilikien, hvor hans opkøbere konstant var på udkig. 17En egyptisk stridsvogn leveret i Jerusalem kostede syv kilo sølv, og en hest kostede godt halvandet kilo sølv. En del af disse heste og vogne blev solgt videre til de hittitiske og aramæiske konger.

Tempelbyggeriet forberedes

1.Kong. 5,1-16

18Salomon gav nu ordre til at igangsætte byggeriet af Herrens hus og sit eget palads.

Asante Twi Contemporary Bible

2 Berɛsosɛm 1:1-17

Salomo Srɛ Nyansa

1Ɔhene Dawid babarima Salomo sɔɔ ahennie no mu den, ɛfiri sɛ Awurade, ne Onyankopɔn kaa ne ho maa no tumi a ɛso.

2Ɔfrɛɛ Israel nyinaa, asahene ne asraadɔm ntuanofoɔ, atemmufoɔ, amanyɛ ne mmusua ntuanofoɔ nyinaa. 3Na Salomo dii nnipa no nyinaa anim kɔɔ bepɔ Gibeon so hɔ baabi a wɔde Onyankopɔn Ahyiaeɛ Ntomadan no asie. Yei yɛ Ntomadan a Mose a ɔyɛ Awurade ɔsomfoɔ sii wɔ ɛserɛ no so no. 4Na Dawid ayi Onyankopɔn Adaka no afiri Kiriat-Yearim de kɔ ntomadan sononko bi a wasi wɔ Yerusalem mu. 5Nanso, na kɔbere mfrafraeɛ afɔrebukyia a Hur nana a ɔyɛ Uri babarima Besaleel siiɛ no da so wɔ Gibeon, wɔ Awurade Asɔredan no anim. Enti, Salomo ne nnipa no boaa wɔn ho ano wɔ hɔ, bisaa Awurade akwankyerɛ. 6Hyiadan no anim hɔ, Salomo foro kɔɔ kɔbere mfrafraeɛ afɔrebukyia no ho wɔ Awurade anim, bɔɔ ɔhyeɛ afɔdeɛ ahodoɔ apem wɔ so.

7Ɛda no anadwo, Onyankopɔn yii ne ho adi wɔ daeɛ mu kyerɛɛ Salomo, bisaa no sɛ, “Ɛdeɛn na wopɛ? Bisa na mede bɛma wo!”

8Salomo buaa Onyankopɔn sɛ, “Wodii mʼagya Dawid nokorɛ na woyɛɛ no adɔeɛ, na afei wode me asi nʼanan mu sɛ ɔhene. 9Na afei Awurade Onyankopɔn, mesrɛ wo di ɛbɔ a wohyɛɛ mʼagya Dawid no so, ɛfiri sɛ wode me asi nnipa a wɔn dodoɔ te sɛ asase so mfuturo so ɔhene. 10Ma me nyansa ne nimdeɛ, na memfa nni wɔn so yie, na hwan koraa na ɔbɛtumi adi wo ɔman kɛseɛ sei so?”

11Onyankopɔn ka kyerɛɛ Salomo sɛ, “Esiane sɛ wʼahiasɛm kɛseɛ ne sɛ wopɛ sɛ woboa wo manfoɔ, na woammisa ahodeɛ, animuonyam anaa wʼatamfoɔ wuo anaa nkwa tenten, na mmom, wobisaa nyansa ne nimdeɛ a wode bɛdi me nkurɔfoɔ so yie enti, 12mɛma wo nyansa ne nimdeɛ a wobisaeɛ no. Afei, mɛma wo sika, ahodeɛ ne animuonyam a ɔhene biara a wadi wʼanim no nnyaa bi da, nanso ɔrennya no saa da biara da.”

13Na Salomo firii hyiadan a ɛwɔ Gibeon bepɔ no so no mu sane kɔɔ Yerusalem kɔdii ɔhene wɔ Israel so.

14Salomo boaboaa asraadɔm a wɔdɔɔso yie a na nteaseɛnamkafoɔ apem ahanan ne apɔnkɔ ɔpedumienu ka ho ano. Ɔmaa wɔn mu dodoɔ no tenaa nteaseɛnam nkuropɔn mu, na ebi nso tena bɛnee no wɔ Yerusalem. 15Salomo ɛberɛ so no, dwetɛ ne sikakɔkɔɔ buu so sɛ aboɔ wɔ Yerusalem. Na ntweneduro aboɔden nnua nso buu so sɛ akyee nnua a na abu so wɔ Yuda mmepɔ ayaase no. 16Na wɔkra Salomo apɔnkɔ no firi Misraim ne Kilikia, ɛfiri sɛ, na ɔhene adwadifoɔ no nya no yie wɔ Kilikia. 17Saa ɛberɛ no, na wɔtumi tɔ Misraim nteaseɛnam a wɔde ba Yerusalem no nnwetɛbena kilogram nson, na apɔnkɔ nso, wɔtumi tɔ no nnwetɛbena kilogram mmienu. Wɔn nso kɔtontɔnn wɔn mu pii nso maa Hetifoɔ ne Aram ahemfo.