Bibelen på hverdagsdansk

2. Korinterbrev 1:1-24

Indledende hilsen

1Dette brev er fra Paulus, som efter Guds vilje er apostel i tjenesten for Jesus Kristus. Jeg og min medarbejder, Timoteus, sender mange hilsener til jer, som hører til menigheden i Korinth, samt til alle de andre kristne i Akaja. 2Nåde være med jer og fred fra Gud, vores Far, og Herren Jesus Kristus.

Lovprisning til den barmhjertige Gud, der redder os ud af trængslerne

3Vi takker og priser Gud, som er Far til vores Herre, Jesus Kristus. Han er en barmhjertig Gud, der opmuntrer os på alle måder. 4Han trøster og styrker os i alle vores trængsler, så vi kan videregive hans trøst og styrke til andre, der har det svært. 5Det er jo sådan, at jo mere vi lider for Kristus, des mere giver han os af sin trøst og opmuntring. 6Når vi bliver udsat for trængsler, kommer det faktisk jer til gode! Når vi er kommet styrket igennem lidelserne, kan vi nemlig opmuntre jer til at udholde tilsvarende lidelser. 7Vi har fuld tillid til, at I vil komme styrket igennem, for vi er overbeviste om, at når I står over for sådanne lidelser, vil I få den samme trøst og hjælp, som vi har fået.

8Vi kan godt fortælle jer, venner, at de trængsler, vi var udsat for i provinsen Asien, var så overvældende, at vi næsten ikke kunne holde det ud. Vi havde opgivet alt håb om at slippe levende fra det. 9Vi regnede os faktisk allerede for døde, for at vi ikke skulle tro, at vi havde nogen chance for at redde os selv. Det var kun Gud, der kunne hjælpe os, han, som endog formår at give nyt liv til de døde. 10Og han greb ind! Han reddede os fra den visse død, og vi har tillid til, at det vil han fortsat gøre, 11når I står sammen med os i bøn. Når Gud så i sin nåde redder os, vil mange mennesker lovprise ham, netop fordi så mange har bedt for os.

Paulus forsvarer sin integritet

12Vi kan med god samvittighed sige, at vores handlemåde i almindelighed og især over for jer ved Guds hjælp har været uangribelig og redelig. Det skyldes ikke verdslig visdom, men Guds nåde. 13-14Derfor er jeg også åben og oprigtig over for jer i mine breve. Der står ikke noget mellem linierne. Lige nu forstår I os måske ikke helt, men det er jeg sikker på, at I kommer til. På den dag, da Herren Jesus afsiger sin dom, vil I sætte pris på, hvad vi har gjort for jer, ligesom vi vil glæde os over, hvor langt I er kommet.

Gud opfylder altid sine løfter

15-16Da jeg var sikker på jeres forståelse og tillid, havde jeg oprindeligt regnet med at gøre ophold hos jer både på min rejse videre til Makedonien og på tilbagevejen, for at jeg kunne blive til dobbelt velsignelse for jer. Derefter kunne I så hjælpe mig videre til Judæa. 17Når jeg ikke fulgte min plan, betyder det så, at jeg ikke er til at stole på? Er jeg måske som de mennesker, der siger ja, selvom de mener nej? 18Slet ikke! Jeg mener, hvad jeg siger, og Gud er trofast, han vil hjælpe mig til at opfylde mit løfte om at besøge jer. 19Jesus Kristus, Guds Søn, som Timoteus, Silvanus og jeg har forkyndt for jer, sagde jo heller ikke ja til noget uden at gøre det. Og gennem Jesus har Gud sagt sit ja til verden, 20for alt, hvad Gud har lovet, bliver opfyldt gennem Jesus.

Derfor har vi også sagt ja til Gud, og nu lever vi til hans ære. 21Det er jo ham, der har udrustet os med sin Ånd, og det er ham, der arbejder på at grundfæste både jer og os i Kristus. 22Han har givet os Helligånden i vores hjerter som en forsmag på den herlighed, der venter os, og som et tegn på, at vi tilhører ham.

Grunden til det aflyste besøg

23Jeg bedyrer højt og helligt og med Gud som vidne, at det var for at skåne jer, at jeg ikke besøgte jer på det planlagte tidspunkt. 24Vi er jo ikke herrer over jeres tro, men medarbejdere på jeres glæde. Det viste sig jo også, at I stod fast i troen.

New Serbian Translation

2. Коринћанима 1:1-24

Павле објашњава своје деловање

1Павле, апостол Исуса Христа по Божијој вољи, заједно са нашим братом Тимотејем, поздравља Божију цркву у Коринту, заједно са свим светима широм Ахаје.

2Милост вам и мир од Бога, Оца нашега, и Господа Исуса Христа.

Бог даје утеху

3Благословен да је Бог и Отац нашега Господа Исуса Христа, милосрдни Отац и Бог сваке утехе. 4Он нас теши у свакој нашој невољи, да бисмо и ми могли да тешимо оне који су у невољама, оном утехом којом нас саме Бог теши. 5Јер, као што изобилно учествујемо у Христовим патњама, тако примамо и изобиље утехе посредством Христа. 6Ако смо притиснути невољама, то је за вашу утеху и спасење, ако примамо утеху од Бога, то је ради ваше утехе. Та утеха се показује када стрпљиво подносите исте патње које и ми подносимо. 7Чврста је нада коју полажемо у вас, јер знамо да учествујете како у нашим патњама, тако и у нашој утеси.

8Хоћемо, наиме, да знате, браћо, да је невоља која нас је снашла у Малој Азији толико превазилазила наше снаге, да смо изгубили сваку наду да ћемо остати у животу. 9У ствари, у себи смо се већ помирили са смртном казном, да се не бисмо поуздали у саме себе, него у Бога који ускрсава мртве. 10Он нас је избавио од смртне опасности и избавиће нас, јер смо се у њега поуздали да ће нас и даље избављати. 11А и ви ћете нам притећи у помоћ молитвом, да би многи људи захваљивали Богу на милости коју нам је даровао посредовањем многих.

Павле одлаже посету коринтској цркви

12Ово је наш понос: наша савест која сведочи да смо у свету живели у Божијој светости и искрености, не по људској мудрости, него по Божијој милости, а нарочито међу вама. 13Не пишемо вам, наиме, ништа друго осим онога што можете да прочитате или да разумете. Надам се да ћете то једном у потпуности разумети, 14уколико нас сада нисте до краја разумели. Јер, на дан Господа Исуса ви ћете бити нама на понос, као и ми вама.

15С тим уверењем намеравао сам да дођем прво к вама, на ваше двоструко задовољство. 16Хтео сам да вас посетим на свом путу за Македонију, и да вам поново дођем по повратку из Македоније, па да ме ви отпратите до Јудеје. 17Јесам ли се, дакле, понашао лакомислено кад сам то намеравао? Или, можда, намеравам да, попут људи у свету, најпре кажем „да, јесте“, а онда „не, није?“ 18Бог је поуздани сведок да порука коју смо вам навестили није била и „јесте“ и „није.“ 19Јер Син Божији, Исус Христос, кога смо вам ја, Силван и Тимотеј навестили, није био и „јесте“ и „није“, него је у њему било „јесте.“ 20Јер сва Божија обећања налазе своју потврду у Христу. Зато и говоримо „амин“ када славимо Бога по Исусу Христу.

21А Бог је тај који нас заједно са вама чини чврстима по Христу. Он нас је помазао 22и ставио свој печат на нас, и дао свога Духа у наша срца као залог.

23Позивам Бога за сведока – на своју душу: у Коринт нисам дошао само зато да бих вас поштедео. 24Ми, наиме, не господаримо вашом вером, него заједно са вама учествујемо у вашој радости, зато што сте чврсти у вери.