Elisa hjælper en enke
1En kvinde, som var enke efter en af profeterne, kom en dag hen til Elisa og sagde: „Herre, du ved selv, at min mand tjente Gud af hele sit hjerte, men han havde sat sig i gæld, og nu forlanger kreditoren, at begge mine sønner skal sælges som slaver, fordi vi ikke kan betale, hvad vi skylder ham.”
2„Hvad kan jeg gøre for dig?” spurgte Elisa. „Sig mig, hvor meget har du derhjemme?”
„Jeg har ingenting,” svarede hun, „bortset fra en lille krukke med olivenolie.”
3Så sagde Elisa: „Gå ud og lån alle de tomme beholdere, du kan, af dine naboer. 4Gå derefter hjem og luk dig inde i dit hus sammen med dine sønner. Hæld så olivenolien fra din lille krukke over i de tomme beholdere og sæt dem til side, efterhånden som de bliver fulde.”
5Det gjorde enken så. Sønnerne rakte hende beholderne, og hun fyldte dem en efter en. 6Snart var de alle fyldt til randen.
„Er der ikke flere beholdere?” spurgte hun.
„Nej, det var den sidste,” svarede de. Så kom der ikke mere olivenolie ud af hendes krukke.
7Enken gik derefter hen og fortalte det til profeten. „Gå hen og sælg olivenolien og betal din gæld,” sagde han. „De penge, der bliver tilovers, kan du og dine sønner leve af.”
Elisa opvækker en død dreng i Shunem
8Elisa kom tit igennem Shunem på sine rejser, og en af byens velstående kvinder plejede at inviterede ham til middag, hver gang han kom forbi. 9På et tidspunkt sagde kvinden til sin mand: „Jeg ved, at det er en hellig profet, som ofte spiser her. 10Jeg synes, vi skal indrette et lille gæsteværelse til ham på taget og sætte en seng, et bord, en stol4,10 Borde og stole blev dengang kun brugt i de kongelige paladser, i byrådet og hos velhavende folk, så det var noget helt særligt, denne kvinde gjorde ud af Elisa. Normalt sad folk på tæpper eller puder på gulvet og spiste. og en lampe derop, så han har sit eget værelse, når han kommer her på gennemrejse.”
11Næste gang Elisa kom på besøg, gik han op på værelset og lagde sig på sengen for at hvile sig. 12Så sagde han til sin tjener, Gehazi: „Kald på vores værtinde og sig, at jeg vil tale med hende.” Da hun indfandt sig, 13sagde Elisa til Gehazi: „Sig til hende, at vi værdsætter alt det, hun har gjort for os, og spørg hende så, om jeg kan gøre noget for hende til gengæld. Hun kan bare sige til, hvis hun ønsker, at jeg skal lægge et godt ord ind for hende hos kongen eller hos hærføreren.”
„Nej, jeg mangler ikke noget. Jeg har det godt her,” svarede hun.
14„Hvad kan vi så gøre for hende?” spurgte Elisa sin tjener. Han svarede: „Hun har ingen søn—og hendes mand er efterhånden gammel.”
15„Kald på hende igen,” beordrede Elisa.
Da hun stillede sig i døren, 16tiltalte Elisa hende direkte. „Næste år ved denne tid vil du stå med en søn på armen,” sagde han.
„Åh, du Guds profet,” indvendte hun, „giv mig ikke falske forhåbninger.”
17Men Elisas ord stod ved magt. Snart efter blev kvinden gravid, og det følgende år fødte hun en søn—nøjagtig som Elisa havde forudsagt.
18Nogle år senere var drengen en dag med sin far på høstarbejde. 19Pludselig beklagede drengen sig over en voldsom hovedpine, og faderen sagde til en af tjenerne: „Bær ham hjem til hans mor.”
20Det gjorde tjeneren, og hans mor sad med ham på skødet indtil middagstid. Da døde han. 21Så bar hun ham op i gæsteværelset, lagde drengen på profetens seng og lukkede døren, 22hvorefter hun sendte følgende besked ud til sin mand: „Send straks en tjener og et æsel hjem, så jeg kan komme af sted til profeten. Jeg er snart tilbage igen.”
23„Hvorfor vil du have fat i ham i dag?” spurgte manden tilbage. „Det er jo hverken helligdag eller sabbat.”
Hun svarede: „Tag det bare roligt.”
24Så sadlede hun æslet, satte sig op og sagde til tjeneren: „Skynd dig at trække af sted med æslet. Du skal ikke standse, før jeg siger til.”
25Da hun nærmede sig Karmels bjerg, fik Elisa øje på hende i det fjerne. „Se, det er kvinden fra Shunem, der kommer der,” sagde han til sin tjener Gehazi. 26„Løb hen og hils på hende og spørg, hvordan det går med hendes mand og den lille dreng.” Det gjorde Gehazi. „Tak, vi har det godt,” svarede kvinden tilbage.
27Men da hun nåede frem til Elisa på bjerget, faldt hun på knæ foran ham og klamrede sig til hans fødder. Gehazi prøvede at trække hende væk, men profeten sagde: „Lad hende være. Hun er i stor nød, og Herren har ikke fortalt mig, hvad der er i vejen.”
28Da sagde kvinden til Elisa: „Herre, var det mig, der bad om at få en søn? Sagde jeg ikke, at du ikke måtte give mig falske forhåbninger?”
29„Gør dig klar til at tage af sted,” sagde Elisa til Gehazi. „Tag min stav med og skynd dig hen og læg staven på drengens ansigt. Spild ikke tiden med snak undervejs.”
30Men drengens mor sagde: „Så sandt Herren lever, og du selv er i live, jeg vender ikke hjem, uden at du kommer med.” Så fulgte Elisa med hende.
31Gehazi skyndte sig at gå i forvejen, og da han kom til huset, lagde han staven på drengens ansigt, men der var intet livstegn. Så vendte Gehazi om og gik Elisa i møde: „Drengen kom ikke til live,” sagde han.
32Da Elisa kom ind i huset, så han den døde dreng, som lå på hans seng. 33Han gik ind i værelset og lukkede døren. Så bad han til Herren, 34og da han havde bedt, lagde han sig hen over drengen—med sin mund på drengens mund, med sine øjne over drengens øjne og med sine hænder på drengens hænder. Da begyndte varmen at vende tilbage i drengens krop. 35Så rejste Elisa sig og gik frem og tilbage i værelset. Derefter lagde han sig igen hen over drengen som før. Denne gang nyste drengen syv gange og slog øjnene op.
36Derpå sagde profeten til Gehazi: „Kald på kvinden.” Da drengens mor kom ind i værelset, sagde Elisa: „Her er din søn.” 37Da faldt hun på knæ foran Elisa, hvorefter hun tog sin søn og gik ud.
Profeteleverne oplever to mirakler
38Elisa vendte derefter tilbage til Gilgal. På den tid var der hungersnød i landet. En dag, da han havde undervist profeteleverne, sagde han til Gehazi: „Sæt den store gryde på ilden og lav en ret mad til de unge mennesker.”
39En af eleverne gik ud for at samle urter og fandt en vild slyngplante med agurklignende frugter. Han plukkede så mange af de ukendte frugter, han kunne bære i sin kappe. Da han kom tilbage, skar han dem i stykker og kom dem i gryden. 40Men så snart mændene smagte maden, råbte de forfærdet: „Mester, maden er giftig.”
41„Skaf mig noget mel,” befalede Elisa. Da han havde hældt melet i gryden, sagde han: „Nu kan I godt spise det.” Og ingen af dem blev syge.
42En dag kom en mand fra Ba’al-Shalisha til Elisa med en sæk nyhøstede bygkerner og 20 små brød, der var lavet af årets første byghøst. Elisa bad Gehazi om at servere brødene for profeteleverne.
43„Hvordan skal jeg kunne mætte hundrede mennesker med den smule mad?” indvendte Gehazi.
„Gør nu, som jeg har sagt,” vedblev Elisa, „for Herren siger, at der vil være rigeligt til alle og tilmed blive noget til overs.”
44Og ganske rigtigt. Som Herren havde sagt, sådan gik det.
以利沙帮助穷寡妇
1有一个先知的妻子哀求以利沙说：“你仆人——我丈夫怎样敬畏耶和华，你是知道的。如今他去世了，债主来取我的两个孩子做奴隶。” 2以利沙问她：“我该怎样帮你呢？告诉我，你家里有什么？”妇人答道：“婢女家什么也没有，只有一瓶油。” 3以利沙说：“你去向所有的邻居借空器皿，要尽量多借一些。 4然后回家关上门，你和你儿子在屋里把那瓶油倒在所有借来的器皿中，装满的放在一边。” 5于是，妇人辞别以利沙，回去后把自己和儿子关在屋里，儿子递给她器皿，她就倒油。 6器皿都装满了，她对儿子说：“再拿个器皿给我。”儿子说：“已经没有了。”这时，油止住了。 7妇人将经过告诉上帝的仆人，上帝的仆人对她说：“你去把油卖了还债，你们母子可以用剩下的钱度日。”
以利沙和书念妇人
8一天，以利沙路过书念，那里一位富有的妇人挽留他吃饭。此后以利沙每次路过那里，总到她家里吃饭。 9那妇人对丈夫说：“我看常路过我们这里的这位是上帝圣洁的仆人。他常路过我们这里， 10不如我们在房顶上给他盖一间小屋，里面放床、桌子、椅子和灯。这样，他来我们家时，可以在那里休息。”
11一天，以利沙又到了那里，便在那间小屋里休息。 12以利沙吩咐仆人基哈西去请书念的妇人。她来了，站在以利沙面前。 13以利沙吩咐基哈西说：“你对她说，‘你为我们费了不少心，我们该为你做些什么呢？要不要我们在王或元帅面前为你说些好话呢？’”她答道：“我在本族中安居无事。” 14以利沙问基哈西：“我们能为她做什么呢？”基哈西说：“她没有儿子，丈夫也已经老了。” 15以利沙说：“你再去请她来。”她来了，站在门口。 16以利沙对她说：“明年这时候，你必抱一个儿子。”她说：“上帝的仆人，我主啊，不要骗我。” 17那妇人果然怀了孕，在第二年的那时候生了一个儿子，应验了以利沙对她说的话。
18孩子渐渐长大。一天，他到收割的人那里找他父亲。 19突然，他对他父亲喊道：“我的头啊！我的头啊！”他父亲见状，立刻吩咐仆人抱他到他母亲那里。 20仆人把他抱起来，送到他母亲那里。孩子坐在母亲的膝上，到中午就死了。 21他母亲上楼把他放在上帝仆人的床上，关上门出来。 22她叫来丈夫，对他说：“请你预备一个仆人和一头驴，我好赶快去见上帝的仆人，然后返回来。” 23她丈夫说：“今天不是朔日4:23 “朔日”即每月初一。，也不是安息日，你为什么要去见他？”妇人说：“平安无事。” 24她骑上驴，对仆人说：“快走吧！我不吩咐你，就不要慢下来。”
25她就去迦密山见上帝的仆人。上帝的仆人远远望见她，就对仆人基哈西说：“你看，书念的妇人来了！ 26你跑去迎接她，问问她和她的丈夫与孩子都好吗。”
妇人对以利沙的仆人说：“一切都好。”
27可是，她上山见到上帝的仆人后，就抱住他的脚。基哈西想要推开她，但上帝的仆人说：“由她吧！因为她心里非常痛苦。耶和华没有告诉我发生了什么事。” 28妇人说：“我何尝向我主求过儿子呢？我不是对你说不要骗我吗？” 29以利沙吩咐基哈西：“你要束上腰带，拿着我的杖去她家。路上不论遇见谁，都不要问候他。有人问候你，也不要作答。去把我的杖放在孩子脸上。” 30孩子的母亲说：“我凭永活的耶和华和你的性命起誓，你若不同去，我决不离开你。”于是，以利沙跟她同去。 31基哈西先赶到，把杖放在孩子脸上，可是孩子一点动静也没有。他就回去找以利沙，路上碰见他，便说：“孩子还没醒过来。”
32以利沙进了屋子，看见孩子死了，躺在床上， 33就关上门，向耶和华祈祷。 34祷告后，他上床伏在孩子身上，口对口，眼对眼，手对手，孩子的身体渐渐变暖了。 35然后，以利沙起来在房内来回走了一趟，又上床伏在孩子身上。孩子打了七个喷嚏，便睁开了眼睛。 36以利沙叫基哈西请那妇人来。妇人来了，以利沙对她说：“把你儿子抱走吧。” 37妇人进来，在以利沙脚前下拜，然后抱起儿子出去了。
用面粉解毒
38以利沙回到吉甲，那里正闹饥荒。一群先知坐在他面前，他吩咐仆人把一口大锅放在火上给他们煮汤。 39有个先知到田间摘野菜，看见一棵野瓜藤，便摘了一兜野瓜回来，切碎了放进锅里，却不知道那是什么瓜。 40汤煮好后倒出来给众人喝，他们刚喝了一点，就叫道：“上帝的仆人啊，汤里有毒！”他们都不敢喝了。 41以利沙说：“拿点面粉来。”他把面粉撒在锅里，说：“倒出来给众人喝吧。”于是，汤里没有毒了。
用二十个饼喂饱百人
42从巴力·沙利沙来了一个人，他带了二十个用初熟大麦做的饼和一些麦穗送给上帝的仆人。上帝的仆人说：“分给众人吃吧。” 43仆人说：“这些怎么够一百人吃呢？”以利沙说：“你只管分给众人吃。因为耶和华说，‘众人都能吃饱，并且还会剩下。’” 44于是，仆人将食物摆在众人面前，他们都吃饱了，果然还有剩余，正如耶和华所言。
