Kong Joram af Israel
1Ahabs søn Joram kom til magten i Israel i kong Joshafat af Judas 18. regeringsår. Han regerede i 12 år med residens i Samaria. 2Joram gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, selv om han handlede bedre end sin far, Ahab, og sin mor, Jezabel. Han nedrev den stenstøtte, som hans far i sin tid havde ladet bygge for Ba’al. 3Men ellers fortsatte han i samme spor som Jeroboam, der havde lokket Israels folk til synd ved at indføre afgudsdyrkelse.
Elisa forudsiger Israels sejr over Moab
4Moabs konge, Meshek, og hans undersåtter var fåreavlere. De plejede at betale en årlig skat til Israel på 100.000 lam samt uld fra 100.000 væddere. 5Men efter Ahabs død gjorde kongen af Moab oprør mod Israels herredømme og nægtede at betale skat. 6Kong Joram mønstrede straks den israelitiske hær og drog af sted sydpå fra Samaria. 7Samtidig sendte han bud til kong Joshafat af Juda: „Moabs konge har gjort oprør imod mig. Vil du hjælpe mig med at slå oprøret ned?”
„Selvfølgelig,” svarede Joshafat. „Mine folk og mine heste står til din rådighed. 8Fortæl mig, hvilke angrebsplaner du har.”
„Jeg har tænkt mig at angribe sydfra, fra Edoms ørken,” svarede Joram.
9Så sluttede Judas konge sig til ham, og senere kom Edoms konge også med. I syv dage fulgte hærene en omvej gennem ørkenen, men så slap deres vandbeholdning op, og der var ikke en dråbe tilbage, hverken til mændene eller dyrene, de havde med.
10„Hvad skal vi nu gøre?” udbrød Israels konge. „Har Herren virkelig ført os herud, for at Moabs hær kan besejre os?”
11Men Joshafat spurgte: „Er der ikke en af Herrens profeter i nærheden, som kan spørge Herren, hvad vi skal gøre?”
„Jo, der er,” udbrød en af de israelitiske officerer. „Elisa bor her tæt ved. Han var profeten Elias’ højre hånd.”
12„Ja, det er en mand, som virkelig taler Herrens ord,” bekræftede Joshafat. Så tog Israels, Judas og Edoms konger hen til Elisa for at spørge ham til råds.
13Da Elisa så kong Joram, sagde han: „Hvad har jeg med dig at gøre? Hvorfor spørger du ikke din mors og fars profeter til råds?”
Men kong Joram svarede: „Fordi det er Herren, som har ført os herud for at blive slagtet af Moabs konge.”
14„Jeg sværger ved den levende Gud, som jeg tjener, at jeg ikke ville værdige dig et blik, hvis det ikke var for kong Joshafat af Judas skyld,” svarede Elisa. 15„Men få nu fat i en musiker.” Det gjorde de så, og mens han spillede, kom Herrens kraft over Elisa.
16„Herren siger, at I skal grave en masse huller i det udtørrede flodleje i bunden af dalen,” sagde Elisa. 17„I vil ikke mærke nogen vind eller se nogen regn, men alligevel vil dalen blive fyldt med vand, så der bliver rigeligt til jer og jeres dyr. 18Men ikke nok med det. Herren vil også give jer sejr over Moabs hær. 19I skal erobre alle landets betydningsfulde byer, der er stærkt befæstet. I skal fælde deres frugttræer, tilstoppe deres kilder og ødelægge markerne med sten.”
20Næste morgen omkring morgenofferets tid kom der ganske rigtigt vand ned fra Edoms højland og fyldte flodlejet.
21I mellemtiden havde folket i Moab hørt, at tre hære var på vej imod dem, og alle kampdygtige mænd, både unge og gamle, blev indkaldt og placeret langs grænsen. 22Men i den tidlige morgen, da solens stråler faldt på vandet, så det for moabitterne ud, som om der lå blod overalt.
23„Se alt det blod,” råbte de. „De tre fjendehære må have slået hinanden ihjel. Kom, lad os løbe ned og udplyndre deres lejr.”
24Men da de nåede ned til lejren, blev de angrebet og slået på flugt af israelitterne, som forfulgte dem langt ind i Moabs land og ødelagde alt, hvad de kom i nærheden af. 25De ødelagde byerne, dængede hvert eneste stykke opdyrket jord til med sten, stoppede kilderne til og fældede frugttræerne. Til sidst var kun fæstningsbyen Kir-Hareset tilbage, men slyngekasterne belejrede og beskød den.
26Da Moabs konge indså, at han ikke kunne holde stand mod angrebet, tog han 700 bevæbnede soldater med sig og forsøgte at bryde igennem belejringen for at komme hen til Edoms konge. Men planen mislykkedes. 27Så tog han sin ældste søn, tronarvingen, og for øjnene af den bestyrtede israelitiske hær dræbte han ham og ofrede ham dér på muren som brændoffer til sin gud. Denne modbydelige handling blev israelitterne så oprørte over, at de vendte om og trak sig tilbage til deres eget land.
以色列與摩押爭戰
1猶大王約沙法執政第十八年，亞哈的兒子約蘭在撒瑪利亞登基做以色列王，執政十二年。 2他做耶和華視為惡的事，不過沒有他父母那麼敗壞，因為他除掉了他父親立的巴力神柱。 3可是他沉溺於尼八的兒子耶羅波安所犯的罪惡，使以色列人陷入罪中。
4摩押王米沙以牧羊為業，每年向以色列王進貢十萬隻公綿羊的羊毛和十萬隻羊羔。 5亞哈死後，米沙背叛了以色列王。 6那時，約蘭從撒瑪利亞出發，召集以色列全軍。 7他還派人去對猶大王約沙法說：「摩押王背叛了我，你肯和我一起去攻打摩押嗎？」約沙法回覆說：「我肯去。你我不分彼此，我的軍隊就是你的軍隊，我的戰馬就是你的戰馬。 8我們從哪一條路進攻呢？」約蘭答道：「從以東的曠野。」
9於是，以色列王跟猶大王和以東王聯合出兵。他們繞道行了七天，軍隊和隨行的牲畜都沒有水喝了。 10以色列王叫道：「唉！怎麼辦呢？耶和華招聚我們三王，是要把我們交給摩押王！」 11約沙法說：「這裡有沒有耶和華的先知？我們可以託他求問耶和華。」以色列王的一個臣僕答道：「沙法的兒子以利沙在這裡，以前他是以利亞的助手。」 12約沙法說：「耶和華會藉他說話。」於是以色列王、猶大王和以東王一起去見以利沙。
13以利沙對以色列王說：「我與你有什麼關係？你去問你父母的先知吧！」以色列王說：「不要這樣說，耶和華招聚我們三王，是要把我們交給摩押王！」 14以利沙說：「我事奉的是永活的萬軍之耶和華，我憑祂起誓，若不是看猶大王約沙法的情面，我決不理你，也不會見你。 15現在你們給我找一個琴師來。」琴師彈琴的時候，耶和華的靈降在以利沙身上， 16他說：「耶和華吩咐你們要在這山谷中到處挖溝， 17因為耶和華說，『你們雖不見風，也不見雨，但這谷中必到處有水，人畜都會有水喝。』 18這對耶和華來說是微不足道的事，祂還要把摩押人交在你們手中。 19你們必攻陷所有的堅城重鎮，砍倒各種佳美的樹木，堵塞所有水泉，用石頭毀壞一切良田。」 20次日早晨，約在獻祭的時候，水從以東流來，遍地都是水。
21摩押人聽說三王聯軍進攻他們，於是把凡能打仗的，不論老少都聚集起來，把守在邊界上。 22第二天早晨，日光照在水面上，摩押人起來後，看見對面的水像血一樣紅， 23便說：「那是血啊！一定是三王內訌，自相殘殺。弟兄們，我們去搶財物吧！」 24他們到了以色列營，以色列人奮起迎戰，殺得他們轉身逃跑。以色列人乘勝追擊，殺入摩押境內，擊殺摩押人， 25摧毀城邑，人人拋擲石頭填滿所有良田，堵塞一切水泉，砍倒各種佳美樹木。摩押境內僅剩的吉珥·哈列設城也遭到甩石的士兵圍攻。 26摩押王見戰事不利，就率領七百名刀兵，企圖從以東王那邊突圍，但沒有成功。 27於是，他在城上將本應繼承自己王位的長子殺掉，獻為燔祭。以色列人感到非常恐懼3·27 「非常恐懼」希伯來文是「大怒」，含「噁心、恐懼」之意。，便退兵回國了。
