2. Kongebog 22 – BPH & NIVUK

Bibelen på hverdagsdansk

2. Kongebog 22:1-20

Kong Josias af Juda restaurerer templet

1Josias var otte år gammel, da han blev konge, og han regerede i Jerusalem i 31 år. Hans mor hed Jedida og var datter af Adaja fra byen Botzkat. 2Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne og fulgte i sin forfar Davids spor.

3-4I sit 18. regeringsår sendte kong Josias statssekretæren Shafan, som var søn af Atzalja og sønnesøn af Meshullam, af sted til templet med følgende besked til ypperstepræsten Hilkija: „Tag de penge, som folket giver til præsterne, når de ankommer til Herrens hus, 5-6og giv pengene til dem, der fører tilsyn med tempelbygningerne, så de kan købe tømmer og sten og ansætte tømrere, bygningshåndværkere og murere, der kan restaurere templet. 7I behøver ikke at bede dem om at aflægge regnskab for, hvordan de administrerer pengene, for jeg har fuld tillid til dem—de er alle pålidelige mænd.”

Ypperstepræsten finder lovbogen under restaureringen

8En dag gik ypperstepræsten Hilkija til statssekretæren Shafan og sagde til ham: „Jeg har fundet lovbogen i Herrens hus.” Han overlod bogrullen til Shafan, som begyndte at læse i den. 9Shafan gik derefter til kongen og aflagde rapport: „De penge, der er blevet indsamlet i templet, har vi udbetalt til opsynsmændene, som aflønner dem, der arbejder på restaureringen af templet.” 10Derefter tilføjede han: „Præsten Hilkija gav mig denne bog.” Så gav han sig til at læse op for kongen. 11Da kongen hørte, hvad der stod i bogen, blev han så fortvivlet, at han rev en flænge i sit tøj. 12-13Øjeblikkeligt tilkaldte han Hilkija og nogle flere af sine embedsmænd. Det drejede sig om hans personlige tjener Asaja, Shafans søn Ahikam og Mikas søn Ahbor. „Gå hen og rådspørg Herren på mine og folkets vegne om indholdet af denne lovbog,” sagde han. „Herren er uden tvivl vred på os, for vores forfædre har ikke handlet efter forskrifterne i denne bog.”

14Derpå gik ypperstepræsten og de fire embedsmænd hen til Jerusalems nye bydel, hvor profetinden Hulda boede sammen med sin mand, Shallum (en søn af Tikva, som var søn af Harhas). Shallum havde ansvar for præstedragterne. 15-16Hulda sagde til dem: „Herren, Israels Gud, siger: Sig til den mand, som sendte jer, at jeg, Herren, vil straffe dette sted og dets indbyggere i overensstemmelse med den bog, Judas konge nu har læst, 17for de har forkastet mig til fordel for andre guder. De har ofret røgelse til afguderne og provokeret mig med alle deres afgudsbilleder. Jeg må straffe dem, og straffen står ikke til at ændre. 18Men til kongen, som sendte jer for at rådspørge Herren, skal I overbringe følgende personlige budskab: Den straf, som du lige har hørt om, står fast, 19men fordi du var fortvivlet over, hvad der er sket og ydmygede dig for mig, da du hørte om mine advarsler om den forbandelse og ødelæggelse, der skal ramme landet, og fordi du flængede dit tøj og græd for mit ansigt, så vil jeg bønhøre dig. 20Jeg vil udskyde dommens time over Jerusalem, så byen ikke bliver ødelagt i din levetid. Du skal få lov at dø i fred og blive skånet for at være vidne til den katastrofe, jeg sender over dette sted.” Med det budskab vendte de tilbage til kongen.

New International Version – UK

2 Kings 22:1-20

The Book of the Law found

1Josiah was eight years old when he became king, and he reigned in Jerusalem for thirty-one years. His mother’s name was Jedidah daughter of Adaiah; she was from Bozkath. 2He did what was right in the eyes of the Lord and followed completely the ways of his father David, not turning aside to the right or to the left.

3In the eighteenth year of his reign, King Josiah sent the secretary, Shaphan son of Azaliah, the son of Meshullam, to the temple of the Lord. He said: 4‘Go up to Hilkiah the high priest and make him get ready the money that has been brought into the temple of the Lord, which the doorkeepers have collected from the people. 5Make them entrust it to the men appointed to supervise the work on the temple. And make these men pay the workers who repair the temple of the Lord6the carpenters, the builders and the masons. Also make them purchase timber and dressed stone to repair the temple. 7But they need not account for the money entrusted to them, because they are honest in their dealings.’

8Hilkiah the high priest said to Shaphan the secretary, ‘I have found the Book of the Law in the temple of the Lord.’ He gave it to Shaphan, who read it. 9Then Shaphan the secretary went to the king and reported to him: ‘Your officials have paid out the money that was in the temple of the Lord and have entrusted it to the workers and supervisors at the temple.’ 10Then Shaphan the secretary informed the king, ‘Hilkiah the priest has given me a book.’ And Shaphan read from it in the presence of the king.

11When the king heard the words of the Book of the Law, he tore his robes. 12He gave these orders to Hilkiah the priest, Ahikam son of Shaphan, Akbor son of Micaiah, Shaphan the secretary and Asaiah the king’s attendant: 13‘Go and enquire of the Lord for me and for the people and for all Judah about what is written in this book that has been found. Great is the Lord’s anger that burns against us because those who have gone before us have not obeyed the words of this book; they have not acted in accordance with all that is written there concerning us.’

14Hilkiah the priest, Ahikam, Akbor, Shaphan and Asaiah went to speak to the prophet Huldah, who was the wife of Shallum son of Tikvah, the son of Harhas, keeper of the wardrobe. She lived in Jerusalem, in the New Quarter.

15She said to them, ‘This is what the Lord, the God of Israel, says: tell the man who sent you to me, 16“This is what the Lord says: I am going to bring disaster on this place and its people, according to everything written in the book the king of Judah has read. 17Because they have forsaken me and burned incense to other gods and aroused my anger by all the idols their hands have made,22:17 Or by everything they have done my anger will burn against this place and will not be quenched.” 18Tell the king of Judah, who sent you to enquire of the Lord, “This is what the Lord, the God of Israel, says concerning the words you heard: 19because your heart was responsive and you humbled yourself before the Lord when you heard what I have spoken against this place and its people – that they would become a curse22:19 That is, their names would be used in cursing (see Jer. 29:22); or, others would see that they are cursed. and be laid waste – and because you tore your robes and wept in my presence, I also have heard you, declares the Lord. 20Therefore I will gather you to your ancestors, and you will be buried in peace. Your eyes will not see all the disaster I am going to bring on this place.” ’

So they took her answer back to the king.