2. Kongebog 19 – BPH & NUB

Bibelen på hverdagsdansk

2. Kongebog 19:1-37

Hizkija søger hjælp hos Esajas

1Da kong Hizkija fik assyrerkongens budskab, blev han så fortvivlet, at han rev flænger i sit tøj, klædte sig i sæk og aske og gik ind i Herrens hus for at bede. 2Samtidig sendte han Eljakim, Shebna og de ledende præster til profeten Esajas,19,2 På hebraisk: Jeshajahu, hvilket betyder „Jahves frelse”. Det har stort set samme betydning som Jehoshua (Jahve frelser), der på dansk er blevet til Josva og via græsk og latin blev til navnet Jesus. Amotz’ søn. De havde også klædt sig i sæk og aske 3og skulle overbringe følgende besked fra kongen: „Vi er blevet ydmyget og skældt ud og er i stor nød. Vi føler os som en kvinde, der er i gang med at føde, men ikke kan føde barnet alligevel. 4Måske har Herren, din Gud, hørt, hvordan den assyriske næstkommanderende har hånet den levende Gud, og måske vil Herren selv straffe ham. Gå derfor i forbøn for den rest af folket, som endnu er i live.”

5-6Esajas svarede: „Herren har følgende besked til kongen: Du skal ikke tage dig af assyrernes store ord, som de har hånet mig med. 7Jeg vil sørge for, at assyrerkongen snart hører dårligt nyt hjemmefra, så han rejser tilbage til sit land. Der vil han senere blive dræbt.”

Fornyede trusler

8Den assyriske næstkommanderende var i mellemtiden vendt tilbage til Lakish, hvor han fik at vide, at kong Sankerib havde forladt byen og var i færd med at belejre en anden by, Libna. 9Midt i det hele fik Sankerib efterretning om, at kong Tirhaka fra Kush havde sendt sin hær for at angribe ham. Så sendte han et skriftligt budskab til kong Hizkija:

10„Lad ikke din gud give dig falske forhåbninger. Tro ikke på ham, når han påstår, jeg ikke kan indtage Jerusalem. 11Du har jo hørt, hvordan assyrerkongen har lagt utallige lande under sig. Hvordan kan du tro, at du kan undslippe? 12Har de andre guder kunnet redde deres tilhængere? Tænk på nationer som Gozan, Karan, Retzef og Eden i landet Telassar—de er alle blevet knust af assyriske konger. 13Glem ikke, hvad der skete med kongerne af Hamat, Arpad, Lair, Sefarvajim, Hena og Ivva.”

Hizkija beder Herren om hjælp

14Da Hizkija havde læst assyrerkongens brev, gik han ind i helligdommen og lagde det frem for Herren. 15„Herre, Israels Gud!” bad han. „Du sidder på din trone højt over de mægtigste engle. Du alene er Herre over alle jordens riger. Du skabte himlen og jorden. 16Bøj dig ned, Herre, og lyt til min bøn! Se det brev her fra kong Sankerib, hvor han håner den levende Gud! 17Herre, det er sandt, at assyrerkongerne har knust alle de nævnte folkeslag, lagt deres lande øde 18og brændt deres guder. Men de var jo ikke virkelige guder, kun menneskeværk lavet af træ og sten. Derfor kunne de blive ødelagt. 19Herre, du er vores Gud, frels os fra assyrerkongens magt. Så vil alle jordens folk kunne se, at du er den eneste sande Gud!”

Herrens dom over assyrerkongen

20Derefter sendte Esajas følgende besked til kong Hizkija: „Herren, Israels Gud, siger, at han har hørt din bøn angående assyrerkongen. 21Nu skal du høre, hvad han siger om kong Sankerib:

Jerusalems indbyggere ryster på hovedet.

Ja, Zions datter ler dig op i ansigtet.

22Hvem var det, du hånede og spottede?

Hvem brugte du så store ord imod?

I hovmod trodsede du Himlens Gud,

vendte dig imod Israels Hellige.

23Ved sendebud hånede du Herren og sagde:

‚Mine hære krydsede de højeste bjerge,

jeg erobrede Libanons højdedrag.

Jeg fældede skovens stolte cedre,

nedlagde de statelige cypresser.

Jeg nåede bjergenes tinder,

Libanons prægtige frugtplantager.

24Jeg lod brønde grave i fjendeland

og brugte løs af deres drikkevand.

Ved mine hæres støvletramp

blev Egyptens floder tømt for vand.’

25Forstår du ikke, at det var min idé?

Jeg planlagde det for længst og lod det ske.

Du skulle angribe fæstningsbyer

og forvandle dem til bunker af sten,

26mens indbyggerne måtte se til,

skuffede, udmattede og skamfulde,

som planter, der rykkes op med rode,

som græs på taget, der visner i solen.

27Jeg ser, når du rejser dig og sætter dig,

jeg ved, hvornår du går og kommer tilbage.

28Men fordi du hidser dig op imod mig,

og dine stolte ord har nået mit øre,

sætter jeg kroge i din næse

og lægger bidsel i din mund.

Jeg trækker dig bort,

tilbage ad den vej, du kom.

Om Jerusalem og folkets fremtid

29Herren giver dig nu et tegn, kong Hizkija: Første år skal man spise af det korn, som har sået sig selv. Næste år skal folk spise af de frugter, der er.19,29 Den hebraiske tekst er uklar. Oversættelsen her bygger dels på LXX, dels på Vulgata. Men tredje år skal de så og høste deres korn og nyde frugterne af de vinstokke, de har plantet. 30For den rest, som er tilbage af Judas folk, skal fæste rod forneden og sætte frugt foroven. 31En rest vil slippe levende væk fra Jerusalem, nogle af dens indbyggere vil overleve. Det gør Herren, den Almægtige, for sin egen skyld.

32Hør hvad Herren siger om Assyriens konge: Han kommer ikke ind i Jerusalem. Han får end ikke lov at skyde en pil herind, eller nærme sig byen med løftede skjolde for at bygge angrebsramper rundt omkring den. 33Han skal vende tilbage ad den vej, han kom. Han kommer ikke herind, siger Herren. 34For jeg vil forsvare og frelse Jerusalem for min egen æres skyld og for min tjener Davids skyld!”

Herren ødelægger den assyriske hær

35Samme nat gik Herrens engel gennem assyrernes lejr og slog 185.000 krigere ihjel. Næste morgen lå der døde kroppe overalt. 36Da brød kong Sankerib op og vendte hjem til Nineve. 37Engang, da han bad i sin gud Nisroks tempel, trængte hans sønner Adrammelek og Sarezer derind og myrdede ham, hvorefter de flygtede til Ararats land. Sankeribs søn Asarhaddon blev konge i hans sted.

Swedish Contemporary Bible

2 Kungaboken 19:1-37

Jesaja förutsäger att Juda ska räddas

(Jes 37:1-8)

1När kung Hiskia fick höra detta, rev han också sönder sina kläder och klädde sig i säcktyg. Sedan gick han till Herrens hus. 2Han sände Eljakim, chefen för palatset, kungens sekreterare Shevna och de äldste bland prästerna, alla klädda i säcktyg, till profeten Jesaja, Amos son. 3De sa till honom: ”Så säger Hiskia: ’Det här är en nödens, bestraffningens och skammens dag! Barnen ska födas, men det finns ingen kraft att föda. 4Men kanske Herren, din Gud, hör allt den assyriske befälhavaren säger, han som hans herre, den assyriske kungen, har sänt för att håna den levande Guden. Herren, din Gud, ska nog straffa honom för dessa ord som han hört. Be därför för den rest som finns kvar!’ ”

5När kung Hiskias tjänare kom till Jesaja, 6svarade han dem: ”Säg till er herre: ’Så säger Herren: ”Var inte rädd för vad du har hört, hädelser av den assyriske kungens tjänare. 7Se, jag ska inge honom att lyssna till ett rykte, så att han återvänder till sitt eget land, och där ska jag låta honom bli dödad med svärd.” ’ ”

8Den assyriske befälhavaren vände tillbaka och fann den assyriske kungen i en strid mot Livna; han hade nämligen hört att denne hade lämnat Lakish.

Sanherib hotar Jerusalem

(Jes 37:9-20)

9Sanherib nåddes av ett meddelande att Tirhaka, kungen av Kush, gått till anfall mot honom. Återigen skickade den assyriske kungen iväg sändebud med ett meddelande till kung Hiskia: 10”Så här ska ni säga till Hiskia, kungen av Juda: ’Låt inte din Gud, som du förtröstar på, lura dig till att tro att Jerusalem inte ska falla i den assyriske kungens händer.’ 11Du har ju hört vad de assyriska kungarna har gjort med alla länder, hur totalt de förintat dem. Skulle du då bli räddad? 12Blev de folk som mina förfäder förgjorde, Gosan, Harran, Resef och Edens folk i Telassar, räddade av sina gudar? 13Var är kungen av Hamat, kungen av Arpad och kungarna av Sefarvajim, Hena och Iva?”

Hiskia ber Herren om hjälp

14När Hiskia hade mottagit brevet av sändebuden och läst det, gick han till Herrens hus och bredde ut det inför Herren 15och bad inför Herren: ”Herre, Israels Gud, du tronar över keruberna, du ensam är Gud och råder över alla riken på jorden! Du har gjort himmel och jord. 16Hör, Herre, lyssna! Öppna dina ögon, Herre, och se! Hör hur Sanherib hädar den levande Guden i sitt brev som han har skickat.

17Det är sant, Herre, att kungarna i Assyrien har ödelagt dessa folk och deras länder 18och kastat deras gudar i elden. Men de var ju inga gudar utan människohänders verk av trä och sten. Därför kunde de förgöra dem. 19Herre, vår Gud, rädda oss nu ur hans makt, så att alla riken på jorden förstår att endast du är Gud!”

Herren lovar beskydda Jerusalem

(Jes 37:21-35)

20Jesaja, Amos son, skickade då detta budskap till Hiskia: ”Så säger Herren, Israels Gud: ’Jag har hört din bön som du har bett angående Sanherib, Assyriens kung. 21Och det här är vad Herren har talat mot honom:

Jungfrun, dottern Sion, föraktar och hånar dig,

dottern Jerusalem skakar på huvudet åt dig.

22Vem har du hånat och smädat?

Mot vem har du höjt rösten

och kastat högmodiga blickar?

Mot Israels Helige!

23Genom dina sändebud har du

hädat Herren.

Du sa:

”Med mina många vagnar

har jag bestigit bergens höjder

och Libanons utkanter,

huggit ner dess högsta cedrar och dess bästa cypresser.

Jag har tagit mig till dess mest avlägsna delar och finaste skogar.

24Jag grävde brunnar i främmande land

och drack deras vatten,

med mina fötter torkade jag ut alla floder i Egypten.”

25Har du inte hört

att jag bestämde detta för länge sedan,

planerade det i en fjärran tid?

Nu har jag låtit det inträffa,

och du fick ödelägga befästa städer.

26Deras invånare blev maktlösa,

förskräckta och skamsna.

De var som plantor på åkern,

den spirande grönskan,

som gräs på taken,

som förbränns innan det växer upp.

27Men jag vet om du står eller sitter,

går ut eller kommer in

och hur du rasar mot mig.

28Därför att du rasar mot mig

och ditt högmod har nått mina öron,

ska jag sätta en krok i din näsa

och ett betsel i din mun

och leda dig tillbaka samma väg som du kom.’

29Detta ska vara tecknet för dig, Hiskia:

I år ska ni få äta självvuxen säd

och nästa år det som växer därifrån.

Men det tredje året ska ni så och skörda,

plantera vingårdar och äta deras frukt.

30Än en gång ska den räddade rest som är kvar av Juda

slå rot och bära frukt.

31För en rest ska komma från Jerusalem,

de räddade från Sions berg.

Härskarornas Herres lidelse ska göra detta.

32Därför säger Herren om kungen av Assyrien:

’Han ska inte komma in i denna stad,

inte skjuta någon pil dit in,

inte gå fram i skydd av någon sköld eller bygga någon vall mot den.

33Han ska vända tillbaka samma väg som han kom,

och han ska inte komma in i denna stad, säger Herren.

34Jag ska försvara och rädda denna stad

för min och min tjänare Davids skull.’ ”

Jerusalem räddas och Sanherib får sitt straff

(2 Krön 32:21; Jes 37:36-38)

35Den natten gick Herrens ängel ut och dödade 185 000 man i assyriernas läger, och på morgonen låg det döda kroppar överallt.

36Då bröt Sanherib, kungen av Assyrien, upp, vände tillbaka och stannade i Nineve. 37En gång när han tillbad i sin gud Nisroks tempel, dödade hans söner Adrammelek och Sareser honom med svärd. De flydde sedan till Ararat, och hans son Assarhaddon blev kung efter honom.