Eksilet—Guds dom over Israel
1I kong Ahaz af Judas 12. regeringsår blev Hosea, Elas søn, konge i Israel. Han regerede i Samaria i ni år. 2Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, men ikke så slemt som hans forgængere på Israels trone.
3Kong Shalmanesar af Assyrien angreb og besejrede kong Hosea, så Israel måtte betale skat til den assyriske konge. 4Men Hosea gjorde oprør imod assyrerkongen, idet han henvendte sig til kong So af Egypten og bad ham om hjælp i sit forsøg på at befri Israel fra det assyriske tyranni. Samtidig nægtede Hosea at betale skat til Assyrien. Da skatten udeblev, sendte assyrerkongen bud efter Israels konge og lod ham kaste i fængsel.
5Assyrerkongen drog derefter med sin hær til Israel og belejrede hovedstaden Samaria i tre år. 6I kong Hoseas niende regeringsår måtte byen endelig overgive sig. Israels folk blev deporteret til Assyrien og anbragt i kolonier i byen Halach, i Gozan ved Haborfloden, og i en række mediske byer.
7Nordrigets indbyggere blev sendt i eksil, fordi de dyrkede afguderne og derved syndede imod Herren, deres Gud, som havde ført dem ud af fangenskabet i Egypten. 8Anført af Israels konger begyndte de at følge de samme ugudelige skikke, som blev praktiseret af de folkeslag, som Herren havde jaget ud af landet for at give plads til sit eget folk. 9Israels folk trodsede deres Gud ved at gøre mange ting, som var forkert i Herrens øjne. De indrettede offerhøje rundt omkring i landet i både små og store byer, 10og de opstillede frugtbarhedssymboler og afgudsbilleder på alle offerhøjene og under de store træer. 11De brændte afgudsofre på højene, sådan som folkene, der boede i landet før dem, havde gjort. Alle disse onde handlinger skete i oprør mod Herren, 12for folket tilbad disse afguder på trods af, at Herren klart havde sagt, at det måtte de ikke gøre.
13Gang på gang havde Herren sendt sine profeter for at advare Israel og Juda. Budskabet var altid det samme: „Hold op med jeres afgudsdyrkelse og adlyd i stedet de love og anvisninger, som jeg gav jeres forfædre ved mine profeters medvirken.” 14Men de ville ikke høre efter. De var lige så oprørske som deres forfædre, der ikke havde tillid til, at Herren, deres Gud, ville sørge for dem. 15De forkastede hans love, den pagt han havde oprettet med deres forfædre og stentavlerne med de ti bud, som han havde givet dem. De tilbad indholdsløse afguder og endte selv i tomhed. De efterlignede de folkeslag, som Herren havde sagt, de ikke måtte efterligne. 16De lod hånt om Herrens, deres Guds, bud ved at tilbede to gudebilleder i form af guldkalve. De opstillede søjler for Ashera, og de tilbad Ba’al, foruden solen, månen og stjernerne. 17Ja, de ofrede tilmed deres egne børn som brændofre. De opsøgte okkulte medier og gjorde brug af trolddom. De solgte deres sjæl til at gøre, hvad der var ondt i Herrens øjne. På den måde gjorde de oprør imod Herren, 18og han blev meget vred på Israel og sendte dem langt væk, indtil der kun var en rest tilbage i landet, nemlig Judas stamme.
19Men også Juda nægtede at adlyde Herrens, deres Guds, bud. De fremturede i samme synd og ondskab, som Israel var begyndt på. 20Derfor forkastede Herren alle Jakobs efterkommere. Han straffede dem ved at udlevere dem til deres fjender, indtil alle var ført i landflygtighed.
21Dengang Herren rev Israels rige ud af Davidslægtens hånd, valgte de Jeroboam, Nebats søn, til konge. Det var ham, der lokkede folket til synd og indførte afgudsdyrkelsen. 22Og Israels folk fortsatte derefter ad den vej, Jeroboam havde ledt dem ind på, 23indtil det kom til det punkt, hvor Herren måtte forvise dem fra deres land, helt i overensstemmelse med profeternes advarsler. Det er baggrunden for Israels landflygtighed i Assyrien i dag.
Nybyggerne i Israel
24Assyriens konge sørgede for at forflytte store menneskemængder fra byerne Babylon, Kuta, Avva, Hamat og Sefarvajim til Samarias byer, så de kunne befolke landet i stedet for israelitterne. Således overtog assyrerne Samaria og de andre byer i Israel og bosatte sig der. 25Men fordi nybyggerne ikke fra begyndelsen tilbad Herren, sendte Herren løver iblandt dem, så mange af dem blev dræbt.
26Da skyndte de sig at sende følgende budskab til den assyriske konge: „Vi nybyggere her i Israel kender ikke landets Gud, og nu har han sendt løver iblandt os, som dræber os, fordi vi ikke tilbeder ham.”
27Assyrerkongen gav derefter ordre til, at en af de bortførte præster skulle vende tilbage til Israel og lære nybyggerne at dyrke Israels Gud. 28Da rejste en præst, som oprindelig var kommet fra Samaria, tilbage til Israel og bosatte sig i Betel med det formål at forklare, hvordan man tilbeder Herren.
29Men nybyggerne opgav ikke af den grund deres afgudsdyrkelse. Hver koloni lavede billeder af deres egne guder og opstillede dem på de offersteder, som allerede fandtes i landet. 30Folk fra Babylon dyrkede deres gud Sukkot-Benot, folk fra Kuta dyrkede Nergal, folk fra Hamat dyrkede Ashima, 31guderne Nibhaz og Tartak blev dyrket af avvijitterne, og folk fra Sefarvajim brændte endog deres børn som et udtryk for deres ærefrygt for guderne Adrammelek og Anammelek.
32Samtidig ofrede de til Herren, Israels Gud. De udnævnte deres egne præster, som skulle ofre til Herren ved de offersteder, der var indrettet på bakketoppene. 33Men de holdt fast ved deres nationale og religiøse skikke, som de havde taget med sig hjemmefra. 34Sådan er det den dag i dag. De tilbeder ikke Herren af hjertet eller adlyder de love, han gav til Jakobs efterkommere, den Jakob hvis navn blev ændret til Israel. 35-36For det var med Jakobs efterkommere Herren oprettede sin pagt, da han befalede dem aldrig at tilbede eller ofre til nogen afguder. De måtte kun tilbede Herren, der havde ført dem ud af Egypten med vældig kraft og store mirakler. 37Jakobs efterkommere skulle adlyde alle Guds love og aldrig tilbede fremmede guder. 38Gud havde sagt: „Glem aldrig den pagt, jeg her har oprettet med jer, så I dyrker andre guder. 39Tilbed Herren alene. Han alene kan frelse jer fra jeres fjender.”
40Men Israel ville ikke høre efter. De blev ved med at ofre til afguderne. 41Nybyggerne fra Babylon ofrede til Israels Gud samtidig med, at de ofrede til deres egne guder. Og sådan er det fortsat helt frem til i dag.
何細亞做以色列王
1猶大王亞哈斯執政第十二年，以拉的兒子何細亞在撒瑪利亞登基做以色列王，執政九年。 2他做耶和華視為惡的事，不過沒有他之前的以色列諸王那麼敗壞。 3亞述王撒縵以色攻打以色列，何細亞納貢稱臣。 4然而，何細亞差遣使者向埃及王梭求援，不再像往年那樣向亞述王進貢。亞述王發現後，把他抓起來囚在獄中。 5亞述王攻打以色列全境，並圍困撒瑪利亞三年。 6何細亞執政第九年，撒瑪利亞淪陷。亞述王把以色列人擄到亞述，安置在哈臘、歌散的哈博河一帶以及瑪代人的各城。
以色列人的罪惡史
7以色列人之所以有如此下場，是因為他們的上帝耶和華領他們出埃及，從埃及王法老手中救出他們，他們卻犯罪得罪祂。他們祭拜別的神明， 8效法耶和華在他們面前趕走的外族人的風俗和以色列諸王奉行的習俗。 9以色列人暗中做不義之事，冒犯他們的上帝耶和華。從瞭望塔到堅城，他們在各地建邱壇， 10在各高崗上、綠樹下立神柱和亞舍拉神像， 11在各邱壇燒香，如同耶和華在他們面前趕走的外族人一樣。他們邪惡的行為激怒了耶和華。 12儘管耶和華警告他們不可祭拜偶像，他們仍然執迷不悟。
13耶和華藉著祂的眾先知和先見警告以色列人和猶大人說：「你們要離開惡道，遵守我的誡命和律例，即我吩咐你們祖先遵守並藉著我的僕人——眾先知傳給你們的律法。」 14但他們充耳不聞，像他們祖先一樣頑固不化，不信靠他們的上帝耶和華， 15拒絕遵守祂的律例和祂與他們祖先所立的約，無視祂的警告。他們隨從虛無的偶像，自己也變得虛無。他們違背耶和華的命令，去效法周圍的外族人。 16他們把他們的上帝耶和華的誡命拋諸腦後，鑄造了兩個金牛犢，還造了亞舍拉神像。他們祭拜巴力和天上的萬象， 17把自己的兒女燒死獻作祭物。他們占卜，行邪術，出賣自己去做耶和華視為惡的事，惹祂發怒。
18因此，耶和華非常憤怒，從祂面前趕走以色列人，只留下猶大一個支派。 19但猶大人也不遵守他們的上帝耶和華的誡命，反而效法以色列人的惡行。 20於是，耶和華棄絕了以色列全族，使他們飽嚐痛苦，任人宰割，直至把他們從自己眼前趕走。 21祂使以色列從大衛家分裂出來，以色列人便擁立尼八的兒子耶羅波安為王。耶羅波安誘使以色列人遠離耶和華，使他們犯了大罪。 22以色列人沉溺於耶羅波安所犯的一切罪中，始終不肯回頭， 23直到耶和華把他們從自己眼前趕走，正如祂藉自己的僕人——眾先知對他們的警告。這樣，以色列人被擄到亞述，至今仍住在那裡。
外族人移居撒瑪利亞
24亞述王把巴比倫、古他、亞瓦、哈馬、西法瓦音等地的一些居民遷移到撒瑪利亞各城，代替以色列人。 25剛遷居到那裡的時候，他們不敬拜耶和華，所以耶和華差遣獅子闖入他們當中，咬死了一些人。 26有人稟告亞述王說：「你遷移到撒瑪利亞各城的那些人不知道當地神明的規矩，所以神明就差遣獅子闖入他們當中，咬死了一些人。」 27亞述王便下令：「派一位被擄來的祭司回去，讓他住在那裡，把當地神明的規矩教導給他們。」 28於是，有一位從撒瑪利亞被擄走的祭司回去住在伯特利，教導他們怎樣敬拜耶和華。
29可是，這些從各地遷來的民族都在所住的各城為自己製造神像，供奉在撒瑪利亞人在高崗上建造的神廟中。 30巴比倫人造疏割·比訥神像，古他人造匿甲神像，哈馬人造亞示瑪神像， 31亞瓦人造匿哈和他珥他神像，西法瓦音人焚燒兒女向他們的神明亞得米勒和亞拿米勒獻祭。 32他們也敬拜耶和華，卻委任各種人做祭司，在高崗上的神廟為他們獻祭。 33他們就這樣既敬拜耶和華，又各按各的風俗供奉自己的神明。
34直到現在，他們仍然執迷不悟，不敬畏耶和華，也不遵行耶和華賜給雅各子孫的律例、典章、法度和誡命。耶和華曾給雅各取名叫以色列， 35與他的子孫立約，吩咐他們：「不可祭拜其他神明，不可跪拜和供奉他們，也不可向他們獻祭。 36耶和華伸出大能的臂膀把你們領出埃及，你們要敬拜祂，要向祂跪拜、獻祭。 37你們要永遠謹遵祂所定的律例、典章、法度和誡命，不可祭拜其他神明。 38不可忘記我與你們立的約，不可祭拜其他神明。 39我是你們的上帝耶和華，你們要敬拜我，我必從一切仇敵手中救你們。」 40但是他們沒有聽從，依然仿效先前的風俗。 41那些移民到撒瑪利亞各城的外族人既敬拜耶和華，又供奉自己的偶像。直到今日，他們的子孫仍是這樣。
