2. Kongebog 13 – BPH & NIVUK

Bibelen på hverdagsdansk

2. Kongebog 13:1-25

Afgudsdyrkelsen fortsætter i Nordriget, mens Jehus søn er konge

1I kong Joash af Judas 23. regeringsår blev Joahaz, Jehus søn, konge i Israel. Han herskede i Samaria i 17 år. 2Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, for han fulgte i Jeroboams spor, kongen der oprindelig havde lokket Israel til afgudsdyrkelse. 3Derfor lå Herrens vrede over Israels folk, så han tillod kong Hazael af Aram og hans søn, Ben-Hadad, at gå til angreb på dem gang på gang.

4Til sidst var kong Joahaz trængt så meget op i en krog, at han bad Herren om hjælp, og Herren hørte hans bøn. Han kunne jo se, hvor hårdt Arams konge pressede dem. 5Derfor sendte Herren dem en leder, der befriede Israel fra det aramæiske tyranni. Derefter var der fred og tryghed i Israel som før.

6Alligevel fortsatte folket deres afgudsdyrkelse og fulgte således Jeroboams onde eksempel, og de blev ved med at tilbede gudinden Ashera i Samaria. 7På grund af de mange angreb fra Aram var Joahaz’ hær til sidst nede på 50 ryttere, ti stridsvogne og 10.000 fodfolk, for Arams konge havde tilintetgjort resten af hæren og trådt dem ned som støv under sine fødder.

8Resten af Joahaz’ livshistorie og hans bedrifter er beskrevet i Israels kongers krønikebog.

9Joahaz døde og blev begravet i Samaria, hvorefter hans søn Joash blev konge.

Kong Joash af Israel

10Joash, søn af Joahaz, blev konge over Israel i kong Joash af Judas 37. regeringsår, og han regerede ud fra Samaria i 16 år. 11Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, for han fortsatte i Jeroboams spor og opmuntrede folket til at dyrke afguder. 12Resten af Joash’ historie og hans bedrifter, blandt andet hans krige mod kong Amatzja af Juda, er beskrevet i Israels kongers krønikebog. 13Joash døde og blev begravet i Samaria sammen med Israels øvrige konger. Efter ham blev hans søn Jeroboam konge over Israel.

Elisas død

14Profeten Elisa blev alvorligt syg, og da han lå på sit dødsleje, fik han besøg af kong Joash, som bøjede sig grædende over ham:

„Mester og herre. Du var et bedre værn for Israel end alle dets stridsvogne og ryttere.”

15„Skaf mig en flitsbue og nogle pile,” befalede Elisa. Det gjorde kongen så.

16Derefter bad Elisa kongen om at spænde buen, mens han lagde sine egne hænder oven på kongens.

17„Luk det vindue op, der vender mod øst,” fortsatte Elisa. Det gjorde man så.

„Skyd!” kommanderede Elisa, og kongen sendte pilen ud gennem vinduet i østlig retning.

Da sagde Elisa til kongen: „Det var Herrens pil, som skal bringe sejr over Aram. Ved Afek skal du påføre dem det afgørende nederlag. 18Tag nu de andre pile og slå dem ned i gulvet.”

Kongen tog pilene og slog dem ned i gulvet tre gange. 19„Det var ærgerligt,” udbrød profeten. „Hvorfor slog du dem ikke mod gulvet fem eller seks gange? Havde du gjort det, kunne du have slået aramæerne definitivt. Men nu vil du kun besejre dem tre gange.”

20Derefter døde Elisa og blev begravet.

På den tid skete det ikke sjældent om foråret, at moabitiske røverbander strejfede rundt i landet. 21Engang under en fredelig begravelse blev følget overrasket af en sådan røverbande, og i panik smed man liget ned i Elisas grav og flygtede for røverne. Men så snart liget kom i berøring med Elisas knogler, kom den døde til live og sprang op.

Israel vinder delvis sejr over aramæerne, som Elisa forudsagde

22Kong Hazael af Aram havde tyranniseret Israel under hele kong Joahaz’ regeringsperiode. 23Men Herren viste nåde imod Israels folk på grund af den pagt, han havde sluttet med Abraham, Isak og Jakob. Han ville ikke helt udslette dem, og endnu ville han ikke sende dem i landflygtighed.

24Da kong Hazael af Aram døde, blev hans søn Ben-Hadad konge i hans sted, 25og tre gange besejrede kong Joash af Israel Ben-Hadad. Det lykkedes ham også at erobre de israelitiske byer tilbage, som Ben-Hadad havde taget fra hans far, kong Joahaz.

New International Version – UK

2 Kings 13:1-25

Jehoahaz king of Israel

1In the twenty-third year of Joash son of Ahaziah king of Judah, Jehoahaz son of Jehu became king of Israel in Samaria, and he reigned for seventeen years. 2He did evil in the eyes of the Lord by following the sins of Jeroboam son of Nebat, which he had caused Israel to commit, and he did not turn away from them. 3So the Lord’s anger burned against Israel, and for a long time he kept them under the power of Hazael king of Aram and Ben-Hadad his son.

4Then Jehoahaz sought the Lord’s favour, and the Lord listened to him, for he saw how severely the king of Aram was oppressing Israel. 5The Lord provided a deliverer for Israel, and they escaped from the power of Aram. So the Israelites lived in their own homes as they had before. 6But they did not turn away from the sins of the house of Jeroboam, which he had caused Israel to commit; they continued in them. Also, the Asherah pole13:6 That is, a wooden symbol of the goddess Asherah; here and elsewhere in 2 Kings remained standing in Samaria.

7Nothing had been left of the army of Jehoahaz except fifty horsemen, ten chariots and ten thousand foot soldiers, for the king of Aram had destroyed the rest and made them like the dust at threshing time.

8As for the other events of the reign of Jehoahaz, all he did and his achievements, are they not written in the book of the annals of the kings of Israel? 9Jehoahaz rested with his ancestors and was buried in Samaria. And Jehoash13:9 Hebrew Joash, a variant of Jehoash; also in verses 12-14 and 25 his son succeeded him as king.

Jehoash king of Israel

10In the thirty-seventh year of Joash king of Judah, Jehoash son of Jehoahaz became king of Israel in Samaria, and he reigned for sixteen years. 11He did evil in the eyes of the Lord and did not turn away from any of the sins of Jeroboam son of Nebat, which he had caused Israel to commit; he continued in them.

12As for the other events of the reign of Jehoash, all he did and his achievements, including his war against Amaziah king of Judah, are they not written in the book of the annals of the kings of Israel? 13Jehoash rested with his ancestors, and Jeroboam succeeded him on the throne. Jehoash was buried in Samaria with the kings of Israel.

14Now Elisha had been suffering from the illness from which he died. Jehoash king of Israel went down to see him and wept over him. ‘My father! My father!’ he cried. ‘The chariots and horsemen of Israel!’

15Elisha said, ‘Get a bow and some arrows,’ and he did so. 16‘Take the bow in your hands,’ he said to the king of Israel. When he had taken it, Elisha put his hands on the king’s hands.

17‘Open the east window,’ he said, and he opened it. ‘Shoot!’ Elisha said, and he shot. ‘The Lord’s arrow of victory, the arrow of victory over Aram!’ Elisha declared. ‘You will completely destroy the Arameans at Aphek.’

18Then he said, ‘Take the arrows,’ and the king took them. Elisha told him, ‘Strike the ground.’ He struck it three times and stopped. 19The man of God was angry with him and said, ‘You should have struck the ground five or six times; then you would have defeated Aram and completely destroyed it. But now you will defeat it only three times.’

20Elisha died and was buried.

Now Moabite raiders used to enter the country every spring. 21Once while some Israelites were burying a man, suddenly they saw a band of raiders; so they threw the man’s body into Elisha’s tomb. When the body touched Elisha’s bones, the man came to life and stood up on his feet.

22Hazael king of Aram oppressed Israel throughout the reign of Jehoahaz. 23But the Lord was gracious to them and had compassion and showed concern for them because of his covenant with Abraham, Isaac and Jacob. To this day he has been unwilling to destroy them or banish them from his presence.

24Hazael king of Aram died, and Ben-Hadad his son succeeded him as king. 25Then Jehoash son of Jehoahaz recaptured from Ben-Hadad son of Hazael the towns he had taken in battle from his father Jehoahaz. Three times Jehoash defeated him, and so he recovered the Israelite towns.