Bibelen på hverdagsdansk

2. Johannesʼ Brev 1:1-13

Indledende hilsen og bøn

1Kære udvalgte frue.

Den gamle mand sender mange hilsener til dig og dine børn, som jeg elsker meget højt. Og det er ikke kun mig, der elsker jer, men det gør alle, der er kommet til erkendelse af sandheden. 2Vi er knyttet sammen, fordi vi har taget imod sandheden, og den bliver i os til evig tid.

3Min bøn for jer er, at Gud Fader og Jesus Kristus, hans Søn, vil give jer nåde, barmhjertighed og fred til at leve jeres liv i sandhed og kærlighed.

Befalingen om at elske hinanden

4Hvor har det glædet mig at møde nogle af dine børn her og se, at de lever i overensstemmelse med sandheden, sådan som Faderen har befalet os.

5Alligevel vil jeg minde dig om, kære frue, at vi altid skal vise hinanden kærlighed. Det er ikke nogen ny befaling, jeg skriver til dig. Det er den samme, vi altid har kendt. 6Hvordan viser vi så kærlighed? Det gør vi ved at følge hans befaling. Og hans befaling er, at vi skal leve i kærligheden, sådan som vi har hørt det fra begyndelsen.

Vogt jer for den falske lære

7Det er vigtigt, at I holder fast ved sandheden, for der er mange bedragere, som rejser rundt i verden. De tror ikke på, at Jesus, Messias, kom til jorden som et menneske af kød og blod. Den slags folk er bedragere, og de lever i oprør mod Kristus.

8Pas på, at I ikke mister noget af det, I allerede har opnået, men gør, hvad I kan, for at I til sidst kan få den fulde løn af Herren. 9Den, som går for vidt og ikke forbliver i Kristi lære, har ikke del i Gud. Men den, som holder fast ved den sande lære, har del i Sønnen såvel som i Faderen. 10Hvis nogle kommer for at undervise jer, og det ikke er den sande lære, de kommer med, skal I ikke byde dem velkommen eller invitere dem indenfor. 11For hvis I opmuntrer dem, gør I jer medansvarlige for deres onde handlinger.

Afsluttende hilsen

12Selvom jeg har meget, jeg gerne vil skrive til jer, vil jeg ikke bruge mere papir og blæk, for jeg håber snart at komme og besøge jer, så vi kan tale sammen ansigt til ansigt og glæde os over at være sammen.

13Din udvalgte søsters børn sender mange hilsener.

Slovo na cestu

2. Janův 1:1-13

Varování před falešnými učiteli

1-2Jan Boží církvi u vás a všem jejím členům. Miluji vás spolu se všemi, kdo poznali pravdu, která žije v našich srdcích a zůstane tu věčně. 3A nejen pravda, ale i láska, slitování a pokoj od Boha Otce i od Ježíše, jeho Syna.

4-6Mám radost, že někteří z vás žijí opravdu podle Božích přikázání. Nebude to nic nového, ale připomenu jen to, co víte už dávno: Milujme jedni druhé, jak nás tomu učil Ježíš Kristus.

7Láska a poslušnost jsou naše jediná ochrana před svůdci, kterých je dnes všude plno. Kdo popírá, že Ježíš Kristus je Boží Syn, který se stal člověkem, vás zavádí a je Kristův nepřítel. 8Mějte se na pozoru, aby nepřišlo nazmar, co jsme společně vybojovali, a abyste nakonec o všechno nepřišli. 9Kdo nemá dost na Kristově učení a pouští se do spekulací, vzdaluje se od Boha. Kdo se Kristova učení drží, má blízko k Bohu Otci i Synu. 10Přijde-li někdo s jiným učením, zavřete před ním dveře a nedávejte mu příležitost. 11Kdo mu ji dává, stává se spoluviníkem.

Janova závěrečná slova

12Mám ještě mnohé na srdci, ale nechci to svěřit papíru. Doufám, že se k vám dostanu a osobně si pohovoříme a potěšíme se navzájem.

13Všichni zdejší křesťané vás pozdravují.