Bibelen på hverdagsdansk

2. Johannesʼ Brev 1:1-13

Indledende hilsen og bøn

1Kære udvalgte frue.

Den gamle mand sender mange hilsener til dig og dine børn, som jeg elsker meget højt. Og det er ikke kun mig, der elsker jer, men det gør alle, der er kommet til erkendelse af sandheden. 2Vi er knyttet sammen, fordi vi har taget imod sandheden, og den bliver i os til evig tid.

3Min bøn for jer er, at Gud Fader og Jesus Kristus, hans Søn, vil give jer nåde, barmhjertighed og fred til at leve jeres liv i sandhed og kærlighed.

Befalingen om at elske hinanden

4Hvor har det glædet mig at møde nogle af dine børn her og se, at de lever i overensstemmelse med sandheden, sådan som Faderen har befalet os.

5Alligevel vil jeg minde dig om, kære frue, at vi altid skal vise hinanden kærlighed. Det er ikke nogen ny befaling, jeg skriver til dig. Det er den samme, vi altid har kendt. 6Hvordan viser vi så kærlighed? Det gør vi ved at følge hans befaling. Og hans befaling er, at vi skal leve i kærligheden, sådan som vi har hørt det fra begyndelsen.

Vogt jer for den falske lære

7Det er vigtigt, at I holder fast ved sandheden, for der er mange bedragere, som rejser rundt i verden. De tror ikke på, at Jesus, Messias, kom til jorden som et menneske af kød og blod. Den slags folk er bedragere, og de lever i oprør mod Kristus.

8Pas på, at I ikke mister noget af det, I allerede har opnået, men gør, hvad I kan, for at I til sidst kan få den fulde løn af Herren. 9Den, som går for vidt og ikke forbliver i Kristi lære, har ikke del i Gud. Men den, som holder fast ved den sande lære, har del i Sønnen såvel som i Faderen. 10Hvis nogle kommer for at undervise jer, og det ikke er den sande lære, de kommer med, skal I ikke byde dem velkommen eller invitere dem indenfor. 11For hvis I opmuntrer dem, gør I jer medansvarlige for deres onde handlinger.

Afsluttende hilsen

12Selvom jeg har meget, jeg gerne vil skrive til jer, vil jeg ikke bruge mere papir og blæk, for jeg håber snart at komme og besøge jer, så vi kan tale sammen ansigt til ansigt og glæde os over at være sammen.

13Din udvalgte søsters børn sender mange hilsener.

New Serbian Translation

2. Јованова 1:1-13

Уводни поздрав

1Од старешине изабраној госпођи и њеној деци, коју у истини волим. И не само ја, него и они који познају истину, 2због истине која живи у нама и биће са нама довека. 3Милост, милосрђе и мир од Бога Оца и Исуса Христа, Очева Сина, биће са нама у истини и љубави.

Живот у истини и љубави

4Веома сам се обрадовао што сам међу твојом децом нашао оне који живе у истини, управо онако како смо примили заповест од Оца. 5А сада те молим, госпођо: волимо једни друге. Ово ти не пишем као неку нову заповест, него заповест коју смо имали од почетка. 6А ово је љубав: да живимо по његовим заповестима. А заповест је она коју сте чули од почетка: да живите у љубави.

7Јер многе су се варалице појавиле у свету, који говоре да Исус Христос није дошао у телу. Ко год тако говори, он је варалица и антихрист. 8Пазите да не изгубите оно око чега смо се ми трудили, него да примите пуну плату. 9Ко не остаје у Христовом учењу, већ се удаљава од њега, нема Бога. Ко остаје у његовом учењу, он има и Оца и Сина. 10Ако неко дође к вама, а не доноси вам ово учење, не примајте га у своју кућу, нити га поздрављајте. 11Свако ко га поздравља, постаје саучесник у његовим злим делима.

Завршне речи

12Имам још много тога да вам саопштим, али то нећу учинити папиром и мастилом. Надам се да ћу доћи к вама и да ћу усмено разговарати са вама, да се наша радост употпуни.

13Поздрављају те деца твоје изабране сестре.