Bibelen på hverdagsdansk

2 Mosebog 4

Moses får autoritet til at udføre mirakler

1„Jamen, hvad nu hvis Israels ledere ikke vil høre på mig?” indvendte Moses. „Hvad nu, hvis de ikke vil tro på, at Herren har vist sig for mig?”

„Hvad har du der i din hånd?” spurgte Herren ham.

„Min hyrdestav,” svarede Moses.

„Smid den på jorden,” sagde Herren. Da Moses smed staven på jorden, blev den til en slange, og han løb forskrækket væk fra den.

Men Herren råbte til ham: „Grib den i halen!” Så greb Moses den i halen, og straks blev den igen til en hyrdestav i hans hånd.

„Det skal nok overbevise israelitterne om, at det er deres forfædre Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, der har vist sig for dig,” sagde Herren. „Stik nu din hånd ind på brystet under kjortlen!” Moses adlød, og da han trak hånden ud igen, var den hvid af spedalskhed. „Stik hånden ind på brystet igen,” fortsatte Herren. Det gjorde Moses, og da han trak den ud, var den fuldstændig normal igen.

„Hvis de tvivler efter at have set det første mirakel, vil de blive overbevist af det andet,” sagde Herren. „Men hvis de stadig ikke tror dig, skal du tage lidt vand fra Nilen og hælde det ud på den tørre jord. Når du gør det, bliver vandet til blod.”

10 Men Moses havde flere indvendinger: „Jamen Herre, jeg er ikke god til at tale. Det har jeg aldrig været—og det er jeg heller ikke nu, efter at du har talt til mig. Jeg famler efter ordene.”

11 „Hvem skabte menneskets mund?” spurgte Herren. „Har jeg ikke magt til at gøre et menneske i stand til at tale eller ikke at tale, til at se eller ikke at se, til at høre eller ikke at høre? 12 Gå nu og gør, som jeg siger. Jeg vil hjælpe dig til at sige de rette ord—ja, jeg vil fortælle dig, hvad du skal sige.”

13 Men Moses protesterede: „Herre, send dog en anden end mig!”

14 Så blev Herren vred på Moses. „Hør her,” sagde han, „jeg ved, at din bror, levitten Aron, kan tale for sig. Han er i øvrigt på vej for at møde dig, og han bliver glad for at se dig igen. 15 Jeg vil tale til dig, og hvad jeg fortæller dig, skal du sige videre til ham og således lægge ham ordene i munden. Jeg vil være med jer og fortælle jer, hvad I skal gøre. 16 Aron skal tale til folket på dine vegne, som om han var din mund, og du skal fortælle ham, hvad han skal sige, så du taler til ham på mine vegne. 17 Husk at tage din hyrdestav med, så du kan udføre de mirakler, jeg har vist dig.”

Moses vender tilbage til Egypten

18 Så gik Moses hjem til sin svigerfar Jetro og sagde: „Jeg vil gerne rejse tilbage til Egypten og besøge min familie og se om de lever endnu.”

„Gå du blot, og fred være med dig,” svarede Jetro.

19 Inden Moses forlod Midjan, sagde Herren til ham: „Du skal ikke være bange for at vende tilbage til Egypten, for alle de mænd, der var ude efter at slå dig ihjel, er nu døde.” 20 Så hjalp Moses sin kone med de to små børn[a] op på et æsel og de begav sig alle af sted mod Egypten. Og han havde hyrdestaven—Guds stav—i hånden.

21 Undervejs gentog Herren sine instruktioner til Moses: „Når du ankommer til Egypten, skal du gå til Farao og udføre de mirakler, jeg har givet dig magt til at udføre. Men jeg vil gøre ham stædig, så han ikke vil lade israelitterne rejse. 22 Da skal du sige til ham: ‚Herren siger: Israels folk er som min førstefødte søn. 23 Jeg har befalet dig at lade dem rejse, så de kan tilbede mig. Siden du har nægtet det, vil jeg slå din førstefødte søn ihjel.’ ”

24 Et sted på vejen, hvor de overnattede, konfronterede Herren ham[b] og ville dræbe ham. 25 Da tog Zippora en flintekniv, afskar sin søns forhud og kastede den for Mosesʼ fødder. „Du er blevet mig en blodig ægtemand,” sagde hun. 26 Så lod Herren ham være i fred. (Med udtrykket „blodig ægtemand” hentydede hun til omskærelsen.)

27 Herren havde tidligere sagt til Aron: „Gå Moses i møde i ørkenen!” Så tog Aron af sted og mødte Moses ved Guds bjerg, Horeb, og de omfavnede hinanden og kyssede hinanden på kinden.

28 Moses fortalte Aron om det budskab, Herren havde givet ham, og om miraklerne, Herren havde befalet ham at udføre.

29 Da Moses og Aron ankom til Egypten, samlede de israelitternes ledere, 30 og Aron fortalte dem, hvad Herren havde sagt til Moses, og Moses udførte miraklerne for øjnene af dem. 31 Det overbeviste dem, og da de hørte, at Herren ikke havde glemt sit folk, men havde dyb medfølelse for dem midt i deres elendighed, knælede de med ansigtet mod jorden i ærefrygt for Herren.

Notas al pie

  1. 4,20 Teksten siger kun „hans sønner”. Formodentlig er Mosesʼ anden søn, Eliezer, allerede født på dette tidspunkt. Jf. kap. 18,2-3.
  2. 4,24 Teksten gør det ikke helt klart, om det er Moses selv, Gud var på vej til at dræbe, eller Mosesʼ søn. Sønnen var åbenbart ikke blevet omskåret, måske på grund af landflygtigheden, måske af hensyn til moderen, som ikke hørte til Israels folk. Moses havde dermed brudt Abrahamspagten, og Gud havde sagt, at enhver, som ikke blev omskåret, skulle udryddes af folket.

New Living Translation

Exodus 4

Signs of the Lord’s Power

1But Moses protested again, “What if they won’t believe me or listen to me? What if they say, ‘The Lord never appeared to you’?”

Then the Lord asked him, “What is that in your hand?”

“A shepherd’s staff,” Moses replied.

“Throw it down on the ground,” the Lord told him. So Moses threw down the staff, and it turned into a snake! Moses jumped back.

Then the Lord told him, “Reach out and grab its tail.” So Moses reached out and grabbed it, and it turned back into a shepherd’s staff in his hand.

“Perform this sign,” the Lord told him. “Then they will believe that the Lord, the God of their ancestors—the God of Abraham, the God of Isaac, and the God of Jacob—really has appeared to you.”

Then the Lord said to Moses, “Now put your hand inside your cloak.” So Moses put his hand inside his cloak, and when he took it out again, his hand was white as snow with a severe skin disease.[a] “Now put your hand back into your cloak,” the Lord said. So Moses put his hand back in, and when he took it out again, it was as healthy as the rest of his body.

The Lord said to Moses, “If they do not believe you and are not convinced by the first miraculous sign, they will be convinced by the second sign. And if they don’t believe you or listen to you even after these two signs, then take some water from the Nile River and pour it out on the dry ground. When you do, the water from the Nile will turn to blood on the ground.”

10 But Moses pleaded with the Lord, “O Lord, I’m not very good with words. I never have been, and I’m not now, even though you have spoken to me. I get tongue-tied, and my words get tangled.”

11 Then the Lord asked Moses, “Who makes a person’s mouth? Who decides whether people speak or do not speak, hear or do not hear, see or do not see? Is it not I, the Lord? 12 Now go! I will be with you as you speak, and I will instruct you in what to say.”

13 But Moses again pleaded, “Lord, please! Send anyone else.”

14 Then the Lord became angry with Moses. “All right,” he said. “What about your brother, Aaron the Levite? I know he speaks well. And look! He is on his way to meet you now. He will be delighted to see you. 15 Talk to him, and put the words in his mouth. I will be with both of you as you speak, and I will instruct you both in what to do. 16 Aaron will be your spokesman to the people. He will be your mouthpiece, and you will stand in the place of God for him, telling him what to say. 17 And take your shepherd’s staff with you, and use it to perform the miraculous signs I have shown you.”

Moses Returns to Egypt

18 So Moses went back home to Jethro, his father-in-law. “Please let me return to my relatives in Egypt,” Moses said. “I don’t even know if they are still alive.”

“Go in peace,” Jethro replied.

19 Before Moses left Midian, the Lord said to him, “Return to Egypt, for all those who wanted to kill you have died.”

20 So Moses took his wife and sons, put them on a donkey, and headed back to the land of Egypt. In his hand he carried the staff of God.

21 And the Lord told Moses, “When you arrive back in Egypt, go to Pharaoh and perform all the miracles I have empowered you to do. But I will harden his heart so he will refuse to let the people go. 22 Then you will tell him, ‘This is what the Lord says: Israel is my firstborn son. 23 I commanded you, “Let my son go, so he can worship me.” But since you have refused, I will now kill your firstborn son!’”

24 On the way to Egypt, at a place where Moses and his family had stopped for the night, the Lord confronted him and was about to kill him. 25 But Moses’ wife, Zipporah, took a flint knife and circumcised her son. She touched his feet[b] with the foreskin and said, “Now you are a bridegroom of blood to me.” 26 (When she said “a bridegroom of blood,” she was referring to the circumcision.) After that, the Lord left him alone.

27 Now the Lord had said to Aaron, “Go out into the wilderness to meet Moses.” So Aaron went and met Moses at the mountain of God, and he embraced him. 28 Moses then told Aaron everything the Lord had commanded him to say. And he told him about the miraculous signs the Lord had commanded him to perform.

29 Then Moses and Aaron returned to Egypt and called all the elders of Israel together. 30 Aaron told them everything the Lord had told Moses, and Moses performed the miraculous signs as they watched. 31 Then the people of Israel were convinced that the Lord had sent Moses and Aaron. When they heard that the Lord was concerned about them and had seen their misery, they bowed down and worshiped.

Notas al pie

  1. 4:6 Or with leprosy. The Hebrew word used here can describe various skin diseases.
  2. 4:25 The Hebrew word for “feet” may refer here to the male sex organ.