Bibelen på hverdagsdansk

2 Mosebog 18

Jetro besøger Moses

1Det varede ikke længe, før Jetro, Mosesʼ svigerfar, der var præst i Midjan, hørte om de fantastiske mirakler, Gud havde gjort, da han førte sit folk, israelitterne, ud af Egypten.

Moses havde på et tidligere tidspunkt sendt sin kone Zippora og sine to sønner tilbage til Jetro. Mosesʼ ældste søn fik navnet Gershom,[a] for han sagde: „Jeg har levet som fremmed i udlandet.” Hans anden søn fik navnet Eliezer,[b] for han sagde: „Mine forfædres Gud er blevet min hjælper ved at redde mig ud af Faraos kløer.” Jetro var nu på vej sammen med Zippora og de to sønner til Moses i ørkenen, hvor han havde slået lejr ved Guds bjerg.[c]

Han sendte en besked i forvejen til Moses: „Jeg, din svigerfar Jetro, er på vej med din kone og dine to sønner.” Moses gik straks sin svigerfar i møde, bøjede sig ærbødigt og kyssede ham på kinden til velkomst. Efter at have spurgt til hinandens helbred gik de ind i Mosesʼ telt for at tale sammen. Moses fortalte sin svigerfar om alle de undere, Herren havde gjort for at redde israelitterne fra Farao og egypterne. Han fortalte også om de problemer, der havde været undervejs, og om, hvordan Herren havde hjulpet folket igennem det alt sammen. Jetro var begejstret over at høre, hvad Herren havde gjort for Israels folk, og hvordan han havde ført dem ud af Egypten.

10 „Lovet være Jahve,” sagde Jetro, „for han har reddet jer fra egypterne og Farao—ja, han har virkelig befriet jer fra slaveriet i Egypten. 11 Nu ser jeg, at Jahve er større end nogen anden gud, for han har befriet sit folk fra de stolte og brutale egyptere.”

12 Så ofrede Jetro brændofre og andre ofre til Gud, og Aron og Israels øvrige ledere kom for at spise offermåltid sammen med ham.

13 Næste dag satte Moses sig som sædvanlig for at høre på folks klager og løse deres indbyrdes konflikter. De stod i kø omkring ham fra morgen til aften. 14 Da hans svigerfar så, hvor tidkrævende et arbejde det var, sagde han: „Sikke meget arbejde du har med folket. Hvorfor er du alene om at klare den store opgave? Folk står jo i kø hele dagen for at få hjælp.”

15 „Folket kommer til mig i håb om at få Guds svar på deres problemer,” forklarede Moses, 16 „og når de har en retssag, er jeg deres dommer. Det er jo min opgave at undervise dem om Guds forordninger og instruktioner.”

17 „Det er ikke en god måde at gøre det på,” svarede Jetro. 18 „Både du selv og folket bliver jo ganske udmattede. Moses, den opgave er for tung en byrde, hvis du forsøger at gøre alting selv. 19 Lyt til mit råd—så vil Gud være med dig. Du skal fortsat selv træde frem for Gud på folkets vegne og spørge ham til råds i de vanskelige sager. 20 Og du skal også undervise folket om hans forordninger og instruktioner og lære dem principperne for gudsfrygt, og hvordan de bør leve. 21 Men du bliver nødt til at finde nogle kvalificerede, ærlige og gudfrygtige mænd, der ikke vil tage imod bestikkelse.

Dem skal du indsætte som dommere og rådgivere, nogle med ansvar for 1000 mennesker, nogle med ansvar for 100 mennesker, og andre med ansvar for 50 eller ti personer. 22 Overlad så ansvaret for lov og orden til dem. Hvis en sag er kompliceret eller særlig betydningsfuld, kan de henvende sig til dig. Men alle mindre sager kan de selv tage sig af. Det vil betyde en stor aflastning for dig, hvis du på den måde uddelegerer nogle af dine ansvarsfulde opgaver til andre. 23 Hvis du følger mit råd, og hvis det er i overensstemmelse med Guds vilje, vil du undgå stress, og folket kan hurtigere få deres sager behandlet og derfor gå tilfredse hjem.”

24 Moses fulgte sin svigerfars råd. 25 Han udvalgte kvalificerede mænd fra alle de 12 stammer og udnævnte dem til dommere og ledere for henholdsvis 1000, 100, 50 og 10 personer. 26 Disse mænd stod altid til rådighed, så retfærdigheden kunne ske fyldest. Alle mindre sager tog de sig af, og kun de mere komplicerede blev overladt til Moses.

27 Kort efter tog Moses afsked med sin svigerfar, som vendte tilbage til sit land.

Notas al pie

  1. 18,3 Det betyder: „udlænding”.
  2. 18,4 Det betyder: „Gud er min hjælper”.
  3. 18,5 Det er Sinaibjerget, også kaldet Horebs bjerg.

La Bible du Semeur

Exode 18

La visite de Jéthro

1Jéthro, prêtre de Madian et beau-père de Moïse, apprit tout ce que Dieu avait fait en faveur de Moïse et d’Israël son peuple, il apprit comment Dieu avait fait sortir les Israélites d’Egypte. Alors il emmena Séphora[a], la femme de Moïse, que celui-ci avait précédemment laissé repartir chez elle, ainsi que les deux fils de Séphora. L’aîné s’appelait Guershom (Emigré en ces lieux) parce que Moïse avait dit: «Je suis un émigré dans une terre étrangère». Il avait nommé le cadet Eliézer (Mon Dieu me secourt) en disant: «Le Dieu de mon père m’a secouru et m’a délivré de l’épée du pharaon.»

Jéthro se rendit donc auprès de Moïse, dans le désert, avec la femme et les fils de Moïse, près de la montagne de Dieu où Moïse avait dressé son camp. Il lui fit annoncer: Moi, Jéthro, ton beau-père, je viens te rendre visite avec ta femme et tes deux fils.

Moïse sortit à la rencontre de son beau-père, se prosterna devant lui et l’embrassa. Ils prirent réciproquement de leurs nouvelles, puis entrèrent sous la tente. Moïse raconta à son beau-père tout ce que l’Eternel avait fait au pharaon et aux Egyptiens pour délivrer Israël; il lui parla aussi de toutes les difficultés qu’ils avaient rencontrées en chemin, et lui dit comment l’Eternel les en avait délivrés. Jéthro se réjouit de tout le bien que l’Eternel avait fait à Israël qu’il avait délivré des Egyptiens.

10 – Loué soit l’Eternel, s’écria-t-il, qui vous a délivrés des Egyptiens et du pharaon, qui a libéré le peuple de la domination des Egyptiens. 11 A présent, je reconnais que l’Eternel est plus grand que tous les dieux, car il l’a montré alors qu’on tyrannisait les Israélites.

12 Puis Jéthro, beau-père de Moïse, offrit à Dieu un holocauste et des sacrifices. Aaron et tous les responsables d’Israël vinrent partager le repas sacré avec le beau-père de Moïse en présence de Dieu.

Le conseil de Jéthro

13 Le lendemain, Moïse siégea pour rendre justice au peuple. Du matin au soir, les gens se tinrent devant lui. 14 Lorsque le beau-père de Moïse vit toute la peine que celui-ci se donnait pour le peuple, il lui dit: Pourquoi agis-tu de cette façon pour traiter les affaires du peuple? Pourquoi sièges-tu seul et pourquoi tout ce monde attend-il debout du matin au soir pour se présenter devant toi?

15 Moïse lui répondit: C’est que les gens viennent me trouver pour consulter Dieu. 16 Lorsqu’ils ont un différend, ils viennent à moi, et je sers d’arbitre entre les parties; je leur fais connaître les ordonnances et les lois de Dieu.

17 Le beau-père de Moïse lui dit: Ta façon de faire n’est pas bonne. 18 Tu finiras, à coup sûr, par t’épuiser – toi et le peuple qui est avec toi – car la tâche dépasse tes forces. Tu ne peux pas l’accomplir seul. 19 Maintenant écoute le conseil que je vais te donner, et que Dieu te vienne en aide. Ton rôle est de représenter le peuple auprès de Dieu et de porter les litiges devant lui. 20 Tu dois aussi leur communiquer ses ordonnances et ses lois, leur enseigner la voie à suivre et la conduite à tenir. 21 Pour le reste, choisis parmi le peuple des hommes de valeur, qui craignent Dieu, respectueux de la vérité, incorruptibles; tu les placeras à la tête du peuple comme chefs de «milliers», chefs de «centaines», chefs de «cinquantaines» et chefs de «dizaines». 22 Ils seront en tout temps à la disposition du peuple pour juger les affaires ordinaires et ils ne porteront devant toi que les affaires importantes, mais ils jugeront eux-mêmes les cas faciles à régler. Allège ainsi ta charge! Qu’ils la portent avec toi! 23 Si tu agis comme je te le conseille et que Dieu te dirige, tu pourras tenir bon et tous ces gens arriveront chez eux dans de bonnes conditions.

24 Moïse suivit le conseil de son beau-père et fit tout ce que celui-ci lui avait suggéré. 25 Il choisit dans tout Israël des hommes capables et les plaça à la tête du peuple comme chefs de «milliers», de «centaines», de «cinquantaines» et de «dizaines». 26 Ils étaient constamment à la disposition du peuple pour rendre la justice, réglant eux-mêmes les cas faciles et portant devant Moïse les affaires difficiles. 27 Moïse prit congé de son beau-père qui reprit le chemin de son pays.

Notas al pie

  1. 18.2 Séphora avait suivi son mari en Egypte (4.24-26) mais celui-ci a peut-être voulu la mettre à l’abri durant sa lutte avec le pharaon. D’autres pensent qu’elle venait de rentrer chez son père avec la nouvelle de la délivrance d’Israël (v. 1).