Bibelen på hverdagsdansk

2 Mosebog 1

Israelitternes slavetilværelse i Egypten

1Her er navnene på Jakobs sønner, som fulgte ham til Egypten sammen med deres familier: Ruben, Simeon, Levi og Juda, Issakar, Zebulon og Benjamin, Dan og Naftali, Gad og Asher. Josef var allerede i Egypten. I alt bestod Jakobs familie af 70 personer.[a]

Som årene gik, døde Josef og hans brødre og hele deres generation. Men deres efterkommere fik mange børn og børnebørn, og de blev med tiden så mange, at de fyldte hele det område, de boede i.

Der var nu en ny konge i Egypten, og han kendte ikke noget til Josef eller til, hvad han havde udrettet. „De israelitter er efterhånden så talrige og stærke, at de er ved at blive en trussel imod os,” sagde kongen til sine embedsmænd. 10 „Det må vi få sat en stopper for, ellers risikerer vi, at de i krigstilfælde slutter sig til vores fjender og flygter ud af landet.”

11 Så gjorde egypterne dem til slaver og satte brutale slavefogeder over dem, som skulle udmatte dem med hårdt arbejde. De tvang dem til at bygge to nye forsyningscentre for Farao—byerne Pitom og Ramses. 12 Men jo mere egypterne mishandlede og undertrykte israelitterne, jo flere blev de. Egypterne blev bange for dem, 13 og derfor lod de dem arbejde endnu hårdere. 14 De var skånselsløse i deres krav og tvang dem til at lave mursten og mørtel til de egyptiske byggeprojekter foruden al slags hårdt markarbejde og drev i det hele taget rovdrift på deres arbejdskraft. 15 Faraos næste påfund var at give følgende ordre til de hebræiske jordemødre Shifra og Pua: 16 „Når I hjælper hebræerkvinderne med at føde, skal I dræbe alle drengebørnene. Lad kun pigerne leve.” 17 Jordemødrene frygtede imidlertid Gud mere end kongen, og derfor nægtede de at gøre, som han sagde. De lod drengene leve.

18 Da kaldte kongen dem til sig og sagde: „I lader jo drengene leve! Hvorfor gør I ikke, som jeg har sagt?”

19 „Herre,” sagde de. „De hebræiske kvinder er ikke som de egyptiske. De føder så hurtigt, at vi simpelt hen ikke kan nå frem i tide!”

20-21 Gud velsignede jordemødrene på grund af deres gudsfrygt, så de ikke selv havde problemer med at få børn, og han var stadig med israelitterne, så de blev endnu mere talrige og mægtige. 22 Så gav Farao den egyptiske befolkning følgende ordre: „Kast alle nyfødte hebræiske drenge i Nilen! Pigerne kan få lov at leve.”

Notas al pie

  1. 1,5 Det vil sige Jakob selv, hans 12 sønner, Dina og hans sønnesønner, hvoraf to var døde i Kanaʼan.

Chinese Contemporary Bible (Simplified)

出埃及 1

以色列人受欺压

1以色列的众子带着家眷跟雅各[a]一起去了埃及,以下是他们的名字: 吕便、西缅、利未、犹大、 以萨迦、西布伦、便雅悯、 但、拿弗他利、迦得、亚设。 雅各的子孙总共有七十人。那时,约瑟已经住在埃及。 后来,约瑟和他的弟兄以及同辈的人都相继去世。 以色列人生养众多,人口大增,很快就遍布埃及,成为一个强大的民族。 那时,埃及有一位不认识约瑟的新王登基, 对他的百姓说:“你们看,以色列人比我们多,又比我们强。 10 来吧!我们要设法阻止他们人口增长,否则一遇到战争,他们便会加入我们敌人的阵营来攻打我们,然后一走了之。”

11 于是,埃及人派监工强迫以色列人服劳役,在比东和兰塞两地为法老兴建储货城。 12 以色列人越受奴役,人口增长得越快,散居的范围也越广,令埃及人感到恐惧。 13 于是,埃及人更残酷地奴役他们, 14 强迫他们和泥造砖,并做田间一切的苦工,使他们痛苦不堪。 15 埃及王又命令两个希伯来的接生婆施弗拉和普阿: 16 “你们在替希伯来妇女接生的时候,如果看到生下的是男婴,就把他杀掉;如果是女婴,就让她活下来。” 17 但这两个接生婆敬畏上帝,没有执行王的命令,而是保留了男婴的性命。 18 埃及王召见那两个接生婆,质问她们:“你们为什么这样做?为什么让男婴活着?” 19 她们回答说:“因为希伯来妇女跟埃及妇女不同。她们身体强健,我们还没有赶到,婴儿就生下来了。” 20-21 因此,以色列人口继续增加,更加繁盛。因为这两个接生婆敬畏上帝,上帝便赐福给她们,使她们生儿育女。 22 后来,法老命令全埃及的人把以色列人生的所有男婴都抛进尼罗河里,只让女婴活着。

Notas al pie

  1. 1:1 雅各”就是“以色列”,上帝为雅各改名以色列,故事参考创世记32:28