Bibelen på hverdagsdansk

2 Korinterne 7

1Da vi nu har fået disse løfter, venner, burde vi så ikke vende os bort fra alt urent, hvad enten det har med kroppen eller ånden at gøre? Det må være vores mål at være uangribelige, så vi kan ære Gud med vores liv.

Paulusʼ omsorg for menigheden i Korinth

Hold op med at se skævt til os. Vi har jo ikke gjort jer uret, behandlet jer dårligt eller udnyttet jer. Jeg siger ikke det her for at dømme jer. Jeg har jo allerede sagt, at I har en stor plads i vores hjerter, og at vi vil stå sammen med jer i liv og død. Jeg skriver til jer med stor frimodighed, og jeg er stolt af jer. Hvad jeg hører om jer, har opmuntret og glædet mig meget midt i alle mine trængsler.

Da vi kom til Makedonien, havde vi heller ikke dér nogen ro på os. Vi måtte kæmpe på flere fronter, for der var den ydre modstand såvel som den indre bekymring. Men Gud, som styrker de nedtrykte, gav os ny styrke, da Titus kom. Det var ikke kun det, at han kom, der glædede os, men også, at hans besøg hos jer havde været så opmuntrende. Han fortalte, hvor meget I længes efter os, hvor bedrøvede I var over det, som var sket, og hvor loyale I var over for mig. Det glædede mig virkelig meget.

Nu fortryder jeg ikke, at jeg skrev det brev til jer, selvom det i første omgang gjorde jer kede af det. Jeg var ellers ved at fortryde, at jeg havde skrevet brevet, for jeg var klar over, at det ville gøre jer kede af det, i det mindste for en tid. Men nu er jeg glad for, at jeg skrev det. Jeg glæder mig ikke over jeres bedrøvelse, men over, at bedrøvelsen fik jer til at tage afstand fra det onde. I bedrøvelsen vendte I jer til Gud, og på den måde fik vores brev et positivt resultat. 10 Gud kan nemlig bruge den slags bedrøvelse til at føre mennesker til omvendelse og evigt liv. Det er en bedrøvelse, man ikke ville have været foruden. Men den bedrøvelse, som udspringer af verdslig tankegang, ender i død.

11 Tænk på, hvad denne bedrøvelse fra Gud udrettede hos jer! I blev ivrige efter at forsvare den rette lære. I blev oprørte over den synd, der var begået, og forskrækkede over konsekvenserne. I blev ivrige efter at straffe den skyldige. Alt det, I gjorde, har nu bragt jer tilbage på den rette vej. 12 Jeg skrev ikke brevet kun med henblik på den, der havde begået uretten, eller den, der var offer for uretten, men for at I selv kunne blive klar over, hvor stærk jeres loyalitet over for os og over for Gud i virkeligheden er. 13 At opleve jeres loyalitet har været til stor opmuntring for os.

Oven på den opmuntring har det været os en stor glæde at se Titus være så glad. I gav ham fred i sindet med det, I gjorde. 14 Jeg havde rost jer over for ham, og I gjorde ikke min ros til skamme. Jeg bestræber mig altid på at sige sandheden, så det var jo rart, at min rosende omtale af jer viste sig at være sand. 15 Nu har han endnu større kærlighed til jer, for han husker, hvordan I modtog irettesættelsen med frygt og bæven, og hvordan I alle handlede i lydighed. 16 Jeg glæder mig over, at jeg til enhver tid kan have tillid til jer.

Nádej pre kazdého

Druhý List Korinťanom 7

Apoštolova láska ku Korinťanom

1 Pamätajte, moji milovaní, že tieto sľuby patria práve nám. Preto odstráňme všetko, čo znečisťuje telo alebo ducha. Berme vážne Božie slová a usilujme sa žiť tak, aby sme sa páčili Bohu.

Dôverujte nám! Nikomu z vás sme neukrivdili ani neublížili, nikoho nenavádzali na zlé, nikoho neoklamali.

Nechcem vám nič vyčítať, ozaj vás mám rád a na tom sa ani v živote, ani v smrti nič nezmení.

Bezvýhradne vám dôverujem a som na vás hrdý; myšlienky na vás ma povzbudzujú, takže i pri všetkých ťažkostiach sa mám stále z čoho radovať.

Ani príchod do Macedónska nám nepriniesol úľavu: okolo samý nepriateľ, vnútri nepokoj a neistota.

Ale Boh vie potešiť skľúčených. Keď bolo najhoršie, vrátil sa Títus a vlial nám novú silu -- nielen svojou prítomnosťou, ale najmä správami, ktoré priniesol od vás.

Rozprával o vašej ľútosti, o tom, ako sa tešíte na náš príchod, aj o vašej ochote postaviť sa za mňa. To ma nielen upokojilo, ale priam zaplavilo radosťou.

Aj keď som sa vás svojím listom dotkol, predsa som rád, že som ho napísal. Najskôr som to takmer ľutoval,

ale teraz vidím, že som urobil dobre, pretože ste predsa len zmenili stanovisko. Pán Boh použil bolesť ako liek na vašu nápravu, takže som vám nijako neublížil.

10 Ľútosť podľa vôle Božej vedie človeka k zmene jeho postoja, a tým aj k záchrane. Na druhej strane zármutok bez Pána Boha človeka zabíja.

11 Vidíte, ako vám tá horká pilulka pomohla! Preč je ľahostajnosť k hriechu. Konečne ste sa ho zľakli, zbridil sa vám a túžite rýchlo sa ospravedlniť a potrestať vinníka. Urobili ste pre nápravu všetko, čo ste mohli.

12 Keď som ten list písal, nešlo mi ani tak o vinníka či postihnutého, ale chcel som sa presvedčiť, či vám na nás ešte záleží. Vďaka Bohu, nesklamal som sa.

13 Ešte viac ma však potešilo, akú radosť z vás mal Títus.

14 Nič som nemusel odvolávať z chvály, ktorú o vás počul odo mňa. Vždy som hovoril iba pravdu, aj Títus sa mohol teraz presvedčiť, že som nezveličoval.

15 S akou starostlivosťou ste ho prijali a ako ochotne konali podľa mojich pokynov! Preto si vás zamiloval aj on.

16 Som šťastný, že je medzi nami zase všetko ako predtým a že vám môžem aj naďalej úplne dôverovať.