Bibelen på hverdagsdansk

2 Korinterne 7

1Da vi nu har fået disse løfter, venner, burde vi så ikke vende os bort fra alt urent, hvad enten det har med kroppen eller ånden at gøre? Det må være vores mål at være uangribelige, så vi kan ære Gud med vores liv.

Paulusʼ omsorg for menigheden i Korinth

Hold op med at se skævt til os. Vi har jo ikke gjort jer uret, behandlet jer dårligt eller udnyttet jer. Jeg siger ikke det her for at dømme jer. Jeg har jo allerede sagt, at I har en stor plads i vores hjerter, og at vi vil stå sammen med jer i liv og død. Jeg skriver til jer med stor frimodighed, og jeg er stolt af jer. Hvad jeg hører om jer, har opmuntret og glædet mig meget midt i alle mine trængsler.

Da vi kom til Makedonien, havde vi heller ikke dér nogen ro på os. Vi måtte kæmpe på flere fronter, for der var den ydre modstand såvel som den indre bekymring. Men Gud, som styrker de nedtrykte, gav os ny styrke, da Titus kom. Det var ikke kun det, at han kom, der glædede os, men også, at hans besøg hos jer havde været så opmuntrende. Han fortalte, hvor meget I længes efter os, hvor bedrøvede I var over det, som var sket, og hvor loyale I var over for mig. Det glædede mig virkelig meget.

Nu fortryder jeg ikke, at jeg skrev det brev til jer, selvom det i første omgang gjorde jer kede af det. Jeg var ellers ved at fortryde, at jeg havde skrevet brevet, for jeg var klar over, at det ville gøre jer kede af det, i det mindste for en tid. Men nu er jeg glad for, at jeg skrev det. Jeg glæder mig ikke over jeres bedrøvelse, men over, at bedrøvelsen fik jer til at tage afstand fra det onde. I bedrøvelsen vendte I jer til Gud, og på den måde fik vores brev et positivt resultat. 10 Gud kan nemlig bruge den slags bedrøvelse til at føre mennesker til omvendelse og evigt liv. Det er en bedrøvelse, man ikke ville have været foruden. Men den bedrøvelse, som udspringer af verdslig tankegang, ender i død.

11 Tænk på, hvad denne bedrøvelse fra Gud udrettede hos jer! I blev ivrige efter at forsvare den rette lære. I blev oprørte over den synd, der var begået, og forskrækkede over konsekvenserne. I blev ivrige efter at straffe den skyldige. Alt det, I gjorde, har nu bragt jer tilbage på den rette vej. 12 Jeg skrev ikke brevet kun med henblik på den, der havde begået uretten, eller den, der var offer for uretten, men for at I selv kunne blive klar over, hvor stærk jeres loyalitet over for os og over for Gud i virkeligheden er. 13 At opleve jeres loyalitet har været til stor opmuntring for os.

Oven på den opmuntring har det været os en stor glæde at se Titus være så glad. I gav ham fred i sindet med det, I gjorde. 14 Jeg havde rost jer over for ham, og I gjorde ikke min ros til skamme. Jeg bestræber mig altid på at sige sandheden, så det var jo rart, at min rosende omtale af jer viste sig at være sand. 15 Nu har han endnu større kærlighed til jer, for han husker, hvordan I modtog irettesættelsen med frygt og bæven, og hvordan I alle handlede i lydighed. 16 Jeg glæder mig over, at jeg til enhver tid kan have tillid til jer.

Nkwa Asem

Korintofo II 7

1Me nnamfo pa, wɔahyɛ yɛn saa bɔ yi nyinaa. Enti momma yɛntew yɛn ho mfi biribiara a egu honam anaa ɔkra no ho fi ho na yɛntena ase Onyankopɔn mu mfa ntew yɛn ho kronn.

Mummue mo koma mu mma yɛn. Yɛnyɛɛ obiara bɔne. Yensisii obiara na yemmuu obiara kwasea nso. Merenka saa asɛm yi mfa ngu mo anim ase. Sɛnea madi kan aka no, yɛdɔ mo nti daa sɛ yewu o, yɛte ase o, yɛbata mo ho. Migye mo di nti mede mo hoahoa me ho. Yɛn haw nyinaa mu no, mempaa abaw. Mede ahosɛpɛw retu mmirika no.

Mpo yeduu Makedonia no, yɛanhome. Na ɔhaw wɔ hɔ baabiara. Na akasakasa wɔ wɔn ntam. Afei na ehu wɔ yɛn koma mu. Onyankopɔn a ɔhyɛ wɔn a wɔpa abaw den no nam Tito ba a ɔbae no so hyɛɛ yɛn den. Ɛnyɛ ne ba a ɔbae no nko na mmom ka a ɔbɛkae se mohyɛɛ no nkuran no no. Ɔkaa sɛnea mopɛ sɛ muhu me no kyerɛɛ me. Ɔkaa sɛnea mudii yaw ne sɛnea na moasiesie mo ho sɛ mobɛbɔ me ho ban no enti mprempren, ama m’ani agye sen kan no.

Sɛ me krataa a mekyerɛw mo no hyɛɛ mo awerɛhow a, ɛnyɛ me yaw sɛ mekyerɛwee. Sɛ mihui sɛ ɛhow mo werɛ a, anka me nso me werɛ bɛhow bere tiaa bi. Nanso mprempren de, m’ani agye, ɛnyɛ sɛ memaa mo werɛ howee no nti, na mmom sɛ mo awerɛhow no ama moasesa mo akwan. Onyankopɔn na ɔmaa mo werɛ howee enti yɛn de, yɛanhaw mo. 10 Awerɛhow a Onyankopɔn de baa mo so no nti, moanya ahonu bi a ɛnam so de mo bɛkɔ nkwagye mu enti ɛnsɛ sɛ ɛyɛ mo yaw. Nanso wiase awerɛhow de owu ba.

11 Hwɛ nea Onyankopɔn nam mo awerɛhow no so ayɛ: moayɛ nsiyɛfo ne nokwafo. Na nea ɛmfata, ehu, ɔtema, ahofama ne twe a wɔtwe wɔn a wɔyɛ bɔne aso no nyinaa, moakyerɛ sɛ asɛm biara nni mo ho koraa. 12 Ɛwom sɛ mekyerɛw saa krataa no de, nanso ɛnyɛ obi a ɔyɛ bɔne anaa obi a wɔyɛ no bɔne nti na mekyerɛwee. Mekyerɛw bɛkyerɛɛ mo mu sɛnea Onyankopɔn anim, mode mo ho nyinaa ama yɛn no.

13 Ɛno na ɛhyɛ yɛn nkuran no. Ɛnyɛ nkuranhyɛ a ɛhyɛɛ yɛn no nko. Tito nso nam gye a mugyee no maa n’ani gyei no so maa yɛn nso ani gyei. 14 Mede mo ahoahoa me ho akyerɛ no na moanni me hwammɔ. Daa yɛka nokware kyerɛ mo na hoa a mede mo hoahoa me ho kyerɛ Tito no nso aba mu. 15 Enti sɛ ɔkae sɛnea mo nyinaa pɛe sɛ moyɛ osetie ma no na mode obu ne nidi gyee no fɛw so no a, ɛma ɔdɔ a ɔdɔ mo no mu den ara na ɛreyɛ. 16 Ɛyɛ me anigye sɛ metumi de me ho nyinaa ato mo so.