Bibelen på hverdagsdansk

1. Mosebog 13:1-18

Abram og Lot går hver til sit

1Abram forlod så Egypten og rejste nordpå til Negev sammen med sin kone og Lot og al deres ejendom. 2Han var nu meget rig. Han havde meget kvæg og masser af sølv og guld. 3-4De fortsatte nordpå fra sted til sted, indtil de nåede Betel og det sted mellem Betel og Aj, hvor de tidligere havde slået lejr, og hvor Abram havde bygget et alter. Der ofrede han igen til Herren.

5Lot, som fulgte med Abram, var også en velstående mand med mange får og køer og telte. 6Der var imidlertid ikke græs nok på stedet til deres mange dyr, så de kunne ikke blive ved at bo så tæt sammen. 7Kana’anæerne og perizzitterne boede jo også i landet. Så da det kom til slagsmål mellem Abrams og Lots hyrder, 8sagde Abram til Lot: „Det her går ikke. Der må ikke være strid mellem os eller mellem vores folk. Vi er jo trods alt i familie. 9Her er land nok. Så lad os hellere gå hver til sit. Hvis du går til venstre, så går jeg til højre; eller hvis du går til højre, så går jeg til venstre.”

10Da Lot spejdede ud over landet, lagde han mærke til Jordandalens frugtbare slette, der strakte sig helt til Zoar. Det var før Sodoma og Gomorra blev ødelagt, og området var endnu frodigt som Edens have og Egyptens land. 11Lot valgte Jordandalen. Han tog afsked med Abram og gik mod øst. 12Abram blev altså i Kana’ans land, mens Lot med sin teltlejr drog østpå fra sted til sted, indtil han nåede Sodoma, hvor han slog sig ned. 13Folkene dér var berygtet for deres store ondskab. De syndede groft imod Herren.

14Efter at Lot var taget af sted, sagde Herren til Abram: „Se dig omkring til alle sider fra det sted, hvor du står. Se mod nord og mod syd, mod øst og mod vest. 15Jeg vil give dig og dine efterkommere hele dette land til evigt eje. 16Jeg vil gøre dine efterkommere så talrige som sandkornene på jorden. 17Rejs nu gennem landet på kryds og tværs og se nøje på det, for jeg vil give det til dig.” 18Så slog Abram lejr i Mamres egelund ved Hebron. Der byggede han et alter for Herren.

La Bible du Semeur

Genèse 13:1-18

Abram se fixe au pays de Canaan

1Abram quitta donc l’Egypte avec sa femme et tout ce qu’il possédait en direction du Néguev. Loth était avec lui. 2Abram était très riche en troupeaux, en argent et en or. 3D’étape en étape, il retourna du Néguev jusqu’à Béthel, au lieu où il avait auparavant établi son campement, entre Béthel et Aï, 4c’est-à-dire à l’endroit où était l’autel qu’il avait précédemment érigé, et il y pria l’Eternel.

5Loth, qui accompagnait Abram, avait aussi des moutons, des chèvres, des bovins et des tentes, 6et le pays ne suffisait pas pour qu’ils puissent demeurer ensemble, car leurs troupeaux étaient trop nombreux, ils ne pouvaient pas rester ensemble. 7Il y eut une dispute entre les bergers d’Abram et ceux de Loth ; or les Cananéens et les Phéréziens13.7 Faisaient partie des populations primitives de ce qui deviendra le pays d’Israël. habitaient alors le pays. 8Abram dit à Loth : Nous sommes de la même famille. Qu’il n’y ait donc pas de dispute entre nous, entre mes bergers et les tiens. 9Séparons-nous plutôt. Tout le pays est à ta disposition. Si tu vas à gauche, j’irai à droite, et si tu vas à droite, j’irai à gauche.

10Loth regarda et vit toute la plaine du Jourdain qui s’étendait jusqu’à Tsoar : avant que l’Eternel eût détruit Sodome et Gomorrhe13.10 Voir chap. 18 et 19., elle était comme le jardin de l’Eternel, comme la terre d’Egypte. 11Loth choisit donc pour lui toute la plaine du Jourdain et il se dirigea vers l’est. Ainsi, ils se séparèrent l’un de l’autre. 12Abram se fixa dans le pays de Canaan, et Loth s’établit au milieu des villes de la plaine, dressant ses tentes jusqu’à Sodome. 13Or, les gens de Sodome étaient mauvais, ils commettaient beaucoup de péchés contre l’Eternel.

Abram parcourt le pays promis

14L’Eternel dit à Abram après que Loth se fut séparé de lui : Lève les yeux et regarde depuis l’endroit où tu es, vers le nord, le sud, l’est et l’ouest : 15tout le pays que tu vois, je te le donnerai, à toi et à ta descendance pour toujours. 16Je rendrai ta descendance aussi nombreuse que les grains de poussière de la terre ; si l’on peut compter les grains de poussière de la terre, alors on pourra aussi compter ta descendance. 17Lève-toi, parcours le pays en long et en large car je te le donnerai.

18Alors Abram déplaça son campement et vint se fixer près des chênes de Mamré aux environs d’Hébron13.18 L’une des plus anciennes villes du Moyen-Orient (Nb 13.22), à 35 kilomètres au sud-ouest de Jérusalem., et il bâtit là un autel à l’Eternel.