Om at vejlede andre med respekt
1-2Du må ikke tale hårdt til en ældre mand, men vejled ham med respekt, som var han din egen far. Vejled de yngre mænd, som var det dine egne brødre, og de ældre kvinder, som var det din egen mor. De unge piger skal du omgås med anstændighed og respekt, som var det dine søstre.
Om at tage ansvar for familien og menighedens ansvar for enkerne
3Hvis en enke ingen børn har, der kan tage sig af hende, bør menigheden træde til og hjælpe.5,3 Mere ordret: „Du skal ære de enker, der står alene.” Ordet for „ære” på græsk kan også bruges om en pengeydelse, jf. ordet „honorar”, afledt af det latinske honorare (vise ære). Meningen klargøres senere i afsnittet. 4Men hvis hun har børn eller børnebørn, må det være dem, der skal lære at vise gudsfrygt ved at tage sig af deres egne familiemedlemmer. På den måde viser de deres taknemmelighed for, hvad deres forældre eller bedsteforældre har givet dem. Det er en handlemåde, som Gud værdsætter. 5Menigheden bør altså tage sig af de enker, som står alene i verden, som har sat alt deres håb til Gud, og som nu lever i bøn og påkaldelse dag og nat. 6Men enker, der kun lever for at møde deres egne behov, er derimod som levende døde. 7Giv menigheden de her anvisninger, så der ikke er noget at udsætte på dem. 8De, der ikke vil sørge for deres egne slægtninge og især deres nærmeste familie, har fornægtet troen og er værre end de vantro.
9En enke, der ønsker at tjene Gud og få sit underhold fra menigheden, skal være mindst 60 år gammel, og hun skal have vist trofasthed i sit ægteskab.5,9 Ordret står der: „én mands kone”, jf. 3,2. 10Hun skal være kendt for sin gode livsførelse. Har hun taget sig godt af sine børn? Har hun vist gæstfrihed? Har hun vist tjenersind overfor de kristne? Har hun hjulpet mennesker, som var i nød? Har hun på alle måder søgt at gøre det rette?
11Yngre enker skal menigheden ikke forsørge, for når deres lyst til giftermål kommer i vejen for deres indvielse til Kristus, vil de giftes. 12Derved svigter de deres løfte om hengivenhed til Kristus alene. 13Hvis de yngre enker ikke har noget at bestille, går de på besøg i det ene hus efter det andet og begynder at løbe med sladder og blande sig i andre folks sager. 14Derfor er mit råd, at det er bedre for de unge enker at gifte sig igen og passe børn og hjem. Ellers kan Fjenden let føre dem på afveje. 15Der er allerede nogle, der har vendt sig fra troen for at følge Satan.
16Altså, hvis en troende mand eller kvinde5,16 En del håndskrifter har blot: „Hvis en troende kvinde…” har et familiemedlem, som er blevet enke, skal de tage sig af hende. Hun må ikke blive en byrde for menigheden, for den har nok at gøre med at hjælpe de enker, der ikke har nogen til at forsørge sig.
Om at ære menighedens ledere
17Dem, der er gode ledere i menigheden, bør I vise dobbelt ære,5,17 Ordet for „ære” kan som før nævnt også henvise til en pengeydelse. Måske tænkes der med „dobbelt ære” på både respekt og god betaling. især dem, der slider med forkyndelse og undervisning. 18I Skriften hedder det: „I må ikke binde munden til på en okse, mens den trækker tærskeslæden.” Og et andet sted tales der om, at en arbejder er sin løn værd.5,18 Jf. 5.Mos. 25,4 og 4.Mos. 18,31. Det sidste er ikke et direkte citat fra GT. 19Hør ikke på klager over en leder i menigheden, medmindre der er to eller tre vidner, der kan bekræfte dem. 20Hvis han virkelig har forsyndet sig, bør du irettesætte ham, mens menigheden hører på det, så det kan virke afskrækkende på de andre. 21Med Gud og Herren Jesus Kristus og de udvalgte engle som vidner pålægger jeg dig alvorligt at følge de her anvisninger uden at dømme nogen på forhånd og uden at bøje retten.
22Vær ikke for hurtig til ved håndspålæggelse at indsætte nogen til en tjeneste i menigheden, og lad dig ikke drage med i andres frafald. Hold dig selv fri af al synd. 23(Og drik ikke længere kun vand, men tag lidt vin for din maves skyld, og fordi du så ofte er syg.) 24Nogle menneskers synder kan man tydeligt se her og nu, mens andre menneskers synder først afsløres ved den endelige dom. 25På samme måde er det med gode gerninger. Nogle er tydelige for enhver, mens andre ikke kommer for dagen før til sidst.
1Rebuke not an elder, but intreat him as a father; and the younger men as brethren; 2The elder women as mothers; the younger as sisters, with all purity. 3Honour widows that are widows indeed. 4But if any widow have children or nephews, let them learn first to shew piety at home, and to requite their parents: for that is good and acceptable before God. 5Now she that is a widow indeed, and desolate, trusteth in God, and continueth in supplications and prayers night and day. 6But she that liveth in pleasure is dead while she liveth. 7And these things give in charge, that they may be blameless. 8But if any provide not for his own, and specially for those of his own house, he hath denied the faith, and is worse than an infidel. 9Let not a widow be taken into the number under threescore years old, having been the wife of one man, 10Well reported of for good works; if she have brought up children, if she have lodged strangers, if she have washed the saints’ feet, if she have relieved the afflicted, if she have diligently followed every good work. 11But the younger widows refuse: for when they have begun to wax wanton against Christ, they will marry; 12Having damnation, because they have cast off their first faith. 13And withal they learn to be idle, wandering about from house to house; and not only idle, but tattlers also and busybodies, speaking things which they ought not. 14I will therefore that the younger women marry, bear children, guide the house, give none occasion to the adversary to speak reproachfully. 15For some are already turned aside after Satan. 16If any man or woman that believeth have widows, let them relieve them, and let not the church be charged; that it may relieve them that are widows indeed. 17Let the elders that rule well be counted worthy of double honour, especially they who labour in the word and doctrine. 18For the scripture saith, Thou shalt not muzzle the ox that treadeth out the corn. And, The labourer is worthy of his reward. 19Against an elder receive not an accusation, but before two or three witnesses. 20Them that sin rebuke before all, that others also may fear. 21I charge thee before God, and the Lord Jesus Christ, and the elect angels, that thou observe these things without preferring one before another, doing nothing by partiality. 22Lay hands suddenly on no man, neither be partaker of other men’s sins: keep thyself pure. 23Drink no longer water, but use a little wine for thy stomach’s sake and thine often infirmities. 24Some men’s sins are open beforehand, going before to judgment; and some men they follow after. 25Likewise also the good works of some are manifest beforehand; and they that are otherwise cannot be hid.
