Bibelen på hverdagsdansk

1. Timoteusbrev 2:1-15

Opfordring til bøn

1Derfor understreger jeg vigtigheden af at bede for alle mennesker, påkalde Guds hjælp, gå i inderlig forbøn for hinanden og sige tak til Gud. 2Bed specielt for konger og alle i ledende stillinger, så vi kan leve et fredeligt og stilfærdigt liv med en værdighed, som ærer Gud. 3Det er godt og værdsat hos Gud, vores Frelser.

Kernen i det kristne budskab og Paulus som budbringer af det

4Gud ønsker jo, at alle må komme til erkendelse af sandheden og få det evige liv. 5-6Der er nemlig kun én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Jesus Kristus. Da tiden var inde til det, gav Jesus sit liv som løsesum for at kunne sætte alle mennesker i frihed, og det er kernen i budskabet. 7Som en trofast og sandfærdig forkynder, apostel og lærer har jeg fået til opgave at bringe dette budskab ud til alle folkeslag. Jeg lyver ikke. Det er den rene og skære sandhed.

Om mænds og kvinders optræden i menigheden

8Når mændene rundt omkring i menighederne løfter hænderne i bøn, skal det være med hengivenhed til Gud, uden vrede eller indbyrdes splid. 9Kvinderne skal være anstændige i deres påklædning og smykke sig med en værdig og fornuftig optræden frem for med kunstfærdige frisurer, kostbare smykker og dyrt tøj. 10Lad dem vise deres gudsfrygt gennem gode gerninger. 11En kvinde bør underordne sig og tage imod belæring i stilhed. 12Jeg kan ikke tillade en kvinde at optræde som lærer. Hun bør leve i stilhed og ikke være dominerende over for en mand.2,12 Eller måske: „sin mand”. 13Hvorfor? Fordi Adam blev skabt først og derefter Eva. 14Og det var ikke Adam, der blev bedraget af Satan, men kvinden, og det førte til oprør mod Guds vilje. 15Men kvinden vil nå frem til det evige liv ved at værne om kaldet som opdrager for sine børn og leve et fornuftigt liv i tro og kærlighed og hellighed.

Bíbélì Mímọ́ Yorùbá Òde Òn

1 Timotiu 2:1-15

Àwọn ẹ̀kọ́ lórí ìsìn

1Nítorí náà mo gbà yín níyànjú ṣáájú ohun gbogbo, pé kí a máa bẹ̀bẹ̀, kí a máa gbàdúrà, kí a máa ṣìpẹ̀, àti kí a máa dúpẹ́ nítorí gbogbo ènìyàn. 2Fún àwọn ọba, àti gbogbo àwọn tí ó wà ni ipò àṣẹ, kí a lè máa lo ayé wa ní àlàáfíà àti ìdákẹ́ jẹ́ẹ́ pẹ̀lú nínú gbogbo ìwà-bí-Ọlọ́run àti ìwà mímọ́. 3Nítorí èyí dára, ó sì ṣe ìtẹ́wọ́gbà níwájú Ọlọ́run Olùgbàlà wa; 4Ẹni tí ó fẹ́ kí gbogbo ènìyàn ní ìgbàlà kí wọ́n sì wá sínú ìmọ̀ òtítọ́. 5Nítorí Ọlọ́run kan ní ń bẹ, onílàjà kan pẹ̀lú láàrín Ọlọ́run àti ènìyàn, àní Kristi Jesu ọkùnrin náà. 6Ẹni ti ó fi ara rẹ̀ ṣe ìràpadà fún gbogbo ènìyàn—ẹ̀rí tí a fi fún ni ní àkókò tó yẹ. 7Nítorí èyí tí a yàn mi ṣe oníwàásù, aposteli òtítọ́ ni èmi ń sọ, èmi kò ṣèké olùkọ́ àwọn aláìkọlà nínú ìgbàgbọ́ àti òtítọ́.

8Mo fẹ́ kí àwọn ọkùnrin máa gbàdúrà níbi gbogbo, kí wọ́n máa gbé ọwọ́ mímọ́ sókè, ní àìbínú àti àìjiyàn. 9Bẹ́ẹ̀ gẹ́gẹ́ ni kí àwọn obìnrin fi aṣọ ìwọ̀ntúnwọ̀nsì ṣe ara wọn ní ọ̀ṣọ́, ní ìwọ̀ntúnwọ̀nsì àti pẹ̀lú ìwà àìrékọjá; kì í ṣe pẹ̀lú irun dídì, tàbí wúrà, tàbí peali, tàbí aṣọ olówó iyebíye, 10bí kò ṣe pẹ̀lú iṣẹ́ rere, èyí tí ó yẹ fún àwọn obìnrin tó jẹ́wọ́ pé wọ́n sin Ọlọ́run.

11Jẹ́ kí obìnrin máa fi ìdákẹ́ jẹ́ẹ́ àti ìtẹríba gbogbo kọ́ ẹ̀kọ́. 12Ṣùgbọ́n èmi kò fi àṣẹ fún obìnrin láti máa kọ́ni, tàbí láti pàṣẹ lórí ọkùnrin, bí kò ṣe kí ó dákẹ́ jẹ́ẹ́. 132.13: Gẹ 2.7,21-22.Nítorí Adamu ni a kọ́ dá, lẹ́yìn náà, Efa. 142.14: Gẹ 3.1-6.Adamu kọ́ ni a tànjẹ, ṣùgbọ́n obìnrin náà ni a tàn tí ó sì di ẹlẹ́ṣẹ̀. 15Ṣùgbọ́n a ó gbà àwọn obìnrin là nípa ìbímọ wọn, bí wọ́n bá dúró nínú ìgbàgbọ́, ìfẹ́, àti ìwà mímọ́ pẹ̀lú ìwà àìrékọjá.