Indledende hilsen
1Dette brev er fra Paulus, Silas og Timoteus til menigheden i Thessaloniki, der tilhører Gud Fader og Herren Jesus Kristus. Nåde være med jer og fred fra Gud!
Bøn for og anerkendelse af thessalonikernes menighed
2Vi er meget taknemmelige til Gud for alt, hvad han har gjort for jer alle sammen, og vi beder til stadighed for jer. 3Når vi nævner jer ind for Gud, vores Far, tænker vi på jeres arbejde for troens sag, jeres utrættelige kærlighed og jeres udholdenhed i forventningen om det, Jesus Kristus, vores Herre, vil give jer. 4Vi ved, kære venner, at det er Gud, der i sin kærlighed har udvalgt jer, 5for han bekræftede vores budskab med Helligåndens manifestationer og mirakler, så det ikke var vores ord alene, der gav jer den stærke overbevisning. I så også selv, hvordan vores levevis bekræftede, at budskabet ikke var tomme ord.
6Selvom I vidste, at det ville betyde forfølgelse, tog I imod vores budskab og blev fyldt med glæde fra Helligånden. I fulgte det eksempel, som vi og Herren viste jer. 7Derved er I blevet et forbillede for alle de kristne i Makedonien og Akaja. 8Fra jer er Herrens ord nået vidt omkring, langt ud over Makedoniens og Akajas grænser. Hvor vi end kommer, træffer vi folk, der fortæller os om jeres tro på Gud. Vi behøver ikke engang selv at sige noget om det, 9for andre fortæller om, hvad der skete, da vi kom til jer, og hvordan I brød med afguderne og vendte jer til den levende og sande Gud for at tjene ham. 10Og de fortæller om, hvordan I med stor forventning ser frem til, at Guds Søn, Jesus, som blev oprejst fra de døde, skal vende tilbage fra Himlen og frelse os fra den kommende dom.
سلام و درود از پولس
1از طرف پولس، سيلاس و تيموتائوس،
به مسيحيان شهر تسالونيكی كه از آنِ خدای پدر و عيسی مسيح خداوند میباشيد. از درگاه پدرمان خدا و خداوندمان عيسی مسيح، طالب رحمت و آرامش برای شما هستيم.
شهرت ايمان تسالونيكيان
2ما هميشه خدا را برای وجود شما شكر میكنيم و دائماً برای شما دعا میكنيم، 3و در حضور پدرمان خدا، اعمال پر مهر و ايمان استوار و اميد راسخی را كه به بازگشت خداوند ما عيسی مسيح داريد، به ياد میآوريم.
4ای برادران عزيز و ای محبوبان خدا، میدانيم كه خدا شما را برگزيده است، 5زيرا زمانی كه پيغام انجيل را به شما اعلام نموديم، آن را كلمات و سخنانی بیمعنی نپنداشتيد، بلكه با علاقهٔ بسيار به آن گوش فرا داديد. آنچه میگفتيم، عميقاً در شما اثر میگذاشت، زيرا روحالقدس به شما يقين كامل میبخشيد كه سخنان ما راست است؛ رفتار ما نيز شما را از اين امر مطمئن میساخت. 6در نتيجه، شما از ما و از خداوند پيروی كرديد، و با وجود زحمات شديدی كه به سبب پيغام ما متوجهٔ شما شده بود، با شادی كه از روحالقدس است، پيغام ما را پذيرفتيد.
7به اين ترتيب، شما برای مسيحيان سراسر «مقدونيه» و «يونان» نمونه شديد. 8اكنون كلام خداوند بوسيلهٔ شما در همه جا پخش شده و به گوش مردم سرزمينهای ديگر نيز رسيده است. هر جا قدم میگذاريم، سخن از ايمان حيرتانگيز شما به خداست؛ لذا نيازی نيست كه ما ديگر چيزی در اين خصوص بگوييم، 9زيرا خودشان برای ما بيان میكنند كه با آمدن ما نزد شما، چگونه از بتپرستی دست كشيديد و به خدا گرويديد، به طوری كه اكنون فقط بندهٔ خدای زنده و حقيقی هستيد. 10در ضمن، بازگو میكنند كه با چه اشتياقی منتظر بازگشت فرزند خدا يعنی عيسی میباشيد، كه خدا او را پس از مرگ زنده كرد. او تنها كسی است كه ما را از مجازات هولناک آخر زمان نجات خواهد داد.