Indledende hilsen
1Dette brev er fra Paulus, Silas og Timoteus til menigheden i Thessaloniki, der tilhører Gud Fader og Herren Jesus Kristus. Nåde være med jer og fred fra Gud!
Bøn for og anerkendelse af thessalonikernes menighed
2Vi er meget taknemmelige til Gud for alt, hvad han har gjort for jer alle sammen, og vi beder til stadighed for jer. 3Når vi nævner jer ind for Gud, vores Far, tænker vi på jeres arbejde for troens sag, jeres utrættelige kærlighed og jeres udholdenhed i forventningen om det, Jesus Kristus, vores Herre, vil give jer. 4Vi ved, kære venner, at det er Gud, der i sin kærlighed har udvalgt jer, 5for han bekræftede vores budskab med Helligåndens manifestationer og mirakler, så det ikke var vores ord alene, der gav jer den stærke overbevisning. I så også selv, hvordan vores levevis bekræftede, at budskabet ikke var tomme ord.
6Selvom I vidste, at det ville betyde forfølgelse, tog I imod vores budskab og blev fyldt med glæde fra Helligånden. I fulgte det eksempel, som vi og Herren viste jer. 7Derved er I blevet et forbillede for alle de kristne i Makedonien og Akaja. 8Fra jer er Herrens ord nået vidt omkring, langt ud over Makedoniens og Akajas grænser. Hvor vi end kommer, træffer vi folk, der fortæller os om jeres tro på Gud. Vi behøver ikke engang selv at sige noget om det, 9for andre fortæller om, hvad der skete, da vi kom til jer, og hvordan I brød med afguderne og vendte jer til den levende og sande Gud for at tjene ham. 10Og de fortæller om, hvordan I med stor forventning ser frem til, at Guds Søn, Jesus, som blev oprejst fra de døde, skal vende tilbage fra Himlen og frelse os fra den kommende dom.
1Bulus, Sila1.1 Da Girik Silbanus, wani suna na Sila da Timoti,
Zuwa ga ikkilisiyar Tessalonikawa ta Allah Uba da Ubangiji Yesu Kiristi.
Alheri da salama su kasance tare da ku.1.1 Waɗansu rubuce-rubucen hannu na dā suna da ku daga Allah Ubanmu da Ubangiji Yesu Kiristi
Godiya saboda bangaskiyar Tessalonikawa
2Kullum muna gode wa Allah dominku duka, muna ambatonku cikin addu’o’inmu. 3Muna tunawa da aikinku ba fasawa a gaban Allah da Ubanmu ta wurin bangaskiya, da famar da kuke yi domin ƙauna, da kuma begenku marar gushewa ga Ubangijinmu Yesu Kiristi.
4Gama mun sani, ’yan’uwa, ƙaunatattu na Allah, cewa ya zaɓe ku, 5domin bishararmu ba tă zo gare ku da kalmomi kawai ba, amma da iko, da Ruhu Mai Tsarki, da kuma cikakken tabbaci. Kun san irin rayuwar da muka yi a cikinku don amfaninku. 6Har kuka zama masu koyi da mu da kuma Ubangiji; duk da tsananin wahala, kuka karɓi saƙon nan da farin ciki wanda Ruhu Mai Tsarki ya bayar. 7Ta haka kuwa kuka zama gurbi ga dukan masu bi a Makidoniya da Akayya. 8Saƙon Ubangiji ya fito daga gare ku ne ba a Makidoniya da Akayya kaɗai ba bangaskiyarku ga Allah ta zama sananne ko’ina. Saboda haka ba ma bukata mu faɗa wani abu a kai, 9gama su kansu su suke ba da labari irin karɓar da kuka yi mana. Suna faɗin yadda kuka juyo ga Allah daga gumaka don ku bauta wa Allah rayayye da kuma na gaskiya, 10ku kuma jira dawowar Ɗansa daga sama, wanda ya tasa daga matattu, Yesu, wanda ya cece mu daga fushi mai zuwa.
