David tager hævn over amalekitterne
1Da David og hans mænd to dage senere ankom til deres hjemby, Ziklag, fandt de, at amalekitterne på et af deres plyndringstogter i sydlandet havde indtaget byen og brændt den ned til grunden. 2De havde ikke slået indbyggerne ihjel, men taget dem med sig som krigsfanger, inklusive kvinder og børn. 3Da David og hans mænd så ud over de nedbrændte ruiner, og det gik op for dem, hvad der var sket med deres familier, 4græd de, til de ikke havde en tåre tilbage. 5Også Davids to koner, Ahinoam og Abigajil, var bortført. 6Det var et hårdt slag for David, og hans egen situation forværredes ved, at hans mænd, der var knust og forbitrede over den skæbne, der var overgået deres børn, gav ham skylden og begyndte at tale om at stene ham. Men David søgte styrke hos Herren.
7Så sagde han til præsten Ebjatar: „Tag den hellige efod frem!” Ebjatar hentede så efoden, som man brugte for at få et svar fra Herren.
8„Skal jeg følge efter den røverbande?” spurgte David Herren. „Kan jeg nå at indhente dem?”
„Ja,” svarede Herren, „følg efter dem og befri alle fangerne.”
9Så optog David og hans 600 mænd straks forfølgelsen af amalekitterne. Da de kom til Besorbækken, besluttede de at lade deres forsyninger og nogle af mændene blive der. 10200 af de mest udmattede blev så ved bækken for at hvile sig og passe på forsyningerne, mens resten fortsatte forfølgelsen. 11-12Undervejs fandt mændene en egyptisk slave, og ham førte de til David. Manden havde ikke fået noget at spise eller drikke i to døgn,30,11-12 Den hebraiske tekst siger „tre dage og tre nætter”. Men da man i den daværende kultur og på hebraisk talte dagene inklusivt, betyder „den tredje dag” „to dage senere” som i vers 1 eller „for to dage siden” som i vers 13 (jf. den danske oversættelse fra 1992.) Udtrykket „tre dage og nætter” betyder tre dage, inklusivt regnet, både dag og nat, altså på dansk tre dage og to nætter eller to døgn. så de gav ham nogle brød, en figenkage, to rosinkager og noget vand. Da han var kommet til kræfter, spurgte David ham: 13„Hvem er din herre, og hvor kommer du fra?”
„Jeg er egypter og slave hos en amalekit,” svarede han. „Min herre efterlod mig her for to dage siden, fordi jeg blev syg. 14Vi var på vej hjem efter at have været på forskellige plyndringstogter i den sydlige del af filistrenes30,14 På hebraisk: „kretitterne”. Det er navnet på den gruppe blandt filistrene, som boede længst mod syd. Ordet hentyder muligvis til, at disse folk oprindeligt kom fra Kreta. land, Judas land og Kalebs land. Undervejs brændte vi Ziklag ned til grunden.”
15„Kan du vise os vej til de slyngler?” spurgte David.
Egypteren svarede: „Hvis du ved Guds navn vil sværge på, at du ikke vil slå mig ihjel eller udlevere mig til min herre, lover jeg at føre jer til dem.”
16Så førte han dem lige til amalekitternes lejr. De havde spredt sig ud over sletten, hvor de var i færd med at spise og drikke og danse af lystighed over det store krigsbytte, de havde taget fra filistrene og fra Judas folk. 17Så snart det blev lyst, stormede David og hans mænd frem og dræbte amalekitterne fra tidlig morgen til sen aften. De eneste, der undslap, var 400 unge mænd, der flygtede på deres kameler. 18-19David tog alt krigsbyttet tilbage, og han befriede alle krigsfangerne—også sine egne to koner. 20Hans mænd samlede kvæget, gederne og fårene og førte dem til David. „Det er din personlige belønning,” sagde mændene til ham.
21Da de nåede tilbage til Besorbækken og til de 200 mænd, som havde været for udmattede til at fortsætte forfølgelsen og derfor var blevet efterladt for at passe på forsyningerne, hilste David på dem med glæde. 22Men nogle onde og selviske mænd blandt Davids krigere sagde: „De folk har ikke været med os i kampen. Derfor skal de heller ikke have del i krigsbyttet. Hvis de får deres koner og børn, må det være nok.”
23-24Men David brød ind: „Nej, vær ikke så nærige med det, Herren har givet os. Det er jo Herren, som har hjulpet os med at besejre fjenden. Derfor deler vi byttet ligeligt imellem os, både mellem dem, der deltog i kampen, og dem, der blev tilbage og passede på forsyningerne.”
25Fra da af har princippet om ligelig fordeling været som en lov i Israel, og det gælder den dag i dag.
26Da David kom tilbage til Ziklag, sendte han noget af krigsbyttet til sine venner blandt Judas ledere sammen med følgende hilsen: „Det her er en gave til jer. Jeg har taget den fra Herrens fjender.” 27-31Han sendte en sådan gave til lederne i de byer, hvor han og hans mænd havde været. Det var blandt andet Bet Zur,30,27-31 Septuaginta siger: Bet Zur (Jos. 15,58), den masoretiske tekst siger: Betel, som muligvis oprindeligt har været Betul (Jos. 19,4). Ramot i Negev, byerne Jattir, Aroer, Sifmot, Eshtemoa og Karmel,30,27-31 Fra Septuaginta. Den masoretiske tekst siger: „Rakal”. I øvrigt nævner Septuaginta flere byer her, hvis navne sandsynligvis er faldet ud af den hebraiske tekst under afskrivningen. jerahme’elitternes og kenitternes byer, og byerne Horma, Bor-Ashan, Atak og Hebron.
Ginpanglaglag ni David ang mga Amaleknon
1Sang ikatlo nga adlaw, nakaabot si David kag ang iya mga tinawo sa Ziklag. Nasapwan nila nga ginsalakay sang mga Amaleknon ang Negev, lakip na ang Ziklag. Ginsunog nila ang Ziklag 2kag ginpangbihag ang mga babayi kag mga kabataan sa sini nga banwa. Wala nila sila pagpatya kundi ginbihag lang nila. 3Nakita ni David kag sang iya mga tinawo nga sunog na ang ila lugar, kag ang ila mga asawa kag mga kabataan wala na. 4Gani naghibi sila sing tudo gid hasta nagpalangluya sila. 5Ginbihag man ang duha ka asawa ni David nga si Ahinoam nga taga-Jezreel kag si Abigail nga asawa anay ni Nabal nga taga-Carmel. 6Nagdako na gid ang problema ni David tungod nga naglain ang buot sang iya mga tinawo sa pagkabihag sang ila mga kabataan, kag nagplano sila sa pagbato sa iya. Pero ginpabaskog si David sang Ginoo nga iya Dios.
7Dayon nagsiling si David kay Abiatar nga pari, nga anak ni Ahimelec, “Dal-a diri ang espesyal nga panapton30:7 espesyal nga panapton sang pari: sa Hebreo, efod. Sadto nga panahon ginagamit ini sa paghibalo sang kabubut-on sang Dios. sang pari.” Gani gindala ato ni Abiatar sa iya. 8Nagpamangkot dayon si David sa Ginoo, “Lagson bala namon ang nagsalakay sa amon? Mapierdi bala namon sila?” Nagsabat ang Ginoo, “Huo, lagsa ninyo sila kay mapierdi gid ninyo sila, kag maluwas ninyo ang mga ginpangbihag.” 9Gani naglakat si David kag ang iya 600 ka tinawo hasta nga nakaabot sila sa Besor nga ililigan sang tubig. Nagpabilin didto 10ang 200 niya ka tinawo tungod nga kapoy na gid sila sa pagtabok pa sa ililigan sang tubig. Pero nagpadayon sa paglagas si David kag ang 400 niya ka tinawo.
11Karon, may nakita ang mga tinawo ni David nga isa ka Egiptohanon sa uma, kag gindala nila siya kay David. Ginhatagan nila siya sang tubig kag tinapay, 12kag isa ka hakop sang binulad nga higos kag duha ka hakop sang pasas, tungod kay wala gid siya makakaon ukon makainom sa sulod sang tatlo ka adlaw. Pagkatapos niya kaon, nagbaskog siya. 13Ginpamangkot siya ni David, “Sin-o ang imo agalon? Kag taga-diin ka?” Nagsabat siya, “Isa ako ka Egiptohanon kag ulipon ako sang isa ka Amaleknon. Ginpabay-an ako sang akon agalon tatlo ka adlaw na ang nagligad, tungod kay nagmasakit ako. 14Ginsalakay namon ang parte sang Negev nga ginaestaran sang mga Keretnon, sa teritoryo sang Juda, kag pati man ang parte sang Negev nga ginaestaran sang mga kaliwat ni Caleb, kag ginsunog namon ang Ziklag.” 15Nagpamangkot si David sa iya, “Maupdan mo bala kami kon diin nagkampo ining mga nagpangsalakay?” Nagsabat siya, “Magsumpa ka anay sa akon sa presensya sang Dios nga indi mo ako pagpatyon ukon itugyan sa akon agalon, kag dayon updan ko kamo sa ila.”
16Gani nagsumpa si David, kag gin-updan dayon sila sang Egiptohanon sa ginkampuhan sang mga nagpangsalakay. Kag didto nakita nila ang mga Amaleknon nga nagalinapta nga nagakinaon, nagaininom kag nagakinalipay, tungod nga madamo ang ila naagaw sa mga Filistinhon kag sa duta sang Juda. 17Ginsalakay sila ni David kag sang iya mga tinawo, kag nag-inaway sila sa bilog nga gab-i hasta sang madason nga gab-i. Wala sing may nakapalagyo sa mga Amaleknon luwas lang sa 400 ka pamatan-on nga nagsakay sa mga kamelyo kag nagpalagyo. 18Nabawi ni David ang tanan nga ginpanguha sang mga Amaleknon pati na ang duha niya ka asawa. 19Wala gid sing may nadula, bata ukon tigulang, lalaki ukon babayi, ukon bisan ano nga ginpanguha sang mga Amaleknon. Nabawi ini tanan ni David. 20Ginkuha niya ang tanan nga karnero kag baka. Kag samtang ginatabog sang mga tinawo ni David ang tanan nga kasapatan sa pag-una sa ila, nagasiling sila, “Mga naagaw ini ni David.”
21Sang makabalik na sila ni David sa Besor nga ililigan sang tubig, ginsugata sila sang 200 niya ka tinawo nga nagpabilin didto tungod nga ginkapuyan sila sa pag-upod. Nagpalapit kanday David sa ila kag gintamyaw niya sila. 22Pero ang mga malain kag wala sing pulos nga mga tinawo ni David nagsiling, “Indi naton sila pagpartihan sang mga naagaw naton sa mga Amaleknon, tungod kay wala sila nag-upod sa aton. Ibalik lang sa ila ang ila mga asawa kag mga kabataan, kag palakta sila.” 23Nagsabat si David, “Mga utod, indi kamo magdinalok sa ginhatag sang Ginoo sa aton. Ginprotektaran niya kita kag ginpadaog sa mga nagsalakay sa aton. 24Wala gid sing may magsugot sa ginahambal ninyo nga ina. Dapat partihan ang tanan! Ang parte sang mga nagpabilin sa pagbantay sang aton mga gamit dapat pareho man sa mga nagkadto sa inaway.” 25Ginhimo ini ni David nga pagsulundan para sa mga Israelinhon halin sadto hasta subong.
26Sang pag-abot nila ni David sa Ziklag, ginpadala niya ang iban nila nga naagaw sa mga manugdumala sang Juda nga iya mga abyan, kaupod ang ini nga mensahi: “Ari ang regalo ko sa inyo halin sa mga naagaw namon sa mga kaaway sang Ginoo.” 27Ang ginpadal-an niya amo ang mga manugdumala sang masunod nga mga banwa: Betel, Ramot Negev, Jatir, 28Aroer, Sifmot, Eshtemoa, 29Racal, sa mga banwa sang mga Jerameelinhon kag mga Kenhanon, 30sa Horma, Borashan, Atac, 31Hebron, kag sa iban pa nga mga lugar nga nakadtuan ni David kag sang iya mga tinawo.
