Hannas lovprisning
1Da lovpriste Hanna Herren med følgende ord:
Jeg fryder mig over dig, Herre.
Du har gjort mig glad.
Nu kan jeg le ad mine fjender
og glæde mig over, at du har reddet mig.
2Ingen er hellig, som du er.
Du hjælper og beskytter os.
Din lige findes ikke.
3Intet menneske må være hovmodigt
eller bruge pralende ord,
for Herren er den alvidende Gud,
han dømmer vores handlinger.
4Den overlegne lider nederlag,
men den segnefærdige finder styrke.
5Den rige må arbejde for føden,
mens den sultende spiser sig mæt.
Den barnløse kvinde føder syv børn,
mens den børnerige sidder og sygner hen.
6Herren bringer død, og Herren giver liv.
Nogle lægges i graven, andre oprejses fra den.
7Herren gør nogle fattige og andre rige,
han ydmyger nogle og ophøjer andre.
8Han løfter de hjælpeløse op fra støvet,
han giver de fortvivlede nyt mod.
Han ærer dem som kongebørn,
bænker dem på hæderspladsen.
Jordens grundvold har Herren skabt,
på den byggede han hele verden.
9Herren beskytter sine trofaste tjenere,
men de onde omkommer i mørket.
Ingen kan klare sig i egen kraft.
10De, som kæmper mod Herren, kvæstes.
Han tordner imod dem fra Himlen.
Herren dømmer alle på jorden.
Han giver sin konge styrke
og stor magt til sin salvede.2,10 På dette tidspunkt havde Israel ingen konge, og kun præsterne var salvede med olivenolie som tegn på deres indvielse og tjeneste for Herren. Det hebraiske ord for „salvede” her i teksten er Mashiach (Messias), og den græske oversættelse af ordet „salvede” er Christos. Disse ord fra Hanna kan derfor opfattes profetisk om den senere åndelige konge, Jesus Messias, den salvede og udvalgte.
11Derefter rejste Elkana og Hanna hjem til Rama. Men drengen blev i Shilo, hvor han tjente Herren under Elis opsyn.
Elis sønner
12Selv om Elis sønner var præster, var de ugudelige og uden ærefrygt for Herren. 13Nu var det sådan, at præsterne havde ret til at få en vis del af, hvad der blev ofret. Så hver gang nogen bragte et slagtoffer, kom præsternes tjener, mens den del af offerkødet, som skulle spises, stod og kogte, og stak en tregrenet gaffel 14ned i gryden. Det kød, som sad på gaflen, når den blev trukket op, var præsternes del. Den fremgangsmåde brugte de over for alle, der kom til Shilo for at ofre. 15Men nu var det blevet sådan, at inden fedtet var brændt af den del af offerkødet, som tilhørte Herren, kom tjeneren og sagde til den, som ofrede: „Giv præsterne noget kød, de kan stege. De vil ikke have kogt kød, kun råt.” 16Hvis manden svarede: „Tag så meget, du vil, men lad mig først brænde fedtet af,” sagde tjeneren: „Nej, giv mig kødet nu, ellers tager jeg det med magt.” 17Elis sønners synd var stor i Herrens øjne, for de viste ringeagt for Herrens offergaver.
18Samuel derimod tjente Herren, selvom han endnu kun var et barn. Han havde en efod af linned på magen til præsternes. 19Hvert år lavede hans mor en kappe til ham. Den havde hun så med, når hun kom til Shilo for at ofre sammen med sin mand.
20Før Elkana og Hanna rejste hjem fra Shilo, velsignede Eli dem med ordene: „Må Gud give jer andre børn i stedet for Samuel, som er givet til Herren.” 21Og Gud velsignede Hanna, så hun blev gravid igen. Hun fødte i alt tre sønner og to døtre foruden Samuel, som voksede op hos Herren.
22Eli var efterhånden en gammel mand, men han vidste godt, hvad hans sønner foretog sig. Han hørte om, hvordan de behandlede folk, og at de gik i seng med de kvinder, som hjalp til ved indgangen til helligdommen. 23Derfor sagde han til dem: „Jeg har hørt om de skammelige ting, I gør. 24I bliver nødt til at holde op med det. I har fået et dårligt ry blandt Herrens folk. 25Når en mand gør noget forkert over for en anden person, kan Gud forsvare den ene eller den anden. Men når nogen gør oprør imod Gud selv, hvem kan så forsvare ham?” Men Elis sønner lyttede ikke til deres fars advarsel, for Herren havde allerede besluttet, at de skulle dø.
26I mellemtiden voksede Samuel op og var afholdt både af mennesker og Gud.
Dommen over Elis familie
27En dag kom en af Guds profeter til Eli og gav ham følgende budskab fra Herren: „Åbenbarede jeg mig ikke tydeligt, allerede dengang dine forfædre var Faraos slaver i Egypten? 28Af alle Israels stammer udvalgte jeg din slægt til at være mine præster, til at bringe ofre på mit alter, til at brænde røgelse og til at bære præstedragt og tjene mig. Og jeg gav jer ret til en vis del af offerkødet. 29Hvorfor er I da så grådige, at I forgriber jer på de øvrige ofre, som jeg har forordnet for min helligdom? Hvorfor tager du mere hensyn til dine sønner end til mig? I er jo blevet fede ved at tage den bedste del af mit folks offergaver til jer selv. 30Derfor siger Herren, Israels Gud: Jeg lovede engang, at dine efterkommere skulle være præster for mig altid, men sådan bliver det ikke nu. For jeg ærer den, som ærer mig; og jeg foragter den, som foragter mig. 31Derfor vil jeg straffe din familie og slægt, så at ingen mand i din familie bliver gammel. 32Med misundelse vil du se på, hvordan mit folk får fremgang, mens din egen slægt skrumper ind. Ingen fra din slægt bliver gamle. 33De, som ikke bliver dræbt, vil leve i sorg og skændsel, og deres børn vil blive dræbt i krig. 34Som et tegn på, at det vil ske, som jeg har sagt, skal dine to sønner Hofni og Pinehas dø på samme dag. 35I stedet vil jeg lade en trofast præst fremstå, en, som vil tjene mig og gøre, som jeg siger. Jeg vil velsigne hans slægt, og de skal altid tjene som præster for min udvalgte konge. 36Dine efterkommere skal bøje sig for ham og tigge ham om penge og mad. ‚Vær barmhjertig,’ vil de sige, ‚og giv os arbejde som præster, så vi kan få noget at spise.’ ”
哈娜的祷告
1哈娜祷告说：
“我的心因耶和华而欢喜，
我的力量因耶和华而倍增，
我的口向敌人夸耀，
我因耶和华的拯救而快乐。
2“耶和华圣洁无比，
独一无二，
没有磐石像我们的上帝。
3不要再骄横傲慢、口出狂言，
因为耶和华鉴察万事，
祂会按着人的行为施行审判。
4勇士的弓被折断，
软弱的变为刚强。
5素来丰衣足食的为糊口而当雇工，
本来食不果腹的却不再挨饿。
不育的妇人现在生了七个孩子，
儿女成群的妇人却子女尽失。
6耶和华掌管生死，
祂使人进入坟墓，也使人起死回生。
7贫穷富足在于祂，
卑微高贵也在于祂。
8祂从灰尘中提拔穷苦的人，
从粪堆里擢升贫贱的人，
使他们与王子同坐，
得享尊荣。
大地的根基属于耶和华，
祂在上面建立了世界。
9祂保护祂的圣民，
使恶人在黑暗中灭亡，
因为得胜不是靠人的勇力。
10跟耶和华对抗的人必被击溃，
祂必从天上用雷击打他。
祂必审判天下，
赐力量给祂所立的君王，
使祂所膏立的人大有权柄。”
11以利加拿返回了拉玛，小撒母耳却留在了示罗，在祭司以利的带领下事奉耶和华。
以利的恶子
12以利的两个儿子为人邪恶，不敬畏耶和华， 13对民众不守自己做祭司的职分。每当民众来献祭，还在煮祭肉的时候，他们的仆人便拿着三齿叉来， 14从罐里、鼎里、釜里或锅里插肉，把插上来的祭肉据为己有。他们这样对待所有到示罗来的以色列人。 15甚至在焚烧脂肪之前，祭司的仆人就来对献祭的人说：“把肉给祭司烤吧！他不要煮过的，只要生的。” 16如果献祭的人答道：“要先焚烧脂肪，之后你可以随便拿。”仆人便会说：“不，你现在就给我，不然我就要抢了。” 17在耶和华的眼中，这两个青年罪恶深重，因为他们轻视献给耶和华的祭物。
18那时年少的撒母耳穿着细麻布的以弗得，在耶和华面前事奉。 19他母亲每年都为他缝一件小外衣，在她和丈夫来献年祭时带给他。 20以利祝福以利加拿和他妻子，对他说：“愿耶和华让你妻子再给你生儿育女，代替她求来并献给耶和华的孩子。”他们就回家去了。 21耶和华眷顾哈娜，她又生了三个儿子和两个女儿。年少的撒母耳在耶和华面前渐渐长大。
22以利年事已高，他听说两个儿子对待以色列人的恶行，以及他们与在会幕门口供职的妇女行淫的事后， 23就对他们说：“你们为什么做这样的事？我从百姓口中听说了有关你们的恶行。 24我儿啊，不可这样，我听到在耶和华的子民中流传着你们的坏名声。 25人若得罪了别人，有上帝为他们调解。但人若得罪了耶和华，谁能为他调解呢？”然而，他们不肯听从父亲的话，因为耶和华决意要杀他们。
26小撒母耳渐渐长大，深受耶和华和民众的喜爱。
预言以利家的遭祸
27有一个上帝的仆人来见以利，对他说：“耶和华说，‘你的祖先在埃及被法老奴役的时候，我向他们显现。 28我在以色列各支派中选出你的先祖做我的祭司，在我的祭坛上献祭烧香，穿着以弗得事奉我。我把以色列人献的火祭都赐给你先祖家。 29你们为什么蔑视献给我的祭物和供品？你为什么把你的儿子看得比我还重要，拿我以色列子民所献的上好祭物来养肥自己？’
30“所以，以色列的上帝耶和华宣告说，‘我曾经应许让你们家族永远做我的祭司。’但现在耶和华宣布，‘这绝不可能了。尊重我的，我必尊重他；藐视我的，必遭藐视。 31看啊，时候将到，我要终结你和你家族的力量，你们家族必没有一个老人。 32你必以羡慕的眼光看着我赐福以色列人，你家中却永远没有一个老人。 33我不会把你家中的人从我坛前灭绝，但留下来的人必使你哭瞎双眼、伤心欲绝。你的子孙必中年夭亡。 34你的两个儿子何弗尼和非尼哈必死在同一天，这就是我言出必行的记号。 35我要为自己立一位忠心的祭司，他必照我的心意行事。我要赐福给他的后代，他必永远服侍我膏立的王。 36那时，你家存留下来的人要在他面前下拜，乞讨银子和饼，并恳求说，请给我一个祭司的职位以便糊口！’”
