Saul besejrer ammonitterne
1Engang rykkede ammonitterkongen Nahash ud og belejrede den israelitiske by Jabesh i Gilead. Byens indbyggere bad om fred. „Slå os ikke ihjel, så vil vi underkaste os,” bad de.
2„På én betingelse,” svarede Nahash. „Jeg vil stikke højre øje ud på samtlige indbyggere i byen som en hån mod Israel.”
3„Giv os syv dages betænkningstid,” bad Jabesh’ ledere, „så vi kan sende bud til de øvrige stammer. Hvis ingen kommer os til undsætning, går vi ind på dine betingelser.”
4Da sendebudene fra Jabesh nåede frem til Sauls hjemby, Gibea, og fortalte den frygtelige nyhed, brast hele byen i gråd.
5Saul havde været ude at pløje sin mark, men var nu på vej tilbage til byen med sine okser. Da han hørte postyret, spurgte han: „Hvad er der sket? Hvorfor græder I alle sammen?” Så fortalte de ham, hvad sendebudene fra Jabesh havde sagt. 6Da kom Guds Ånd over Saul, og han blev rasende. 7Han tog to okser og skar dem i småstykker, hvorefter han gav budbringerne besked på at bære stykkerne rundt i hele landet med følgende besked: „Sådan vil det gå med jeres okser, hvis I nægter at følge Saul og Samuel i krigen mod ammonitterne.” Og Herren sørgede for, at israelitterne blev bange for Sauls vrede, så de alle som en sluttede op om ham. 8I Bezek holdt han mandtal over sin hær. Der var 30.000 fra Juda og 300.000 fra de øvrige stammer.
9Sendebudene vendte derefter tilbage til Jabesh i Gilead med følgende besked fra Saul: „I morgen når solen står højest på himlen, kommer vi og redder jer.” Indbyggerne jublede, da de fik det at vide, 10og de sagde til ammonitterne: „I morgen overgiver vi os. Så kan I gøre med os, hvad I vil.”
11Men Saul ankom, allerede før det blev lyst næste morgen. Han havde delt sin hær i tre afdelinger og foretog et lynangreb på ammonitterne. Hele formiddagen huggede de ammonitterne ned. De, som overlevede, blev spredt til alle sider. Man fandt ikke to af dem sammen.
12Efter slaget sagde folket til Samuel: „Hvem var det, der sagde, at Saul ikke skulle være konge over os? Kom med dem, så vi kan slå dem ihjel.”
13Men Saul sagde: „Ingen henrettelser i dag, for nu skal vi fejre, at Herren har befriet Israel.”
14Samuel tog nu ordet og sagde til hele folket: „Kom, lad os gå op til Gilgal og alle sammen bekræfte, at Saul skal være Israels konge.”
15Så gik de op til Gilgal, og under en højtidelig ceremoni for Guds ansigt indsatte de officielt Saul som konge over Israel. Ved den lejlighed bragte de takofre til Herren, og Saul og hele folket glædede sig.
掃羅打敗亞捫人
1亞捫人拿轄率軍上來圍困基列·雅比，城內的居民對拿轄說：「你與我們立約吧！我們願意服從你。」 2亞捫人拿轄說：「好，但有一個條件，我要挖去你們每一個人的右眼作為對全體以色列人的羞辱。」 3雅比的長老說：「請寬限我們七天，我們好派遣使者去以色列全境。要是沒有人來營救我們，我們就向你投降。」 4雅比的使者來到掃羅的家鄉基比亞，把他們的情況告訴眾人，大家聽了放聲大哭。 5那時掃羅剛好趕著牛從田間回來，便問道：「發生了什麼事？為什麼大家都在哭？」百姓把雅比的情況告訴了他。 6掃羅聽後，上帝的靈降在他身上，他勃然大怒， 7牽來兩頭牛，把牠們切成碎塊，然後派使者把碎塊分發到以色列全境，並且宣佈：「誰拒絕跟隨掃羅和撒母耳出戰，他的牛就要被砍成這樣。」上帝使百姓充滿恐懼，他們都同心合意地回應。 8掃羅在比色統計以色列人，共有三十萬，從猶大來的有三萬。 9他們讓雅比的使者回去告訴基列·雅比人，說：「明天中午，你們必得拯救。」使者回去告訴雅比人，他們非常歡喜， 10便對亞捫人說：「明天我們會出來歸順你們，你們怎樣對待我們都可以。」 11第二天，掃羅把以色列人分成三隊，在黎明時分突襲亞捫人的軍營，把他們殺得大敗，直到中午才收兵。亞捫人的殘兵四散奔逃。
12以色列人對撒母耳說：「是誰說掃羅不該做王？把他們帶來，我們要處死他們。」 13掃羅卻說：「今天不可殺人，因為今天耶和華拯救了以色列。」 14撒母耳對民眾說：「來吧，我們到吉甲去，在那裡重新立國。」 15於是，他們來到吉甲，在耶和華面前立掃羅為王，又向耶和華獻上平安祭。掃羅和全體以色列人都非常歡喜。
