Hannas barnløshed
1I byen Rama1,1 Hebraisk: Ramatajim. Rama betyder „høj” og Ramatajim „dobbelthøjen”. Det er forskellige navne på den samme by. i Efraims højland boede en mand, som hed Elkana. Hans far hed Jeroham, hans bedstefar hed Elihu, hans oldefar hed Tohu, og hans tipoldefar hed Zuf1,1 Ifølge 1.Krøn. 6,18-23 var Zuf fra kehatitternes slægt i Levis stamme. og kom oprindelig fra Betlehem.1,1 Da Betlehem også er kendt under navnet Efrat(a), kaldes folk fra Betlehem undertiden Efratitter, som der står i den hebraiske tekst her. En del levitter slog sig ned i Betlehem, men flyttede senere nordpå til Efraims område, jf. 1.Mos. 48,7, Ruth 1,1, Mika 5,1, Dom. 17,7-9.
2Elkana havde to koner, Hanna og Peninna. Peninna havde børn, men Hanna havde ingen. 3Hvert år rejste Elkana sammen med sin familie til helligdommen i Shilo for at tilbede Herren, den Almægtige, og ofre til ham. Det var på den tid, da Elis to sønner Hofni og Pinehas gjorde tjeneste som præster. 4Når kødet fra offerdyret skulle fordeles, gav Elkana Peninna og hvert af hendes børn et stykke hver, 5men Hanna gav han to stykker,1,5 Teksten er svær at tyde. Kan også oversættes: „et stykke beregnet til to” eller „dobbelt portion”. for han elskede hende, selvom Herren ikke havde givet hende børn. 6Peninna plejede at håne Hanna og komme med spydige bemærkninger, fordi hun ikke kunne få børn. 7Hvert år gik det på samme måde. Når de rejste op til Herrens hus i Shilo, gjorde Peninna så meget nar af Hanna, at hun græd og ikke ville spise.
8„Hvad er der i vejen, Hanna?” plejede Elkana at spørge. „Hvorfor spiser du ikke? Hvorfor er du så ked af det? Betyder jeg ikke mere for dig end ti sønner?”
9Engang, under offermåltidet i Shilo, rejste Hanna sig og gik over til Herrens Hus for at bede. Præsten Eli sad som sædvanlig på sin stol ved indgangen. 10I sin dybe smerte og under heftig gråd bad Hanna til Herren 11og aflagde et løfte. „Åh, almægtige Gud, om du dog ville forbarme dig og se min elendighed,” bad hun. „Hvis du vil høre min bøn og give mig en søn, så vil jeg give ham tilbage til dig. Han skal tilhøre dig hele sit liv, og som tegn på det vil jeg lade være med at klippe hans hår.”
12Sådan bad hun i lang tid. Fra sin plads iagttog Eli hende og så, at hun bevægede læberne, men han kunne ikke høre hendes bøn, 13for hun bad i stilhed. Eli troede derfor, at hun var beruset. 14„Hvorfor kommer du her, når du er beruset?” sagde han: „Se dog at blive ædru!” 15Men Hanna svarede: „Nej, nej, herre, jeg er ikke beruset. Jeg er i stor nød, og jeg udøste mit hjerte for Herren. 16Du må ikke tro, at jeg er en dårlig kvinde. Jeg har hverken drukket vin eller øl. Jeg bad, fordi jeg er ulykkelig.” 17„Hvis det er sådan, det forholder sig, så gå du blot herfra med fred,” svarede Eli. „Må Israels Gud bønhøre dig, hvad du end har bedt ham om.” 18„Tak for din venlighed,” udbrød Hanna. Så gik hun derfra og deltog i offermåltidet og var ikke længere bedrøvet.
Samuels fødsel
19Tidligt næste morgen stod Elkana og hans familie op for endnu en gang at tilbede Herren, inden de vendte tilbage til Rama. Da de var hjemme igen, lå Elkana med sin kone Hanna, og Herren besvarede hendes bøn. 20Hun blev gravid, og inden året var omme, fødte hun en søn, som hun kaldte Samuel,1,20 Samuel betyder „Gud har hørt”. for hun sagde: „Jeg bad Herren om at få en søn, og han hørte min bøn.”
21Næste år, da Elkana og hans familie skulle til Shilo for at bringe det årlige brændoffer og et løfteoffer til Herren, 22tog Hanna ikke med. „Jeg venter, til drengen er vænnet fra,” sagde hun til sin mand. „Så vil jeg bringe ham til Herrens hus og lade ham blive der, så længe han lever.” 23„Gør, som du synes bedst,” svarede Elkana. „Bliv du her og pas drengen. Og må Herren hjælpe dig til at holde dit løfte.” Så blev Hanna hjemme og passede barnet.
24Da drengen var vænnet fra, bragte Hanna ham til Herrens hus i Shilo. Hun medbragte en treårs tyr som offergave, en sæk med ca. 13 kg mel og en lædersæk med vin. 25Efter offerceremonien bragte Hanna sit barn til Eli. 26„Husker du mig?” spurgte hun Eli. „Jeg er den kvinde, som stod her og udøste mit hjerte for Herren. 27Jeg bad om, at Herren ville give mig en søn, og her er han. Herren hørte min bøn. 28Nu vil jeg give ham tilbage til Herren, så han kan tjene Herren hele sit liv.” Så tilbad de1,28 Teksten siger „han”, og det henviser til Elkana, som var repræsentant for den lille familie. Han var med uden at være direkte nævnt ved navn. Se også 2,11. Herren der.
撒母耳的出生
1有一个以法莲人名叫以利加拿，住在以法莲山区的拉玛·琐非城。他是苏弗的玄孙、托户的曾孙、以利户的孙子、耶罗罕的儿子。 2他有两个妻子，一个叫哈娜，一个叫毗尼娜。毗尼娜有儿有女，哈娜却无儿无女。
3以利加拿每年都从家乡到示罗去敬拜万军之耶和华，献上祭物。当时以利的两个儿子何弗尼和非尼哈在那里做耶和华的祭司。 4每当献完祭后，以利加拿就会把祭肉分给毗尼娜和她的儿女。 5但他会给哈娜双份祭肉，因为他爱哈娜，虽然耶和华使她不能生育。 6毗尼娜见她不能生育，便常常羞辱她、气她。 7每年来到耶和华的殿时，毗尼娜总是惹她伤心哭泣，以致她吃不下饭。 8她的丈夫以利加拿对她说：“哈娜，你为什么哭？为什么不吃饭？为什么心里难过？有我不是比有十个儿子更好吗？”
9一天，他们在示罗吃完饭后，哈娜起来祷告。当时，祭司以利正坐在耶和华殿门口的座位上。 10哈娜心中愁苦，一边祷告一边伤心地哭泣。 11她向上帝许愿说：“万军之耶和华啊，如果你眷顾婢女的痛苦，不忘记婢女，赐给婢女一个儿子，我必让他终生事奉你，永不剃他的头1:11 参见民数记6章。。” 12哈娜在耶和华面前祷告，以利注视着她的嘴唇。 13哈娜在心中默祷，只动嘴唇，不出声音，以利以为她喝醉了， 14便对她说：“你要醉到什么时候呢？醒醒酒吧！” 15哈娜答道：“我主啊，我没有喝醉，我淡酒和烈酒都没有喝。我是心里非常愁苦，在耶和华面前倾诉心事。 16请不要以为我是堕落的女人，我心中非常悲伤痛苦，所以一直在祷告。” 17以利说：“你安心地回去吧，愿以色列的上帝答应你的祈求。” 18哈娜说：“谢谢你恩待婢女。”于是，她就去吃饭，不再愁容满面了。
19第二天，以利加拿一家清早起来敬拜耶和华，然后回到自己的家乡拉玛。以利加拿与哈娜同房，耶和华顾念哈娜， 20使她怀孕。她后来生了一个儿子，给孩子取名叫撒母耳，因为她说：“他是我向耶和华求来的。”
21第二年，以利加拿带全家人前往示罗，向耶和华献年祭并还所许的愿。 22哈娜没有跟他们同去，她告诉丈夫说：“孩子断奶以后，我会把他带去献给耶和华，让他永远住在那里。” 23以利加拿说：“就依你的意思吧。愿耶和华成就祂的应许。”于是，她就留在家中哺养孩子，直到孩子断奶。 24孩子断奶以后，她就把他带到示罗耶和华的殿，并带去三头公牛、十公斤面粉和一袋酒。 25他们宰了一头公牛后，就把孩子带到以利面前。 26哈娜说：“我主啊，我敢在你面前起誓，我就是那一次站在你这里向耶和华祈求的妇人。 27我求耶和华赐给我一个孩子，祂应允了我的祈求。 28现在，我将他献给耶和华，让他终身事奉耶和华。”
他便在那里敬拜耶和华。
