Afsluttende formaninger
1Og nu et ord til jer, der er ledere i en menighed. Jeg er selv leder og var vidne til,5,1 Eller: „og har vidnet om, hvordan…”. hvordan Kristus måtte lide, og jeg vil sammen med jer få del i hans herlighed, når den engang åbenbares. Jeg beder jer nu: 2Vær gode hyrder for den del af Guds hjord, I har fået ansvar for. Jeres tjeneste skal bygge på ønsket om at gøre Guds vilje og ikke fordi, I føler jer tvunget til det. Gør det ikke for pengenes skyld, men fordi I gerne vil. 3Pas på ikke at se menigheden som nogle, I hersker over, men vær et forbillede for dem. 4Når så overhyrden kommer, vil I blive belønnet med en herlig sejrskrans, der aldrig visner.
5Også jer unge har jeg et ord til: I skal underordne jer lederne. Ja, I skal alle sammen være ydmyge over for hinanden, for „Gud modarbejder de hovmodige, men de ydmyge giver han nåde.”5,5 Ordsp. 3,34 (LXX), Jak. 4,6. 6Hvis I vil bøje jer under Guds vældige magt, vil han ophøje jer, når tiden er inde til det.
7Kast alle jeres bekymringer på ham, for han har omsorg for jer.
8Vær altid på vagt over for jeres modstander, Djævelen, for han strejfer omkring som en brølende løve på jagt efter et offer. 9Vær stærke i troen og stå hans fristelser imod. Tænk på, at andre kristne over hele verden må gennemgå de samme lidelser, som I skal igennem. 10Det er kun en kort tid, I må lide. Al nådes Gud, som gennem Kristus har kaldet jer til evig herlighed, vil opmuntre, støtte, styrke og befæste jer. 11Ham tilhører magten i al evighed. Amen.
Hilsener
12Jeg har skrevet dette brev med hjælp fra min trofaste medarbejder Silas for i korthed at opmuntre jer og forsikre jer om, at den Guds nåde, I har taget imod, er sandhed. Hold fast ved det.
13Mange hilsener fra menigheden her i Rom,5,13 Ordret: „den medudvalgte (søster) i Babylon.” Babylon er sandsynligvis et kodenavn for Rom, jf. 2.Joh. og Åbenbaringsbogen. der er udvalgt sammen med jer. Også min nære ven og medarbejder Markus skal jeg hilse fra. 14Nu må I hilse hinanden med et helligt kindkys. Fred være med alle jer, som tilhører Kristus.
Upute starješinama i mladićima
1Starješine među vama zaklinjem—ja koji sam također starješina te svjedok Kristovih patnji i sudionik slave koja će se objaviti kad on dođe: 2Pasite stado koje vam je Bog povjerio i nadzirite ga—ali ne prisilno, nego dragovoljno, po Božjoj volji; ne samo radi zarade, nego zbog oduševljenja što služite Bogu. 3Ne postupajte kao tirani, nego im služite kao uzor. 4A kad dođe vrhovni Pastir, primit ćete vječni udjel u njegovoj slavi.
5Mladići, pokoravajte se starješinama. Svi služite jedni drugima ponizno jer
“Bog se protivi oholima,
ali poniznima daruje milost.”5:5 Izreke 3:34.
6Ponizite se zato pred moćnom Božjom rukom pa će vas on uzvisiti kad za to dođe vrijeme. 7Sve svoje brige povjerite njemu jer se on brine za vas.
8Bdijte i čuvajte se! Vaš protivnik đavao obilazi kao ričući lav tražeći koga da proždre. 9Oduprite mu se i budite čvrsti u vjeri. Znajte da vaša kršćanska braća diljem svijeta podnose jednake patnje.
10Bog vas je, u svojoj milosti, pozvao na vječnu slavu u Kristu i on će vas, pošto malo pretrpite, usavršiti, učvrstiti, ojačati i utvrditi. 11Njemu je vlast u vijeke vjekova! Amen.
Pavlovi posljednji pozdravi
12Ovo sam vam pismo napisao s pomoću Sile,5:12 U grčkome: Silvana. kojega smatram vjernim bratom, da vas ohrabrim i da vam posvjedočim da je ovo što sam napisao prava milost Božja. Nje se držite!
13Pozdravljaju vas Crkva u Babilonu, izabrana skupa s vama u Gospodinu, te moj sin Marko. 14Pozdravite jedni druge cjelovom ljubavi.
Mir svima vama koji ste u Kristu!
