Bibelen på hverdagsdansk

1. Mosebog 8:1-22

En ny begyndelse

1-2Men Gud glemte ikke Noa og dyrene i arken. Han standsede vandstrømmen fra jordens indre og lukkede himlens sluser, så styrtregnen holdt op. Samtidig sendte han en vind, så vandet begyndte at synke. 3Vandet sank lidt efter lidt, og efter at arken i 150 dage havde været prisgivet vandmasserne, 4gik den på grund i Ararats bjerge. Det skete den 17. dag i den syvende måned. 5Vandet fortsatte langsomt med at synke. Først i den tiende måned kom bjergtinderne til syne.

6Noa ventede i endnu 40 dage. Derefter åbnede han en luge 7og sendte en ravn af sted. Ravnen kom ikke tilbage, men fløj omkring, indtil vandet var borte fra jorden. 8Derefter sendte Noa en due af sted for at se, om den kunne finde tørt land, 9men duen fandt ingen steder at lande. Vandet stod endnu for højt, så den vendte tilbage til arken. Noa rakte hånden ud og tog duen ind igen.

10Syv dage senere sendte Noa duen af sted for anden gang, 11og denne gang vendte den tilbage ved aftenstid med et frisk olivenblad i næbbet. Så var Noa klar over, at jorden var ved at blive tør. 12En uge senere sendte han duen af sted igen, og denne gang vendte den ikke tilbage.

13På den første dag i den første måned i det år, Noa fyldte 601 år, fjernede han noget af arkens tag og så, at det meste af vandet var væk. 14Men først to måneder senere var jorden tilstrækkelig tør, så de kunne gå ud.

15Så sagde Gud til Noa: 16„Gå ud af arken med din kone, dine sønner og deres koner 17og tag alle fuglene og dyrene med dig, så de kan formere sig og sprede sig over jorden.” 18Noa forlod da arken sammen med sin kone, sine sønner og deres koner. 19Og alle dyrene forlod arken parvis.

20Derpå byggede Noa et alter og ofrede nogle af de rene8,20 De rene dyr er dem, der kan bruges til ofringer og mad. dyr og fugle til Herren. 21Brændofferet behagede Herren, og han sagde til sig selv: „Jeg vil aldrig mere forbande jorden på grund af menneskene, selvom deres tanker er onde fra ungdommen af. Jeg vil aldrig mere udslette alt liv på jorden. 22Så længe jorden står, skal forår og efterår, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre.”

Chinese Contemporary Bible (Traditional)

創世記 8:1-22

洪水消退

1上帝眷顧挪亞及方舟裡的野獸和牲畜,使風吹在大地上,水便開始消退。 2深淵的泉源和天上的水閘都關閉了,大雨也停了。 3地上的洪水慢慢消退,過了一百五十天,水退下去了。 4七月十七日,方舟停在亞拉臘山上。 5水繼續消退,到十月一日,山頂都露出來了。

6又過了四十天,挪亞打開方舟的窗戶, 7放出一隻烏鴉。牠一直在空中飛來飛去,直到地上的水都乾了。 8後來,挪亞放出一隻鴿子,以便瞭解地面的水是否已經消退。 9但遍地都是水,鴿子找不到歇腳的地方,就飛回了方舟,挪亞伸手把鴿子接進方舟裡。 10過了七天,挪亞再把鴿子放出去。 11到了黃昏,鴿子飛回來,嘴裡啣著一片新擰下來的橄欖葉,挪亞便知道地上的水已經退了。 12等了七天,他又放出鴿子,這一次,鴿子沒有回來。

13挪亞六百零一歲那年的一月一日,地上的水乾了。挪亞打開方舟的蓋觀望,看見地面都乾了。 14到了二月二十七日,大地完全乾了。 15上帝對挪亞說: 16「你與妻子、兒子和兒媳可以出方舟了。 17你要把方舟裡的飛禽走獸及爬蟲等所有動物都帶出來,讓牠們在地上多多繁殖。」 18於是,挪亞與妻子、兒子和兒媳都出了方舟。 19方舟裡的飛禽走獸和爬蟲等所有地上的動物,都按種類出了方舟。

挪亞獻祭

20挪亞為耶和華築了一座壇,在上面焚燒各種潔淨的牲畜和飛鳥作為燔祭。 21耶和華聞到這燔祭的馨香,心想:「雖然人從小就心存惡念,但我再不會因為人的緣故而咒詛大地,再不會毀滅一切生靈。 22只要大地尚存,播種收割、夏熱冬寒、白晝黑夜必永不停息。」