Bibelen på hverdagsdansk

1. Mosebog 6:1-22

Ondskaben breder sig

1Jordens befolkning var nu vokset meget, og der blev født mange smukke piger. 2„Gudesønnerne”6,2 Teksten er uklar. „Gudesønnerne” eller „Guds børn” kan betyde enten engle, fyrster eller mænd fra Sets slægt, som var dem, der tilbad Gud ifølge 4,26. „Menneskets døtre” kunne så være almindelige kvinder eller de kvinder, der hørte til den rent „menneskelige” Kains slægt, der levede borte fra Gud. Lemek af Kains slægt var den første, der tog sig flere koner, jf. 4,23. Fortolkningen med Sets og Kains efterkommere er den mest almindelige blandt kristne fortolkere, bortset fra den allertidligste og nyeste tid. Tidlig jødisk tradition formoder, at der er tale om engle, men det er i modstrid med, hvad Bibelen ellers fortæller om engles natur. Senere jødisk tradition foretrækker teorien om fyrstesønner. Ordet „guder” eller „Gud” (elohim) på hebraisk henviser visse andre steder i GT til dommere eller ledere i samfundet. Jf. Joh. 10,34, Sl. 82,6 og 138,1. blev tiltrukket af de smukke piger, og tog sig så mange koner iblandt dem, som de havde lyst til. 3Da sagde Gud: „Min Ånd6,3 Eller: „ånd”, måske „ånde” eller „livsånde”. skal ikke for altid strides med menneskene, for de er jo blot kød og blod. Jeg vil give dem 120 år.”6,3 Eller: „forblive i”. Hvad dette ord og verset som helhed betyder, er uklart. De 120 år kan enten være menneskets normale levetid fra nu af eller den periode, som menneskene fik til at angre deres onde levevis.

4Dengang „gudesønnerne” fik børn med „menneskedøtrene”, var der mægtige mænd på jorden, de berømte helte fra gamle dage.

5Da Herren så, hvordan menneskenes ondskab voksede, så de hele dagen kun tænkte onde tanker, 6blev han ked af, at han havde skabt dem. Al den ondskab skar ham i hjertet. 7„Jeg vil fjerne de mennesker, jeg har skabt, fra jordens overflade,” sagde han. „Og jeg vil udrydde både de vilde og tamme dyr og alle fuglene, for jeg fortryder, at jeg skabte dem.” 8Men Herren var tilfreds med Noa.

9Dette er Noas historie: Noa var dengang det eneste menneske på jorden, som Gud kunne acceptere. Han levede i et nært forhold til Gud. 10Han havde tre sønner: Sem, Kam og Jafet.

11-12Men ondskaben voksede ud over jorden. I Guds øjne blev verden mere og mere ond. Menneskene var onde og fordærvede i bund og grund.

13Da sagde Gud til Noa: „Jeg har besluttet at udrydde menneskene, for de er skyld i, at verden er fuld af vold og ondskab. 14Men du skal bygge en ark af gofertræ og tætne den med tjære både indvendigt og udvendigt. Du skal indrette den med mange rum. 15Sådan her skal du bygge arken: Den skal være 150 meter6,15 Eller: 300 alen. Den alen, der anvendes her, er enten den babyloniske alen på 50,3 cm, den egyptiske alen på 52,5 cm eller den gamle, „kongelige” hebraiske alen på syv håndsbredder, eller 51,8 cm. Senere blev en kortere alen almindelig. Den er på seks håndsbredder, eller 44,5 cm. lang, 25 meter bred og 15 meter høj. 16Du skal lave taget, så det ender en halv meter over arken,6,16 Betydningen er usikker. Sandsynligvis er der tale om en alens mellemrum mellem det øverste af arkens sider og taget, så der blev mulighed for lys og luft gennem en række vinduer eller åbninger, jf. 8,6. og du skal lave en dør i siden på arken. Du skal indrette den med et nederste, mellemste og øverste dæk. 17Jeg vil nemlig sende en stor oversvømmelse, som vil udrydde alt, hvad der lever på landjorden. Både dyr og mennesker skal dø. 18Men jeg vil oprette en pagt6,18 Enhver pagt indeholder et løfte om velsignelse fra Gud samt et krav om lydighed fra menneskenes side. Hvis menneskene ikke overholder pagtens betingelser, bliver de straffet af Gud. med dig. Du skal gå ind i arken sammen med din kone, dine sønner og deres koner. 19-20I skal medbringe en han og en hun af alle de tamme og vilde dyr og alle fuglene, for at de kan overleve sammen med jer. 21Og I skal tage mad med, så der er nok til både jer og dyrene.”

22Noa begyndte med det samme at gøre, hvad Gud havde befalet ham.

Bíbélì Mímọ́ Yorùbá Òde Òn

Gẹnẹsisi 6:1-22

Ìkún omi

16.1-4: Jb 1.6; 2.1.Nígbà tí ènìyàn bẹ̀rẹ̀ sí ní pọ̀ si ní orí ilẹ̀, wọ́n sí bí àwọn ọmọbìnrin. 2Àwọn ọmọ Ọlọ́run rí i wí pé àwọn ọmọbìnrin ènìyàn lẹ́wà, wọ́n sì fẹ́ èyíkéyìí tí ó wù wọ́n ṣe aya. 3Nígbà náà ni Olúwa wí pé, “Èémí ìyè tí mo mí sínú ènìyàn kò ní máa gbé inú ènìyàn títí láé, nítorí ẹran-ara sá à ni òun, ọgọ́fà ọdún ni ọjọ́ rẹ̀ yóò jẹ́.”

46.4: Nu 13.33.Àwọn òmíràn wà láyé ní ọjọ́ wọ̀n-ọn-nì, àti lẹ́yìn ìgbà náà; nígbà tí àwọn ọmọ Ọlọ́run lọ bá àwọn ọmọbìnrin ènìyàn lòpọ̀ tí wọ́n sì bímọ fún wọn. Àwọn náà ni ó di akọni àti olókìkí ìgbà náà.

5Olúwa sì rí bí ìwà búburú ènìyàn ti ń gbilẹ̀ si, àti pé gbogbo èrò inú rẹ̀ kìkì ibi ni, ní ìgbà gbogbo. 6Inú Olúwa sì bàjẹ́ gidigidi nítorí pé ó dá ènìyàn sí ayé, ọkàn rẹ̀ sì gbọgbẹ́. 7Nítorí náà, Olúwa wí pé, “Èmi yóò pa ènìyàn tí mo ti dá run kúrò lórí ilẹ̀, ènìyàn àti ẹranko, àti ohun tí ń rákò, àti ẹyẹ ojú ọ̀run, nítorí inú mi bàjẹ́ pé mo ti dá wọn.” 8Ṣùgbọ́n, Noa rí ojúrere Olúwa.

96.9: 2Pt 2.5.Wọ̀nyí ni ìtàn Noa.

Noa nìkan ni ó jẹ́ olóòótọ́ ènìyàn àti ẹni tí ó pé ní ìgbà ayé rẹ̀, ó sì fi òtítọ́ bá Ọlọ́run rìn. 10Noa sì bí ọmọkùnrin mẹ́ta, Ṣemu, Hamu àti Jafeti.

11Ayé sì kún fún ìbàjẹ́ gidigidi ní ojú Ọlọ́run, ó sì kún fún ìwà ipá pẹ̀lú. 12Ọlọ́run sì rí bí ayé ti bàjẹ́ tó, nítorí àwọn ènìyàn inú ayé ti bá ara wọn jẹ́ ní gbogbo ọ̀nà wọn. 13Ọlọ́run sì wí fún Noa pé, “Èmi yóò pa gbogbo ènìyàn run, nítorí ilẹ̀ ayé kún fún ìwà ipá nípasẹ̀ wọn. Èmi yóò pa wọ́n run àti ayé pẹ̀lú. 14Nítorí náà fi igi ọ̀mọ̀ kan ọkọ̀, kí o sì yọ yàrá sí inú rẹ̀, kí o sì fi ọ̀dà-ilẹ̀ rẹ́ ẹ tinú-tẹ̀yìn. 15Báyìí ni ìwọ yóò ṣe kan ọkọ̀ náà: Gígùn rẹ̀ ní òró yóò jẹ́ ọ̀ọ́dúnrún ìgbọ̀nwọ́, ìbú rẹ̀ yóò jẹ́ àádọ́ta ìgbọ̀nwọ́, nígbà tí gíga rẹ̀ yóò jẹ́ ọgbọ̀n ìgbọ̀nwọ́. 16Ṣe òrùlé sí orí ọkọ̀ náà ní ìgbọ̀nwọ́ kan, sì ṣe ọkọ̀ náà ní alájà mẹ́ta, ipá kan ní ìsàlẹ̀, ọ̀kan ní àárín àti ọ̀kan tí ó kù ní òkè, ẹ̀gbẹ́ ni kí ó ṣe ẹnu-ọ̀nà ọkọ̀ náà sí. 17Èmi yóò mú ìkún omi wá sí ayé láti pa gbogbo ohun ẹlẹ́mìí run lábẹ́ ọ̀run. Gbogbo ẹ̀dá tí ó ní èémí ìyè ní inú. Gbogbo ohun tí ó wà nínú ayé yóò parun. 18Ṣùgbọ́n èmi ó dá májẹ̀mú mi pẹ̀lú rẹ, ìwọ yóò sì wọ ọkọ̀, ìwọ àti àwọn ọmọ rẹ pẹ̀lú aya rẹ. 19Ìwọ yóò mú gbogbo ohun alààyè takọ tabo wá sí inú ọkọ̀, kí wọn le wà láààyè pẹ̀lú rẹ. 20Mú onírúurú àwọn ẹyẹ, ẹranko àti àwọn ohun tí ń rákò ní méjì méjì, kí a bá lè pa wọ́n mọ́ láààyè. 21Mú onírúurú oúnjẹ wá sínú ọkọ̀, kí o pa wọ́n mọ́ fún jíjẹ gbogbo ẹ̀yin tí ẹ wà nínú ọkọ̀ àti ènìyàn àti ẹranko.”

226.22: Hb 11.7.Noa sì ṣe ohun gbogbo bí Ọlọ́run ti pàṣẹ fún un.