Bibelen på hverdagsdansk

1. Mosebog 6:1-22

Ondskaben breder sig

1Jordens befolkning var nu vokset meget, og der blev født mange smukke piger. 2„Gudesønnerne”6,2 Teksten er uklar. „Gudesønnerne” eller „Guds børn” kan betyde enten engle, fyrster eller mænd fra Sets slægt, som var dem, der tilbad Gud ifølge 4,26. „Menneskets døtre” kunne så være almindelige kvinder eller de kvinder, der hørte til den rent „menneskelige” Kains slægt, der levede borte fra Gud. Lemek af Kains slægt var den første, der tog sig flere koner, jf. 4,23. Fortolkningen med Sets og Kains efterkommere er den mest almindelige blandt kristne fortolkere, bortset fra den allertidligste og nyeste tid. Tidlig jødisk tradition formoder, at der er tale om engle, men det er i modstrid med, hvad Bibelen ellers fortæller om engles natur. Senere jødisk tradition foretrækker teorien om fyrstesønner. Ordet „guder” eller „Gud” (elohim) på hebraisk henviser visse andre steder i GT til dommere eller ledere i samfundet. Jf. Joh. 10,34, Sl. 82,6 og 138,1. blev tiltrukket af de smukke piger, og tog sig så mange koner iblandt dem, som de havde lyst til. 3Da sagde Gud: „Min Ånd6,3 Eller: „ånd”, måske „ånde” eller „livsånde”. skal ikke for altid strides med menneskene, for de er jo blot kød og blod. Jeg vil give dem 120 år.”6,3 Eller: „forblive i”. Hvad dette ord og verset som helhed betyder, er uklart. De 120 år kan enten være menneskets normale levetid fra nu af eller den periode, som menneskene fik til at angre deres onde levevis.

4Dengang „gudesønnerne” fik børn med „menneskedøtrene”, var der mægtige mænd på jorden, de berømte helte fra gamle dage.

5Da Herren så, hvordan menneskenes ondskab voksede, så de hele dagen kun tænkte onde tanker, 6blev han ked af, at han havde skabt dem. Al den ondskab skar ham i hjertet. 7„Jeg vil fjerne de mennesker, jeg har skabt, fra jordens overflade,” sagde han. „Og jeg vil udrydde både de vilde og tamme dyr og alle fuglene, for jeg fortryder, at jeg skabte dem.” 8Men Herren var tilfreds med Noa.

9Dette er Noas historie: Noa var dengang det eneste menneske på jorden, som Gud kunne acceptere. Han levede i et nært forhold til Gud. 10Han havde tre sønner: Sem, Kam og Jafet.

11-12Men ondskaben voksede ud over jorden. I Guds øjne blev verden mere og mere ond. Menneskene var onde og fordærvede i bund og grund.

13Da sagde Gud til Noa: „Jeg har besluttet at udrydde menneskene, for de er skyld i, at verden er fuld af vold og ondskab. 14Men du skal bygge en ark af gofertræ og tætne den med tjære både indvendigt og udvendigt. Du skal indrette den med mange rum. 15Sådan her skal du bygge arken: Den skal være 150 meter6,15 Eller: 300 alen. Den alen, der anvendes her, er enten den babyloniske alen på 50,3 cm, den egyptiske alen på 52,5 cm eller den gamle, „kongelige” hebraiske alen på syv håndsbredder, eller 51,8 cm. Senere blev en kortere alen almindelig. Den er på seks håndsbredder, eller 44,5 cm. lang, 25 meter bred og 15 meter høj. 16Du skal lave taget, så det ender en halv meter over arken,6,16 Betydningen er usikker. Sandsynligvis er der tale om en alens mellemrum mellem det øverste af arkens sider og taget, så der blev mulighed for lys og luft gennem en række vinduer eller åbninger, jf. 8,6. og du skal lave en dør i siden på arken. Du skal indrette den med et nederste, mellemste og øverste dæk. 17Jeg vil nemlig sende en stor oversvømmelse, som vil udrydde alt, hvad der lever på landjorden. Både dyr og mennesker skal dø. 18Men jeg vil oprette en pagt6,18 Enhver pagt indeholder et løfte om velsignelse fra Gud samt et krav om lydighed fra menneskenes side. Hvis menneskene ikke overholder pagtens betingelser, bliver de straffet af Gud. med dig. Du skal gå ind i arken sammen med din kone, dine sønner og deres koner. 19-20I skal medbringe en han og en hun af alle de tamme og vilde dyr og alle fuglene, for at de kan overleve sammen med jer. 21Og I skal tage mad med, så der er nok til både jer og dyrene.”

22Noa begyndte med det samme at gøre, hvad Gud havde befalet ham.

New Serbian Translation

1. Мојсијева 6:1-22

Општа поквареност човечанства

1Када су људи почели да се шире на земљи и ћерке им се родиле, 2опазе синови Божији да су ћерке људске лепе, па су их узимали себи за жене по свом избору. 3Господ рече: „Неће мој Дух заувек остати у човеку, јер је телесан. Стога, нека му животни век6,3 Дословно: нека му дана његових буде, што је према неким тумачима време од овог тренутка до потопа. буде стотину двадесет година.“

4У оне дане, а и после, када су синови Божији одлазили ћеркама људским и оне им рађале децу, на земљи су се појавили Нефилими6,4 Нефилими су вероватно нова раса људи, а Септуагинта овај израз преводи као дивови, али је ово значење несигурно.. Они су били од давнина чувени људи.

5Господ је видео да је човекова поквареност на земљи велика и да је свака намера коју човек кује у себи увек само зло. 6Господ је пожалио што је створио људе на земљи и то заболи његово срце. 7Тада Господ рече: „Истребићу са лица земље људе које сам створио, заједно са животињама, гмизавцима и птицама небеским, јер сам пожалио што сам их створио.“ 8Ипак, Ноје је нашао наклоност у Господњим очима.

Ноје и потоп

9Ово је запис о Ноју.

Ноје је био праведан и беспрекоран човек међу својим савременицима. Ноје је живео са Богом. 10Ноју су се родила три сина: Сим, Хам и Јафет.

11Но, земља се била искварила пред Богом; испунила се насиљем. 12Бог погледа на земљу, а оно, цела земља се искварила и сваки човек на земљи се изопачио. 13Бог рече Ноју: „Одлучио сам да окончам живот свим људима, јер се земља испунила насиљем због њих. Ево, истребићу их заједно са земљом! 14Зато направи себи пловило од чемпресовог6,14 Тачно значење ове речи се не зна. дрвета. У пловилу ћеш направити преграде, а споља и изнутра премазаћеш га смолом. 15А ево како ћеш га направити: дужина ће му бити три стотине лаката, ширина педесет лаката и висина тридесет лаката.6,15 Око 150 m дуг, око 25 m широк и око 15 m висок. 16На пловилу начини отвор за светлост и покриј га надстрешницом лакат6,16 Око 50 cm. од врха. Врата на пловилу постави са стране; нека има доњи, средњи и горњи спрат. 17Ево, ја ћу пустити потопне воде на земљу да истребим свако живо биће под небом, све што у себи има дах живота. Све на земљи ће изгинути! 18Али са тобом ћу склопити савез. Ући ћеш у пловило ти, твоји синови, твоја жена и жене твојих синова. 19А од сваког живог бића уведи у пловило по двоје, да с тобом преживе; и нека буду мушко и женско. 20По двоје од птица према њиховим врстама, од животиња према њиховим врстама и од гмизаваца што пузе по земљи нека уђу к теби да преживе. 21Са собом понеси сваку врсту хране па чувај, да буде и теби и њима за јело.“

22Ноје учини тако. Све што му је Бог заповедио, он је то извршио.