1. Mosebog 49 – BPH & CST

Bibelen på hverdagsdansk

1. Mosebog 49:1-33

Jakobs sidste ord til sine 12 sønner

1Derefter tilkaldte Jakob alle sine sønner, og de samlede sig omkring ham: „Nu skal jeg fortælle jer, hvordan det vil gå jer fremover.

2Kom og hør, I Jakobs sønner,

lyt til Israel, jeres far!

3Ruben, du min ældste søn,

det første skud på stammen,

ypperlig i rang og styrke,

4men uregerlig som havets bølger.

Du mistede din forret som førstefødt,

for du gik i seng med din fars kone.

Hvilken skændig handling

at vanære sin far sådan.

5Simeon og Levi, to alen af ét stykke,

mænd af vold og vrede ord.

6Jeres planer og motiver kan jeg ikke acceptere,

i galskab myrdede I mennesker og lemlæstede okser for sjov.

7Forbandet være jeres hidsighed,

forbandet jeres vrede og vold.

I bliver adskilt i Israel,

spredt ud over landet.

8Juda, dine brødre vil juble,

når du tilintetgør dine fjender.

Ja, dine brødre skal bøje sig for dig.

9Juda er en løve, der vogter over sit bytte.

Når han hviler sig, hvem tør da vække ham?

10Scepteret skal tilhøre Juda,

og han skal herske,

indtil den rette hersker kommer,49,10 Betydningen af det hebraiske shilo er omstridt, men det henviser nok til den Messiaskonge, der skulle komme fra Judas slægt.

han, som alle folkeslag skal lyde.

11Han binder sit æsel til en vinstok

og vasker sit tøj i druesaft.

12Hans øjne er mørkere end rødvin,

hans tænder hvidere end mælk.

13Zebulon vil havne ved havet,

hans land bliver hjemsted for skibe,

det strækker sig helt til Sidon.

14Issakar er stærk som et æsel,

han hviler sig mellem kvægfoldene.

15Når han opdager, hvor godt et sted, han har fundet

og hvor frugtbart landet er,

tager han villigt åget på skuldrene

og arbejder hårdt for føden.

16Dan skaffer sit folk deres ret

så godt som nogen af Israels stammer.

17Han er som en slange på stien,

hugger i hestens hæl, så rytteren styrter.

18Åh Gud, du er vores redning!

19Gad bliver angrebet af omstrejfende bander,

men han forfølger og udplyndrer dem.

20Asher får en overflod af afgrøder

og kan levere til kongens hof.

21Naftali løber frit omkring,

kommer gerne med smukke ord.49,21 Eller: „smukt afkom”. Oversættelsen er usikker i flere af disse korte, poetiske vers.

22Josef er som en vinstok, plantet ved kilden,

hvis ranker spreder sig over muren.

23Han blev beskudt med bitterheds pile,

hans modstandere behandlede ham hårdt,

24men han holdt sin bue med fasthed,

hans stærke arme rystede ikke.

Han blev hjulpet af Jakobs mægtige Gud,

og igennem det blev han en hyrde,

en frelser for Israels folk.

25Din fars Gud er din hjælper,

og den Almægtige velsigner dig

med himlens velsignelser ovenfra

og jordens velsignelser nedenfra,

med ægteskabelige glæder

og med mange børn.

26Den velsignelse, du får fra din far,

overgår de ældgamle bjerges velsignelser

og det, de evige høje kan tilbyde.

Må disse velsignelser hvile på Josefs hoved,

på issen af fyrsten blandt brødre.

27Benjamin er som en ulv på rov.

Han æder af sit bytte om morgenen

og deler ud af sit overskud om aftenen.”

28Det var, hvad Jakob sagde til Israels 12 stammeoverhoveder. Hver især fik de deres særlige ord med på vejen.

Jakobs død og begravelse

29Til sidst sagde Jakob til sine sønner: „Nu skal jeg dø. Begrav mig hos mine forfædre i Kana’ans land i hulen på Makpela-marken øst for Mamre, den mark, som Abraham købte af hittitten Efron. 30-32I den gravhule ligger Abraham og Sara begravet. Der ligger også Isak og Rebekka, og der har jeg selv begravet Lea.” 33Med disse ord til sine sønner udtrykte Jakob sin sidste vilje. Så lagde han sig til rette i sengen og drog sit sidste åndedrag.

Nueva Versión Internacional (Castilian)

Génesis 49:1-33

Jacob bendice a sus hijos

1Jacob llamó a sus hijos y les dijo: «Reuníos, que voy a declararos lo que os va a suceder en el futuro:

2»Hijos de Jacob: acercaos y escuchad;

prestad atención a vuestro padre Israel.

3»Tú, Rubén, eres mi primogénito,

primer fruto de mi fuerza y virilidad,

primero en honor y en poder.

4Impetuoso como un torrente,

ya no serás el primero:

te acostaste en mi cama;

profanaste la cama de tu propio padre.

5»Simeón y Leví son chacales;49:5 chacales (lectura probable); hermanos (TM).

sus espadas49:5 espadas. Palabra de difícil traducción. son instrumentos de violencia.

6¡No quiero participar de sus reuniones,

ni arriesgar mi honor en sus asambleas!

En su furor mataron hombres,

y por capricho mutilaron toros.

7¡Malditas sean la violencia de su enojo

y la crueldad de su furor!

Los dispersaré en el país de Jacob,

los desparramaré en la tierra de Israel.

8»Tú, Judá, serás alabado49:8 En hebreo, Judá suena como el verbo que significa alabar. por tus hermanos;

dominarás a tus enemigos,

y tus propios hermanos se inclinarán ante ti.

9Mi hijo Judá es como un cachorro de león

que se ha nutrido de la presa.

Se tiende al acecho como león,

como leona que nadie se atreve a molestar.

10El cetro no se apartará de Judá,

ni de entre sus pies el bastón de mando,

hasta que llegue el verdadero rey,49:10 el verdadero rey. Alt. Siló. Texto de difícil traducción.

quien merece la obediencia de los pueblos.

11Judá amarra su asno a la vid,

y la cría de su asno a la mejor cepa;

lava su ropa en vino;

su manto, en la sangre de las uvas.

12Sus ojos son más oscuros que el vino;

sus dientes, más blancos que la leche.49:12 Sus ojos … la leche. Alt. Sus ojos están oscurecidos por el vino; sus dientes, blanqueados por la leche.

13»Zabulón vivirá a la orilla del mar;

será puerto seguro para las naves,

y sus fronteras llegarán hasta Sidón.

14»Isacar es un asno fuerte

echado entre dos alforjas.

15Al ver que el establo era bueno

y que la tierra era agradable,

agachó el hombro para llevar la carga

y se sometió a la esclavitud.

16»Dan hará justicia en su pueblo,

como una de las tribus de Israel.

17Dan es una serpiente junto al camino,

una víbora junto al sendero,

que muerde los talones del caballo

y hace caer de espaldas al jinete.

18»¡Señor, espero tu salvación!

19»Las hordas atacan a Gad,

pero él las atacará por la espalda.

20»Aser disfrutará de comidas deliciosas;

ofrecerá manjares de reyes.

21»Neftalí es una gacela libre,

que tiene hermosos cervatillos.49:21 que … cervatillos. Alt. que pronuncia hermosas palabras.

22»José es un retoño fértil,

fértil retoño junto al agua,

cuyas ramas trepan por el muro.

23Los arqueros lo atacaron sin piedad;

le tiraron flechas, lo hostigaron.

24Pero su arco se mantuvo firme,

porque sus brazos son fuertes.

¡Gracias al Dios fuerte de Jacob,

al Pastor y Roca de Israel!

25¡Gracias al Dios de tu padre, que te ayuda!

¡Gracias al Todopoderoso, que te bendice!

¡Con bendiciones de lo alto!

¡Con bendiciones del abismo!

¡Con bendiciones de los pechos y del seno materno!

26Son mejores las bendiciones de tu padre

que las de los montes de antaño,

que la abundancia de las colinas eternas.

¡Que descansen estas bendiciones

sobre la cabeza de José,

sobre la frente del escogido entre sus hermanos!

27»Benjamín es un lobo rapaz

que en la mañana devora la presa

y en la tarde reparte los despojos».

28Estas son las doce tribus de Israel, y esto es lo que su padre les dijo cuando impartió a cada una de ellas su bendición.

Muerte de Jacob

29Además, Jacob les dio estas instrucciones: «Ya estoy a punto de reunirme con los míos. Enterradme junto a mis antepasados, en la cueva que está en el campo de Efrón el hitita. 30Se trata de la cueva de Macpela, frente a Mamré, en la tierra de Canaán. Está en el campo que Abraham le compró a Efrón el hitita, para que fuera el sepulcro de la familia. 31Allí fueron sepultados Abraham y su esposa Sara, Isaac y su esposa Rebeca, y allí también enterré a Lea. 32Ese campo y su cueva se les compró a los hititas».

33Cuando Jacob terminó de dar estas instrucciones a sus hijos, volvió a acostarse, exhaló el último suspiro, y fue a reunirse con sus antepasados.