Bibelen på hverdagsdansk

1. Mosebog 49:1-33

Jakobs sidste ord til sine 12 sønner

1Derefter tilkaldte Jakob alle sine sønner, og de samlede sig omkring ham: „Nu skal jeg fortælle jer, hvordan det vil gå jer fremover.

2Kom og hør, I Jakobs sønner,

lyt til Israel, jeres far!

3Ruben, du min ældste søn,

det første skud på stammen,

ypperlig i rang og styrke,

4men uregerlig som havets bølger.

Du mistede din forret som førstefødt,

for du gik i seng med din fars kone.

Hvilken skændig handling

at vanære sin far sådan.

5Simeon og Levi, to alen af ét stykke,

mænd af vold og vrede ord.

6Jeres planer og motiver kan jeg ikke acceptere,

i galskab myrdede I mennesker og lemlæstede okser for sjov.

7Forbandet være jeres hidsighed,

forbandet jeres vrede og vold.

I bliver adskilt i Israel,

spredt ud over landet.

8Juda, dine brødre vil juble,

når du tilintetgør dine fjender.

Ja, dine brødre skal bøje sig for dig.

9Juda er en løve, der vogter over sit bytte.

Når han hviler sig, hvem tør da vække ham?

10Scepteret skal tilhøre Juda,

og han skal herske,

indtil den rette hersker kommer,49,10 Betydningen af det hebraiske shilo er omstridt, men det henviser nok til den Messiaskonge, der skulle komme fra Judas slægt.

han, som alle folkeslag skal lyde.

11Han binder sit æsel til en vinstok

og vasker sit tøj i druesaft.

12Hans øjne er mørkere end rødvin,

hans tænder hvidere end mælk.

13Zebulon vil havne ved havet,

hans land bliver hjemsted for skibe,

det strækker sig helt til Sidon.

14Issakar er stærk som et æsel,

han hviler sig mellem kvægfoldene.

15Når han opdager, hvor godt et sted, han har fundet

og hvor frugtbart landet er,

tager han villigt åget på skuldrene

og arbejder hårdt for føden.

16Dan skaffer sit folk deres ret

så godt som nogen af Israels stammer.

17Han er som en slange på stien,

hugger i hestens hæl, så rytteren styrter.

18Åh Gud, du er vores redning!

19Gad bliver angrebet af omstrejfende bander,

men han forfølger og udplyndrer dem.

20Asher får en overflod af afgrøder

og kan levere til kongens hof.

21Naftali løber frit omkring,

kommer gerne med smukke ord.49,21 Eller: „smukt afkom”. Oversættelsen er usikker i flere af disse korte, poetiske vers.

22Josef er som en vinstok, plantet ved kilden,

hvis ranker spreder sig over muren.

23Han blev beskudt med bitterheds pile,

hans modstandere behandlede ham hårdt,

24men han holdt sin bue med fasthed,

hans stærke arme rystede ikke.

Han blev hjulpet af Jakobs mægtige Gud,

og igennem det blev han en hyrde,

en frelser for Israels folk.

25Din fars Gud er din hjælper,

og den Almægtige velsigner dig

med himlens velsignelser ovenfra

og jordens velsignelser nedenfra,

med ægteskabelige glæder

og med mange børn.

26Den velsignelse, du får fra din far,

overgår de ældgamle bjerges velsignelser

og det, de evige høje kan tilbyde.

Må disse velsignelser hvile på Josefs hoved,

på issen af fyrsten blandt brødre.

27Benjamin er som en ulv på rov.

Han æder af sit bytte om morgenen

og deler ud af sit overskud om aftenen.”

28Det var, hvad Jakob sagde til Israels 12 stammeoverhoveder. Hver især fik de deres særlige ord med på vejen.

Jakobs død og begravelse

29Til sidst sagde Jakob til sine sønner: „Nu skal jeg dø. Begrav mig hos mine forfædre i Kana’ans land i hulen på Makpela-marken øst for Mamre, den mark, som Abraham købte af hittitten Efron. 30-32I den gravhule ligger Abraham og Sara begravet. Der ligger også Isak og Rebekka, og der har jeg selv begravet Lea.” 33Med disse ord til sine sønner udtrykte Jakob sin sidste vilje. Så lagde han sig til rette i sengen og drog sit sidste åndedrag.

Asante Twi Contemporary Bible

1 Mose 49:1-33

Yakob Hyira Ne Mmammarima

1Yakob frɛɛ ne mmammarima nyinaa ka kyerɛɛ wɔn sɛ, “Mommɛtwa me ho nhyia, na menka mo deɛ ɛbɛba mo so.

2“Yakob mmammarima, mommoaboa mo ho ano, na montie;

montie mo agya Israel.

3“Ruben, wo na woyɛ mʼabakan.

Wo na woyɛ me tumi ne mʼahoɔden nsɛnkyerɛnneɛ a ɛdi ɛkan a

ɛboro animuonyam ne tumi so.

4Woyɛ kirikiri sɛ asorɔkye, nanso worenkɔ so bio,

ɛfiri sɛ, woforoo wʼagya mpa ne ne yere kɔdaeɛ,

de guu mʼanim ase.

5“Simeon ne Lewi yɛ anuanom.

Wɔgyina hɔ ma basabasayɛ ne nsisie.

6Mma me nkɔka wɔn agyinatuo ho,

ɛfiri sɛ, wɔnam wɔn abufuo so akunkum nnipa,

na wɔkunkumm anantwie de gyee wɔn ani.

7Nnome nka wɔn abufuo, ɛfiri sɛ, ano yɛ den,

na ɛyɛ atirimuɔdensɛm!

Ɛno enti, mɛbɔ wɔn asefoɔ ahwete

Israelman mu nyinaa.

8“Yuda, wo nuammarimanom bɛyi wo ayɛ.

Wobɛsɛe wʼatamfoɔ nyinaa.

Wʼagya mmammarima bɛkoto wo.

9Ao, Yuda, woyɛ gyata ba a

woawe wʼatamfoɔ ɛnam awie.

Wote sɛ gyata a wabutu.

Hwan na ɔbɛtumi akɔka no?

10Ahempoma remfiri Yuda nsam,

na saa ara nso na ahempoma remfiri ne nan ntam,

kɔsi sɛ, deɛ ɛyɛ ne dea a aman nyinaa bɛtie no no bɛba.

11Ɔbɛsa nʼafunumu wɔ bobe dua mu.

Ɔde nʼafunumu ba bɛsa bobe pa mman mu.

Ɔbɛsi ne ntoma wɔ nsã mu,

na wasi nʼatadeɛ nso wɔ bobesa kɔɔ mu.

12Nʼaniwa aba bɛbiri asene bobesa.

Ne se bɛyɛ fitaa asene nufosuo.

13“Sebulon bɛtena mpoano.

Ɔbɛsisi ahyɛngyinabea ama ahyɛn.

Nʼahyeɛ so bɛtrɛ akɔsi Sidon.

14“Isakar yɛ afunumu hoɔdenfoɔ a

ɔbutu hɔ rehome wɔ nnwankuo mu.

15Sɛ ɔhunu sɛdeɛ nʼahomegyebea yɛ fa a,

ne sɛdeɛ nʼasase no so dwo a,

ɔbɛkuntunu agye adesoa,

na wapene so sɛ akoa ama ɔhyɛ adwuma.

16“Dan bɛbu ne manfoɔ atɛn

sɛ Israel mmusuakuo no baako.

17Dan bɛyɛ sɛ ɔtweaseɛ a ɔda kwankyɛn;

ɔbɛyɛ sɛ ahuritia a ɔnam tempɔn mu a

ɔka ɔpɔnkɔ nantin,

sɛdeɛ ɛbɛma ne sotefoɔ ate ahwe nʼakyiri.

18“Ao, Awurade, wo nkwagyeɛ na meretwɛn.

19“Nnipa bɔnefoɔ bɛto ahyɛ Gad so,

na ɔno nso bɛti wɔn ato ahyɛ wɔn so.

20“Aser aduane a ɔdi no bɛyɛ aduane pa.

Na ɔbɛma ahennuane a ɛyɛ akɔnnɔ.

21“Naftali te sɛ ɔforoteɛ a wɔagyaa no a

ɔwo mma ahoɔfɛfoɔ.

22“Yosef yɛ ngo dua a ɛso aba,

a ɛsi asutene ho,

na ne mman tra afasuo.

23Agyantofoɔ kaa no hyɛeɛ,

de abufuo to hyɛɛ ne so.

24Nanso, ne bɛma no gyinaa pintinn,

na ne basa mu yɛɛ den;

esiane Otumfoɔ Onyankopɔn a Yakob somm no no

a ɔyɛ odwanhwɛfoɔ ne Israel botantim no;

25esiane Onyankopɔn a wʼagya somm no a ɔboa wo no;

Otumfoɔ a ɔde ɔsoro nhyira bɛhyira wo;

nhyira a ɛfiri asase ase pɛɛ;

nhyira a ɛfiri nufoɔ ne yafunu mu no.

26Wʼagya nhyira a wɔahyira no no

bɛdɔɔso asene tete ntredee mmepɔ

ne nkokoɔ a ɛtintim hɔ daa no so nnɔbaeɛ.

Yeinom nyinaa mmra Yosef a ɔda mu fua

a wɔpaa no firii ne nuanom mu no so.

27“Benyamin yɛ pataku a ɔyɛ nam;

ɔbɔ aporɔ anɔpa, kye nʼahaboa we,

na ɛduru anwummerɛ a, ɔkyekyɛ ɛnam nkaeɛ no.”

28Yei ne nhyira a Israel mmusuakuo dumienu no agya de hyiraa wɔn; obiara ne sɛdeɛ ɛfata no.

Yakob Wuo Ne Ne Sie

29Yakob rebɛwuo no, ɔka kyerɛɛ wɔn hyɛɛ wɔn sɛ, “Aka kakraa bi, na wɔrebɛfa me akɔka me mpanimfoɔ ho. Sɛ mewu a, monsie me wɔ ɔboda a ɛwɔ Hetini Efron afuo a wɔsiee me mpanimfoɔ mu no mu. 30Ɛno ne ɔboda ne afuo a ɛwɔ Makpela, a ɛbɛn Mamrɛ a ɛwɔ Kanaan asase so no. Abraham tɔɔ saa ɔboda no firii Hetini Efron nkyɛn, de yɛɛ amusieeɛ. 31Saa ɔboda no mu na wɔsiee Abraham ne ne yere Sara. Ɛhɔ ara nso na wɔsiee Isak ne ne yere Rebeka, na mesiee Lea nso. 32Me nana Abraham tɔɔ afuo no ne ɔboda a ɛka ho no nyinaa firii Hetifoɔ no nkyɛn.”

33Ɛberɛ a Yakob kasa kyerɛɛ ne mma no wieeɛ no, ɔmaa ne nan so guu ne mpa so wuiɛ. Wɔkɔsiee no wɔ ne mpanimfoɔ nkyɛn.