Bibelen på hverdagsdansk

1. Mosebog 49:1-33

Jakobs sidste ord til sine 12 sønner

1Derefter tilkaldte Jakob alle sine sønner, og de samlede sig omkring ham: „Nu skal jeg fortælle jer, hvordan det vil gå jer fremover.

2Kom og hør, I Jakobs sønner,

lyt til Israel, jeres far!

3Ruben, du min ældste søn,

det første skud på stammen,

ypperlig i rang og styrke,

4men uregerlig som havets bølger.

Du mistede din forret som førstefødt,

for du gik i seng med din fars kone.

Hvilken skændig handling

at vanære sin far sådan.

5Simeon og Levi, to alen af ét stykke,

mænd af vold og vrede ord.

6Jeres planer og motiver kan jeg ikke acceptere,

i galskab myrdede I mennesker og lemlæstede okser for sjov.

7Forbandet være jeres hidsighed,

forbandet jeres vrede og vold.

I bliver adskilt i Israel,

spredt ud over landet.

8Juda, dine brødre vil juble,

når du tilintetgør dine fjender.

Ja, dine brødre skal bøje sig for dig.

9Juda er en løve, der vogter over sit bytte.

Når han hviler sig, hvem tør da vække ham?

10Scepteret skal tilhøre Juda,

og han skal herske,

indtil den rette hersker kommer,49,10 Betydningen af det hebraiske shilo er omstridt, men det henviser nok til den Messiaskonge, der skulle komme fra Judas slægt.

han, som alle folkeslag skal lyde.

11Han binder sit æsel til en vinstok

og vasker sit tøj i druesaft.

12Hans øjne er mørkere end rødvin,

hans tænder hvidere end mælk.

13Zebulon vil havne ved havet,

hans land bliver hjemsted for skibe,

det strækker sig helt til Sidon.

14Issakar er stærk som et æsel,

han hviler sig mellem kvægfoldene.

15Når han opdager, hvor godt et sted, han har fundet

og hvor frugtbart landet er,

tager han villigt åget på skuldrene

og arbejder hårdt for føden.

16Dan skaffer sit folk deres ret

så godt som nogen af Israels stammer.

17Han er som en slange på stien,

hugger i hestens hæl, så rytteren styrter.

18Åh Gud, du er vores redning!

19Gad bliver angrebet af omstrejfende bander,

men han forfølger og udplyndrer dem.

20Asher får en overflod af afgrøder

og kan levere til kongens hof.

21Naftali løber frit omkring,

kommer gerne med smukke ord.49,21 Eller: „smukt afkom”. Oversættelsen er usikker i flere af disse korte, poetiske vers.

22Josef er som en vinstok, plantet ved kilden,

hvis ranker spreder sig over muren.

23Han blev beskudt med bitterheds pile,

hans modstandere behandlede ham hårdt,

24men han holdt sin bue med fasthed,

hans stærke arme rystede ikke.

Han blev hjulpet af Jakobs mægtige Gud,

og igennem det blev han en hyrde,

en frelser for Israels folk.

25Din fars Gud er din hjælper,

og den Almægtige velsigner dig

med himlens velsignelser ovenfra

og jordens velsignelser nedenfra,

med ægteskabelige glæder

og med mange børn.

26Den velsignelse, du får fra din far,

overgår de ældgamle bjerges velsignelser

og det, de evige høje kan tilbyde.

Må disse velsignelser hvile på Josefs hoved,

på issen af fyrsten blandt brødre.

27Benjamin er som en ulv på rov.

Han æder af sit bytte om morgenen

og deler ud af sit overskud om aftenen.”

28Det var, hvad Jakob sagde til Israels 12 stammeoverhoveder. Hver især fik de deres særlige ord med på vejen.

Jakobs død og begravelse

29Til sidst sagde Jakob til sine sønner: „Nu skal jeg dø. Begrav mig hos mine forfædre i Kana’ans land i hulen på Makpela-marken øst for Mamre, den mark, som Abraham købte af hittitten Efron. 30-32I den gravhule ligger Abraham og Sara begravet. Der ligger også Isak og Rebekka, og der har jeg selv begravet Lea.” 33Med disse ord til sine sønner udtrykte Jakob sin sidste vilje. Så lagde han sig til rette i sengen og drog sit sidste åndedrag.

Akuapem Twi Contemporary Bible

1 Mose 49:1-33

Yakob Hyira Ne Mmabarima

1Yakob frɛɛ ne mmabarima nyinaa ka kyerɛɛ wɔn se, “Mummetwa me ho nhyia, na menka mo nea ɛbɛba mo so daakye.

2“Yakob mmabarima, mommoaboa mo ho ano, na muntie;

muntie mo agya Israel.

3“Ruben, wo na woyɛ mʼabakan.

Wo na woyɛ me tumi ne mʼahoɔden nsɛnkyerɛnne a edi kan a

ɛboro anuonyam ne tumi so.

4Woyɛ kitikiti sɛ asorɔkye, nanso worenkɔ so bio,

efisɛ woforoo wʼagya mpa ne ne yere kɔdae,

de guu mʼanim ase.

5“Simeon ne Lewi yɛ anuanom.

Wogyina hɔ ma basabasayɛ ne asisi.

6Mma me nkɔka wɔn agyinatu ho,

efisɛ wɔnam wɔn abufuw so akunkum nnipa,

na wokunkum anantwi de gyee wɔn ani.

7Nnome nka wɔn abufuw, efisɛ ano yɛ den,

na ɛyɛ atirimɔdensɛm!

Ɛno nti, mɛbɔ wɔn asefo ahwete

Israelman mu nyinaa.

8“Yuda, wo nuabarimanom beyi wo ayɛ.

Wobɛsɛe wʼatamfo nyinaa.

Wʼagya mmabarima bɛkotow wo.

9Yuda, woyɛ gyata ba a

woawe wʼatamfo nam awie.

Wote sɛ gyata a wabutuw.

Hena na obetumi akɔka no?

10Ahempema remfi Yuda nsam,

na saa ara nso na ahempema remfi nʼanan ntam,

kosi sɛ, nea ɛyɛ ne dea a aman nyinaa betie no no bɛba.

11Ɔbɛsa nʼafurum wɔ bobe dua mu.

Ɔde nʼafurum ba bɛsa bobe pa mman mu.

Ɔbɛhoro ne ntama wɔ nsa mu,

na wahoro nʼatade nso wɔ bobesa kɔɔ mu.

12Nʼaniwa aba bebiri asen bobesa.

Ne se bɛyɛ fitaa asen nufusu.

13“Sebulon bɛtena mpoano.

Obesisi ahyɛngyinabea ama ahyɛn.

Nʼahye so bɛtrɛw akosi Sidon.

14“Isakar yɛ afurum hoɔdenfo a

obutuw hɔ rehome wɔ nguankuw mu.

15Sɛ ohu sɛnea nʼahomegyebea ye fa,

ne sɛnea nʼasase no so dwo a,

obekuntun agye adesoa,

na wapene so sɛ akoa ama ɔhyɛ adwuma.

16“Dan bebu ne manfo atɛn

sɛ Israel mmusuakuw no baako.

17Dan bɛyɛ sɛ ɔwɔ a ɔda kwankyɛn;

ɔbɛyɛ sɛ ahurutoa a ɔnam ɔtempɔn mu a

ɔka ɔpɔnkɔ nantin,

sɛnea ɛbɛma ne sotefo atew ahwe nʼakyi.

18Awurade, wo nkwagye na meretwɛn.

19“Nnipa bɔnefo bɛtow ahyɛ Gad so,

na ɔno nso betiw wɔn atow ahyɛ wɔn so.

20“Aser aduan a odi no bɛyɛ aduan pa.

Na ɔbɛma ahennuan a ɛyɛ akɔnnɔ.

21“Naftali te sɛ ɔforote a wɔagyaa no a

ɔwo mma ahoɔfɛfo.

22“Yosef yɛ ngodua a ɛsow aba,

a esi asuten ho,

na ne mman tra afasu.

23Agyantowfo kaa no hyɛe,

de abufuw tow hyɛɛ ne so.

24Nanso ne bɛma no gyinaa pintinn,

na ne basa mu yɛɛ den;

esiane Otumfo Nyankopɔn a Yakob som no no

a ɔyɛ oguanhwɛfo ne Israel botantim no;

25esiane Onyankopɔn a wʼagya som no a ɔboa wo no;

Otumfo a ɔde ɔsoro nhyira behyira wo;

nhyira a efi asase ase pɛɛ;

nhyira a efi nufu ne ɔyafunu mu no.

26Wʼagya nhyira a wɔahyira no no

bɛdɔɔso asen tete nteredee mmepɔw

ne nkoko a etintim hɔ daa no so nnɔbae.

Eyinom nyinaa mmra Yosef ti so,

engugu anuanom no mu nea wɔapaw no no anintɔn so.

27“Benyamin yɛ pataku a ɔyɛ nam;

ɔbɔ aporɔw anɔpa, kyere ne hanam we,

na edu anwummere a, ɔkyekyɛ nam nkae no.”

28Eyi ne nhyira a Israel mmusuakuw dumien no agya de hyiraa wɔn; obiara ne sɛnea ɛfata no.

Yakob Wu Ne Ne Sie

29Yakob rebewu no, ɔka kyerɛɛ wɔn hyɛɛ wɔn se, “Aka kakraa bi, na wɔrebɛfa me akɔka me mpanyimfo ho. Sɛ miwu a, munsie me wɔ ɔboda a ɛwɔ Hetini Efron afuw a wosiee me mpanyimfo wɔ mu no mu. 30Ɛno ne ɔboda ne afuw a ɛwɔ Makpela, a ɛbɛn Mamrɛ a ɛwɔ Kanaan asase so no. Abraham tɔɔ saa ɔboda no fii Hetini Efron nkyɛn, de yɛɛ amusiei. 31Saa ɔboda no mu na wosiee Abraham ne ne yere Sara. Ɛhɔ ara nso na wosiee Isak ne ne yere Rebeka, na misiee Lea nso. 32Me nena Abraham tɔɔ afuw no ne ɔboda a ɛka ho no nyinaa fii Hetifo no nkyɛn.”

33Bere a Yakob kasa kyerɛɛ ne mma no wiee no, ɔmaa ne nan so guu ne mpa so wui. Wokosiee no wɔ ne mpanyimfo nkyɛn.