Bibelen på hverdagsdansk

1. Mosebog 4:1-26

Det første mord

1Adam lå hos sin kone, Eva, og hun blev gravid og fødte en søn, som fik navnet Kain, for—som hun sagde: „Med Guds hjælp har jeg fået4,1 På hebraisk er der et ordspil mellem Kain og „fået”. en søn.” 2Hendes næste søn fik navnet Abel.4,2 Eva fik sikkert også døtre, men ifølge datidens tradition blev de normalt ikke nævnt eller talt med.

Abel vogtede får, og Kain dyrkede jorden. 3Engang bragte Kain en offergave til Gud af sin høst. 4Abel bragte også en offergave, det bedste kød fra sine førstefødte lam. Gud accepterede Abels offergave, 5men ikke Kains. Det blev Kain meget vred og bitter over.

6„Hvorfor er du vred?” spurgte Gud. „Hvorfor går du og kigger ned i jorden? 7Når du gør det gode, kan du frit se andre i øjnene. Hvis du derimod gør, hvad der er ondt, så lurer synden ved din dør. Den ønsker at overmande dig, men du skal være herre over den.”

8En dag sagde Kain til sin bror, Abel: „Lad os gå en tur ud på marken.” Mens de var derude, overfaldt Kain sin bror og slog ham ihjel. 9Så spurgte Gud Kain: „Hvor er din bror, Abel?” „Hvor skulle jeg vide det fra?” svarede Kain. „Jeg skal vel ikke gå og holde øje med ham!” 10Men Gud sagde: „Hvad har du dog gjort? Din brors blod råber til mig fra jorden. 11Derfor skal du forvises fra agerjorden, som har drukket din brors blod. 12Den skal ikke længere give dig føden. Fra nu af skal du vandre hvileløst fra sted til sted.”

13Kain blev fortvivlet. „Den straf er ikke til at bære!” udbrød han. 14„Du jager mig væk fra mine marker og gør mig hjemløs. Du støder mig bort fra din beskyttelse, så enhver, der ser mig, kan slå mig ihjel.” 15Men Gud svarede: „Hvis du bliver slået ihjel, skal du blive hævnet syv gange.” Så satte Gud et mærke på Kain som en advarsel, så ingen ville turde slå ham ihjel. 16Derpå rejste Kain væk fra Gud og bosatte sig i landet Nod,4,16 Et ordspil mellem Nod og „hjemløs”. som lå øst for Eden.

Kains slægt

17Kain lå hos sin kone, og hun blev gravid og fødte en søn, som fik navnet Enok. Kain grundlagde også en by og kaldte den Enok efter sin søn. 18Enok blev far til Irad, Irad blev far til Mehujael, Mehujael blev far til Metushael, og Metushael blev far til Lemek. 19Lemek tog sig to koner, Ada og Silla. 20Ada fik en søn, som fik navnet Jabal. Han blev stamfar til dem, der bor i telte og holder kvæg. 21Hans bror hed Jubal og blev stamfar til dem, der spiller på lyre og fløjte. 22Silla fik en søn, som blev kaldt Tubal-Kain. Han blev stamfar til dem, der smeder kobber4,22 Eller: „bronze”. På hebraisk brugte man samme ord for kobber og bronze. og jern. Tubal-Kain havde en søster ved navn Na’ama.

23Lemek sagde engang til sine koner:

„Ada og Silla, hør på mig,

lyt til, hvad jeg siger!

Jeg har dræbt en ung mand som hævn for et sår,

en dreng som hævn for en skramme.

24Hvis Kain skulle hævnes 7 gange,

så skal jeg hævnes 77 gange!”

Adam og Eva får sønnen Set

25Adam og Eva fik en søn mere, som de kaldte Set,4,25 Et ordspil mellem Set og „sætte i stedet”. for—som Eva sagde: „Gud har givet mig en anden søn i stedet for Abel, som Kain slog ihjel.” 26Set fik senere en søn, som han kaldte Enosh. På den tid begyndte man at påkalde og tilbede Gud som Herren over alle ting.

Akuapem Twi Contemporary Bible

1 Mose 4:1-26

Kain Ne Habel Afɔrebɔ

1Adam de ne ho kaa ne yere Hawa ma onyinsɛn, woo abarimaa a wɔfrɛ no Kain. Na ɔkae se, Awurade adaworoma, mawo ɔbabarima. 2Akyiri no, ɔsan woo nʼakyi babarima too no din Habel.

Na Habel bɛyɛɛ oguanhwɛfo, na Kain nso bɛyɛɛ okuafo. 3Nna bi akyi no, Kain de nʼafum nnɔbae bi kɔbɔɔ Awurade afɔre. 4Habel nso de ne nyɛmmoa no mu mmakan a wɔadodɔ srade kɔbɔɔ Onyankopɔn afɔre. Awurade ani sɔɔ Habel afɔrebɔ no. 5Nanso Kain afɔrebɔ no de, nʼani ansɔ. Asɛm no anyɛ Kain dɛ, na ne bo fuwii.

6Awurade bisaa Kain se, “Adɛn nti na wo bo afuw? Adɛn nti na woamuna saa? 7Sɛ woyɛ ade pa a, anka wɔrennye wo nto mu ana? Sɛ wonyɛ ade pa de a, bɔne gyina wo pon ano, ɛrehwehwɛ wo ako atia wo, nanso ɛsɛ sɛ wudi no so.”

Kain Kum Habel

8Da bi Kain ka kyerɛɛ ne nua Habel se, “Ma yɛnkɔ afum.” Bere a wɔwɔ afum hɔ no, Kain tow hyɛɛ ne nua Habel so, kum no.

9Awurade bisaa Kain se, “Wo nua Habel wɔ he?”

Kain buae se, “Minnim. Mɛyɛ dɛn ahu? Me na mehwɛ me nua so ana?”

10Awurade bisaa Kain se, “Dɛn na woayɛ yi? Tie! Wo nua mogya su fi asase so frɛ me. 11Mprempren, wɔadome wo, apam wo afi asase a ebuee nʼano gyee wo nua mogya fii wo nsam no so. 12Sɛ woyɛ asase no so adwuma sɛ dɛn ara a, worennya nnɔbae biara mfi so. Wobɛyɛ ɔkobɔfo, akyinkyin asase so.”

13Kain kae se, “Awurade mʼasotwe boro me so. 14Nnɛ, woapam me afi asase so ne wʼanim. Mɛyɛ ɔkobɔfo akyinkyin asase so na obiara a obenya me no bekum me.”

15Nanso Awurade ka kyerɛɛ no se, “Ɛnte saa koraa! Obiara a obekum Kain no benya Kain asotwe no mpɛn ason.” Afei, Awurade hyɛɛ Kain agyirae bi sɛnea ɛbɛyɛ a, obiara a obehyia no no renkum no. 16Enti Kain guan fii Awurade anim, kɔtenaa Nod asase so wɔ Eden apuei fam.

Anibue Mfiase

17Kain de ne ho kaa ne yere na onyinsɛn, woo ɔbabarima, too no din Henok. Saa bere no, Kain kyekyeree kurow bi de too ne ba Henok. 18Henok woo Irad. Irad woo Mehuyael. Mehuyael woo Metusael. Metusael woo Lamek.

19Lamek waree mmea baanu a wɔn din de Ada ne Sila. 20Ada woo Yabal a nʼasefo yɛ wɔn a wɔte ntamadan mu yɛn mmoa. 21Na Yabal nuabarima din de Yubal a nʼasefo yɛ mmɛnhyɛnfo ne sankubɔfo. 22Sila woo ɔbabarima a wɔfrɛ no Tubal-Kain. Na ɔyɛ kɔbere atomfo ne nnade ahorow nyinaa atomfo agya. Na Tubal-Kain wɔ nuabea bi a ne din de Naama.

23Da bi, Lamek ka kyerɛɛ ne yerenom Ada ne Sila se,

“Muntie me, me yerenom

makum aberante bi a,

ɔtow hyɛɛ me so, piraa me.

24Sɛ Kain so aweretɔ bɛyɛ mpɛn ason a,

ɛno de, me Lamek de, nea obekum me no, nʼasotwe bɛyɛ mpɛn aduɔson ason.”

25Akyiri no, Adam de ne ho kaa ne yere Hawa. Na ɔwoo ɔbabarima bio. Na wɔtoo no din Set kae se, “Onyankopɔn ama me ɔba foforo asi Habel a Kain kum no no anan mu.” 26Set nso woo ɔbabarima na ɔtoo no din Enos.

Saa bere no mu na nnipa fitii ase bɔɔ Awurade din.