Bibelen på hverdagsdansk

1. Mosebog 37:1-36

Josefs drømme

1Jakob slog sig nu ned i Kana’ans land, hvor også hans far havde vandret omkring med sin teltlejr. 2Det følgende er historien om, hvad der siden skete med Jakob og hans familie.

Da Jakobs søn Josef var 17 år gammel, vogtede han tit sin fars får sammen med sine halvbrødre, de sønner, hans far havde fået med Bilha og Zilpa. Josef fortalte ofte sin far, hvad hans ældre brødre foretog sig ude på marken.

3Jakob elskede Josef højere end sine andre sønner, fordi han havde fået ham i sin alderdom. En dag forærede han Josef en fornem lang kjortel i flotte farver. 4Brødrene kunne ikke undgå at lægge mærke til, hvordan deres far forkælede Josef, og derfor hadede de ham og talte aldrig pænt til ham.

5En nat havde Josef en mærkelig drøm, og han fortalte straks sine brødre om den.

6„Nu skal I høre, hvad jeg har drømt!” sagde han. „Jeg drømte, 7at vi var ude på marken for at binde kornet i neg. Mit neg rejste sig op og blev stående, mens jeres neg, der stod rundt om mit, bøjede sig til jorden for det.”

8„Nå, du tror måske, at du skal være herre over os?” sagde hans brødre hånligt. Og på grund af den drøm hadede de ham endnu mere.

9Senere fik Josef endnu en drøm fra Gud, og han fortalte den til sine brødre. „Hør, hvad jeg nu har drømt!” sagde han. „Den her gang bøjede solen og månen og 11 stjerner sig for mig.” 10Den sidste drøm fortalte han også til sin far, men hans far skældte ham ud: „Hvad bilder du dig ind? Skal både jeg og din mor og dine brødre komme og bøje os til jorden for dig?” 11Josefs brødre kunne ikke skjule deres misundelse, men hans far blev ved med at spekulere over, hvad den drøm mon kunne betyde.

Josef bliver solgt som slave

12Kort efter tog Josefs brødre af sted for at vogte deres fars fåreflokke ved Sikem. 13-14Da de havde været borte i nogen tid, sagde Jakob til Josef: „Dine brødre er i Sikem med fårene. Tag derud og se, hvordan det går med dem, og hvordan dyrene har det, og kom så tilbage og fortæl mig det.”

„Det skal jeg nok, far,” svarede Josef.

Så tog han af sted fra lejren i Hebrondalen og kom til Sikem. 15Dér var der en mand, som lagde mærke til, at han gik omkring på sletten.

„Hvem leder du efter?” spurgte manden.

16„Mine brødre og deres får,” svarede Josef. „Har du set noget til dem?”

17„Ja,” sagde manden, „men de er for længst brudt op herfra. Jeg hørte dem sige, at de ville tage til Dotan.” Så fortsatte Josef til Dotan, hvor han ganske rigtigt fandt dem.

18Da Josefs brødre fik øje på ham langt borte, snakkede de indbyrdes om, hvordan de kunne få ham slået ihjel.

19„Se! Der kommer den drømmer!” var der en, der udbrød. 20„Kom, lad os slå ham ihjel,” sagde en anden. „Bagefter kan vi smide liget i en af de udtørrede brønde og sige til far, at han er blevet ædt af et rovdyr. Så er det i hvert fald slut med hans drømmerier!”

21Men Ruben ønskede at redde Josefs liv, så han sagde. „Nej, I må ikke slå ham ihjel. 22Det er nok at smide ham i brønden derhenne på marken. I må ikke gøre ham noget ondt.” Det var nemlig Rubens hensigt senere at tage Josef op af brønden og aflevere ham i god behold til faderen. 23Da Josef nåede hen til brødrene, rev de den fine kjortel af ham 24og kastede ham i den udtørrede brønd. 25Derefter satte de sig ned i græsset for at spise. Pludselig fik de øje på en karavane et stykke borte. Det var ishmaelitter, der fragtede gummi, krydderier og urter fra Gilead til Egypten. 26-27„Se!” sagde Juda til de andre brødre. „Der kommer nogle ishmaelitter. Hvad med at sælge Josef til dem? Det er ikke så godt at slå ham ihjel, for så skal vi til at skjule drabet bagefter. Han er trods alt vores bror.” Det forslag syntes de godt om, 28så da de midjanitiske37,28 Midjanitterne boede på Sinaihalvøen og nedstammede fra Abrahams søn, Midjan, jf. 1.Mos. 25,2. De havde meget samarbejde med ishmaelitterne, som jo nedstammede fra Abrahams anden søn, Ishmael. Begge grupper havde nære forbindelser til Egypten. Enten bestod denne karavane af to grupper af mennesker, måske med midjanitterne som købmænd og ishmaelitterne som karavaneførere, eller også er der tale om en gruppe ishmaelitter, der havde bosat sig i Midjan. handelsmænd kom forbi, trak brødrene Josef op af brønden og solgte ham for 20 sølvstykker, hvorefter ishmaelitterne tog ham med til Egypten.

29Ruben havde ikke været til stede, dengang brødrene solgte Josef, så da han kom hen til brønden, var Josef forsvundet. Da blev Ruben så fortvivlet, at han rev sit tøj i stykker. Han løb tilbage til brødrene 30og råbte: „Drengen er væk! Hvad i alverden skal jeg nu stille op?”

31Så slagtede brødrene en ged, kom noget af gedens blod på Josefs kjortel 32og bragte den smukke kjortel til deres far for at lade ham identificere den. „Vi fandt den på marken,” forklarede de. „Er det ikke Josefs kjortel?”

33Jakob genkendte den øjeblikkelig og hulkede: „Jo, det er min søns kjortel! Der er ingen tvivl: Han er blevet flået ihjel og ædt af et vildt dyr!” 34Straks rev Jakob af sorg sit tøj i stykker og klædte sig i sækkelærred, og således sørgede han over sin søn i mange dage. 35Alle hans sønner og døtre gjorde, hvad de kunne for at trøste ham, men det var ingen nytte til. „Lad mig dø af sorg og komme ned i dødsriget til min søn!” udbrød han og brast i gråd.

36I mellemtiden var de midjanitiske købmænd kommet til Egypten, hvor de solgte Josef til Potifar, som var en højtstående embedsmand ved kong Faraos hof og øverstbefalende for livvagten.

Ang Pulong Sang Dios

Genesis 37:1-36

Si Jose kag ang Iya mga Utod

1Nagpabilin si Jacob sa pag-estar sa Canaan, ang lugar nga gin-estaran man anay sang iya amay. 2Kag amo ini ang estorya parte sa pamilya ni Jacob:

Sang nagaedad na si Jose sing 17 ka tuig, nagabantay siya sang mga kasapatan kaupod sang iya mga utod nga mga anak ni Bilha kag ni Zilpa, nga mga asawa sang iya amay. Ginsugid ni Jose sa iya amay ang mga malain nga ginpanghimo sang iya mga utod.

3Mas palangga ni Jacob37:3 Jacob: sa Hebreo, Israel. si Jose sang sa iban niya nga mga anak, tungod kay tigulang na siya sang natawo si Jose. Gani ginpatahian niya si Jose sang matahom kag malaba nga bayo.37:3 matahom kag malaba nga bayo: Indi klaro ang buot silingon sang Hebreo sini. 4Pero pagkakita sang mga utod ni Jose nga mas palangga siya sang ila amay sang sa ila, naakig sila kay Jose kag ginhambalan nila siya sang masakit nga mga sugilanon.

5Karon nagdamgo si Jose. Sang pagsugid niya sang iya damgo sa iya mga utod, naakig pa gid sila tapat sa iya. 6Kay amo ini ang ginsugid niya, “Nagdamgo ako 7nga samtang didto kita sa uma nga nagapamugkos sang mga uhay, hinali lang nga nagtindog ang akon binugkos kag ginpalibutan sang inyo mga binugkos nga nagasaludo.” 8Nagsiling ang iya mga utod, “Ano? Mangin hari ka kag magapangulo sa amon?” Gani naakig pa gid sila kay Jose.

9Nagdamgo liwat si Jose kag ginsugid naman niya sa iya mga utod. Siling niya, “Nagdamgo naman ako nga nakita ko ang adlaw, ang bulan, kag ang onse ka bituon nga nagasaludo sa akon.” 10Ginsugid man ni Jose ang iya damgo sa iya amay pero naakig man ang iya amay sa iya. Siling niya, “Ano ang buot mo silingon? Nga kami sang imo iloy kag sang imo mga utod magasaludo sa imo?” 11Nahisa ang mga utod ni Jose sa iya, pero si Jacob iya gintago lang niya ini nga butang sa iya tagipusuon.

Ginbaligya si Jose sang Iya mga Utod

12Isa sadto ka adlaw, nagkadto ang mga utod ni Jose sa Shekem agod magbantay sang mga sapat sang ila amay. 13-14Karon, nagsiling si Jacob37:13-14 Jacob: sa Hebreo, Israel. kay Jose, “Ang imo mga utod didto sa Shekem nga nagabantay sang mga sapat. Magkadto ka didto kag tan-awon mo kon bala maayo man ang kahimtangan sang imo mga utod kag sang mga sapat. Balik ka dayon kag sugiri ako.” Nagsabat si Jose, “Huo, tay.”

Gani halin sa Kapatagan sang Hebron, nagkadto si Jose sa Shekem. 15Sang didto na siya nga nagalibot-libot sa latagon, may tawo nga nagpamangkot sa iya kon ano ang iya ginapangita. 16Nagsabat siya, “Ginapangita ko ang akon mga utod. Nakahibalo ka bala kon diin sila nagapahalab?” 17Nagsiling ang tawo, “Wala na sila diri. Nabatian ko nga makadto kuno sila sa Dotan.” Gani nag-apas si Jose kag nakita niya sila didto sa Dotan.

18Malayo pa si Jose nakita na siya sang iya mga utod. Kag sa wala pa siya makaabot, ginplanohan na nila nga patyon siya. 19Siling nila, “Ara na ang paladamgo. 20Dali, patyon ta siya kag ihulog dayon sa isa sining mga buho nga pulunduhan sang tubig. Silingon lang naton nga ginpatay siya sang mabangis nga sapat. Kag tan-awon ta abi kon matuman ang iya mga damgo.” 21Pero pagkabati ni Reuben sang ila plano, gintinguhaan niya nga luwason si Jose. Siling niya, “Indi lang naton siya pagpatyon. 22Ihulog lang ninyo siya sa buho diri sa kamingawan, pero indi gid ninyo siya pagpatyon.” Ginsiling ato ni Reuben tungod kay plano na niya nga luwason si Jose kag ibalik sa ila amay.

23Gani pag-abot ni Jose, gin-ubahan nila siya sadtong iya bayo nga matahom kag malaba,37:23 bayo nga matahom kag malaba: Tan-awa ang footnote sa 37:3. 24kag ginhulog sa buho nga pulunduhan sang tubig. Pero wala sadto sang tubig ang buho.

25Samtang nagakaon sila, may nalantawan sila nga mga negosyante nga Ishmaelinhon nga naghalin sa Gilead. Ang ila mga kamelyo may karga nga mga panakot, bulong, kag pahamot nga dal-on sa Egipto. 26Nagsiling si Juda sa iya mga utod, “Ano bala ang aton makuha kon patyon ta ang aton utod kag tago-taguon ang iya kamatayon? 27Ang maayo pa siguro ibaligya naton siya sa sinang mga Ishmaelinhon. Indi naton siya pagpatyon kay utod naton siya.” Nagsugot ang mga utod ni Juda sa iya.

28Gani pag-agi sang mga negosyante nga Ishmaelinhon, nga ang ila tribo Midianhon, ginbatak nila si Jose halin sa buho kag ginbaligya nila siya sa kantidad nga 20 ka bilog nga pilak. Kag gindala si Jose sang mga Ishmaelinhon sa Egipto.

29Sang pagbalik ni Reuben sa buho wala na didto si Jose, gani gin-gisi niya ang iya bayo sa kasubo. 30Dayon nagbalik siya sa iya mga utod kag nagsiling, “Wala na didto ang aton manghod. Paano na ako makapauli karon didto kay tatay?”

31Nagpatay sila sang kanding kag gintusmog nila sa dugo ang bayo ni Jose. 32Dayon gindala nila ang bayo ni Jose sa ila amay kag nagsiling, “Nakita namon ini. Tan-awa abi kon kay Jose ini ukon indi.” 33Nakilala dayon ni Jacob ang bayo. Siling niya, “Iya ina! Ginpatay siya sang mabangis nga sapat! Sigurado gid nga ginus-ab siya sang sapat.” 34Gin-gisi dayon ni Jacob ang iya bayo kag nagsuksok sang sako sa pagpakita sang iya pagpangasubo. Pila gid ka adlaw ang iya pagpangasubo para iya anak. 35Gin-uloulohan siya sang tanan niya nga mga anak pero sige gid gihapon ang iya pangasubo. Siling niya, “Pabay-i lang bala ninyo ako! Mapatay ako nga nagapangasubo tungod sa pagkapatay sang akon anak.” Kag padayon ang iya paghibi tungod kay Jose.

36Karon didto sa Egipto, ginbaligya sang mga Midianhon37:36 Midianhon: sa Hebreo, Medanhon. si Jose kay Potifar nga isa sa mga opisyal sang hari sang Egipto.37:36 hari sang Egipto: sa literal, Faraon. Kapitan siya sang mga guwardya sa palasyo.