Bibelen på hverdagsdansk

1. Mosebog 33:1-20

Jakobs gensyn med Esau

1Jakob fik nu øje på Esau og de 400 mand et stykke borte. 2Straks stillede han sin familie op i en lang række, så slavepigerne og deres børn stod forrest, Lea og hendes børn i midten, og Rakel og Josef bagerst. 3Jakob selv gik foran de andre. Alt imens han nærmede sig sin bror, bøjede han sig til jorden for ham syv gange. 4Men Esau løb ham i møde, omfavnede ham hjerteligt og kyssede ham på kinden. De græd begge to. 5Så fik Esau øje på kvinderne og børnene, og han spurgte: „Hvem er alle de mennesker, du har med?”

„Det er den familie, som Gud i sin godhed har givet mig,” svarede Jakob. 6Så kom slavepigerne frem sammen med deres børn og bøjede sig til jorden. 7Derefter kom Lea med sine børn og bøjede sig til jorden. Til allersidst kom Rakel og Josef, og de bøjede sig også til jorden.

8„Men hvad var det for nogle dyreflokke, jeg mødte på vejen?” spurgte Esau.

„Det var ment som en gave til dig, fordi jeg ville gøre dig venligt stemt,” svarede Jakob.

9Men Esau svarede: „Kære bror, jeg har rigeligt i forvejen. Behold du kun dine gaver.”

10„Tag nu imod min gave,” insisterede Jakob. „At se dit ansigt er som at se Guds ansigt, nu da du har taget vel imod mig. 11Gør mig den glæde at tage imod gaven som en velsignelse fra mig. Gud har været uendelig god imod mig—og jeg har mere end nok!” Da Jakob blev ved at presse ham, gav Esau til sidst efter og tog imod gaven.

12„Lad os nu komme af sted,” sagde Esau. „Jeg følges med jer og viser vej.”

13Men Jakob svarede: „Som du kan se, er nogle af børnene små—og der er en del små lam og kalve i hjorden. Hvis vi driver dem for hårdt, overanstrenger vi dem let, og der er risiko for, at de ikke kan klare det. 14Det er bedre, at du rider i forvejen. Så kan vi andre tage den med ro og slutte os til dig i Seir.”

15„Godt,” sagde Esau, „men lad mig i det mindste efterlade nogle af mine mænd hos dig, så de kan beskytte jer og vise vej.”

„Det behøves ikke!” svarede Jakob. „Der er slet ingen grund til, at du skulle vise mig så stor venlighed!”

16Så begyndte Esau samme dag hjemturen til Seir. 17Men Jakob og hans følge satte kursen mod Sukkot. Der byggede han hytter til sin familie og lavede indhegninger til dyrene. Derfor kaldes stedet Sukkot.33,17 Det betyder: „hytter”. 18Efter den lange tur fra Paddan-Aram ankom Jakob til sidst i god behold til byen Sikem i Kana’ans land, og han slog lejr på en grund lidt øst for byen, 19som han købte for 100 sølvstykker af Hamors sønner. En af sønnerne hed Sikem. 20Og han byggede et alter der, som han kaldte El-Elohe-Israel.33,20 Det betyder: „Gud, Israels Gud” eller „Israels Gud er mægtig”.

Chinese Contemporary Bible (Traditional)

創世記 33:1-20

弟兄重逢

1雅各遠遠看見以掃帶著四百人迎面而來,便把孩子們分別交給利亞拉結和兩個婢女, 2又吩咐兩個婢女和她們的孩子走在前面,利亞和她的孩子跟在後面,拉結約瑟走在最後。 3他自己則走在他們前面,接連俯伏下拜七次,直到他哥哥跟前。

4以掃見到雅各,就跑上去擁抱他,親吻他,二人抱頭痛哭。 5以掃看見跟在雅各後面的婦女和孩子,就問:「這些和你同行的是誰?」雅各說:「這些孩子是上帝施恩賜給你僕人的。」 6雅各的兩個婢女和她們的孩子上前下拜, 7利亞也和她的孩子上前下拜,最後約瑟拉結也上前向以掃下拜。

8以掃說:「我在路上遇見的那一群群牲畜是怎麼回事?」雅各回答說:「我帶來這些是要得到我主的恩待。」 9以掃說:「弟弟,我已經有很多了,你自己留著吧!」 10雅各說:「不,你若賞臉,就請收下!我見了你的面就像見了上帝的面,因為你這樣善侍我。 11請你收下我的禮物吧,因為上帝恩待了我,使我富足。」雅各再三懇求,以掃才收下。

12以掃說:「我們走吧!我陪你們走。」 13雅各卻說:「我主知道孩子們還小,而且,我還要照料正在哺乳的牛羊,如果整天趕路,牛羊會累死。 14倒不如請我主先走,我遷就牲畜和孩子慢慢走,我在西珥與我主會合。」

15以掃說:「讓我給你留幾個幫手吧。」雅各說:「不用了,能得到我主的恩待就夠了。」 16於是,以掃在當天先回西珥去了, 17雅各卻去了疏割,在那裡為自己建造房屋,為牲畜搭起棚子。因此那地方叫疏割33·17 疏割」意思是「棚子」。

18這樣,雅各巴旦·亞蘭平安地回到迦南示劍城,在城外搭營居住。 19他搭營居住的這塊地是他用一百塊銀子向示劍的父親哈抹的子孫買的。 20雅各在那裡築了一座壇,稱之為伊利·伊羅伊·以色列33·20 伊利·伊羅伊·以色列」意思是「以色列的上帝」。