Hvordan menneskets ulydighed begynder
1Slangen var den mest listige af alle de dyr, Gud havde skabt. Den kom til kvinden og sagde: „Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af frugten fra noget som helst træ i haven?” 2„Nej, vi må da gerne spise frugt fra træerne i haven!” svarede kvinden. 3„Det er kun frugten fra træet midt i haven, vi ikke må spise. Gud sagde, at hvis vi spiser af den, eller bare rører den, så dør vi!” 4„I dør da ikke,” hvislede slangen. 5„Men Gud ved, at i samme øjeblik I spiser den frugt, bliver jeres øjne åbnet for ting, I ikke før har set, og I bliver som Gud med evne til at skelne mellem godt og ondt.”
6Kvinden lagde nu mærke til, hvor dejlig frugten så ud, lige til at spise og få forstand af. Hun plukkede en frugt og spiste af den. Derefter gav hun en til sin mand, som også var der, og han spiste af den. 7Straks lagde de mærke til, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om sig.
8Henimod aften, da luften blev kølig, hørte Adam og kvinden, at Gud kom gående i haven, og de gemte sig inde mellem træerne. 9Gud kaldte: „Adam, hvor er du?” 10Adam svarede: „Jeg hørte dig komme, og så blev jeg bange, fordi jeg var nøgen. Derfor gemte jeg mig.” 11„Hvem fortalte dig, at du var nøgen?” spurgte Gud. „Du har vel ikke spist frugt fra det træ, jeg sagde, du ikke måtte spise af?” 12„Det var kvinden, som du satte ved min side, der gav mig den,” indvendte Adam, „og så spiste jeg.”
13Så vendte Gud sig til kvinden: „Hvor kunne du gøre det?” udbrød han. „Det var slangen, der lokkede mig til det,” forsvarede hun sig, „og så spiste jeg.”
Konsekvensen af ulydighed
14Nu talte Gud til slangen: „Som straf for det, du har gjort, skal du være den mest forbandede af alle jordens dyr! Så længe du lever, skal du krybe på din bug og æde støv! 15Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, og mellem dit afkom og hendes afkom.3,15 Det hebraiske ord for „afkom” kan forstås enten som hele slægten eller som en enkelt efterkommer. Det er sikkert en profetisk hentydning til den frelser, der engang skulle komme—Messias. Jf. 1.Mos. 22,18. Du skal hugge ham i hælen, men han skal knuse dit hoved!”
16Derpå sagde Gud til kvinden: „Jeg vil forstærke ubehaget ved din graviditet og smerten ved at føde børn. Du vil gerne have magt over3,16 Eller: „Du vil længes efter”. Mere ordret: „Du vil række ud efter”. Fortolkningen i teksten bygger på, at den samme konstruktion på hebraisk findes i 1.Mos. 4,7. din mand, men du skal underordne dig under ham.3,16 Mere ordret: „han skal regere over dig.” En anden mulig oversættelse er: „du vil søge at få magten over ham, men han er ansvarlig for dig/er sat over dig.””
17Til Adam sagde Gud: „Fordi du adlød din kone og spiste af frugten, som jeg sagde, du ikke måtte spise af, er du nu skyld i, at jorden bliver forbandet. Hele dit liv må du møjsommeligt slide for at skaffe dig føden. 18Nu må du leve af, hvad du kan dyrke på marken, hvor der også vil vokse tjørn og tidsler. 19Du kommer til at arbejde hårdt for føden, indtil du dør og bliver lagt i jorden, hvoraf du er formet. For af jord er du kommet, og til jord skal du blive.”
20Adam kaldte sin kone Eva3,20 Navnet Eva på hebraisk minder om et ord, der betyder „livgiver”., for hun blev hele menneskeslægtens mor. 21Derpå lavede Gud skindtøj til Adam og hans kone.
22Så sagde Gud: „Nu da menneskene er blevet som os i den forstand, at de kender både det gode og det onde, skal de ikke også spise frugten fra livets træ og leve evigt.” 23Derfor bortviste Gud dem fra Edens have og satte dem til at dyrke den jord, hvoraf de var taget. 24Han drev dem ud og satte keruber3,24 Keruber er engle, der ofte fungerer som vagtposter. I modsætning til andre engle har de vinger. øst for Edens have til at bevogte vejen til livets træ med glimtende og hvirvlende flammesværd.
Bɔne A Adam Yɛeɛ Ne Akyire Asɛm
1Na ɔwɔ yɛ ɔdaadaafoɔ wɔ wiram mmoadoma a Awurade Onyankopɔn abɔ wɔn no nyinaa mu. Ɔwɔ no kɔɔ ɔbaa no nkyɛn kɔbisaa no sɛ, “Enti, ɛyɛ ampa ara sɛ, Onyankopɔn se, ‘Monnni turo yi mu aduaba biara?’ ”
2Ɔbaa no buaa ɔwɔ sɛ, “Yɛtumi di nnua a ɛwɔ turo yi mu no so aduaba biara, 3nanso Onyankopɔn kaa sɛ, ‘Ɛnsɛ sɛ yɛdi dua a ɛsi turo no mfimfini no so aduaba, na ɛnsɛ sɛ yɛde yɛn nsa mpo ka, anyɛ saa a, yɛbɛwuwu.’ ”
4Na ɔwɔ no ka kyerɛɛ ɔbaa no sɛ, “Morenwuwu. 5Onyankopɔn nim sɛ, ɛda a mobɛdi no ara pɛ, mo ani bɛba mo ho so, ama moayɛ sɛ Onyankopɔn, na moahunu papa ne bɔne.”
6Ɛberɛ a ɔbaa no hunuu sɛ dua a ɛsi mfimfini no so aba no wɔdi a, ɛbɛyɛ yie, na ɛyɛ akɔnnɔ, na afei ɛte ani no, ɔtee bi diiɛ, de bi ma ne kunu a na ɔne no wɔ hɔ maa ɔno nso diiɛ. 7Wɔdi wieeɛ no, wɔn baanu ani baa wɔn ho so, na wɔhunuu sɛ wɔn nyinaa da adagya. Enti, wɔkekaa nhahan sisii animu de kataa wɔn adagya so.
8Ɛda no anwummerɛ, wɔtee Awurade Onyankopɔn nka sɛ ɔnam turo no mu. Enti, Adam ne ne yere Hawa de wɔn ho kɔsiee nnua a ɛwɔ turo mu hɔ no mu sɛdeɛ Awurade Onyankopɔn renhunu wɔn. 9Enti, Awurade Onyankopɔn frɛɛ Adam bisaa no sɛ, “Mowɔ he?”
10Adam buaa sɛ, “Metee wo nka wɔ turo no mu hɔ, nanso na mesuro, ɛfiri sɛ, na meda adagya enti mekɔtɛeɛ.”
11Na Onyankopɔn bisaa no sɛ, “Hwan na ɔka kyerɛɛ wo sɛ na woda adagya? Gyama dua a meka kyerɛɛ wo sɛ, nni so aba no, woadi nʼaba no bi?”
12Adam kaa sɛ, “Aane. Ɔbaa no a wode no maa me sɛ me ne no ntena no na ɔde aduaba a ɔte firii dua no so no brɛɛ me ma mediiɛ.”
13Enti, Awurade Onyankopɔn bisaa ɔbaa no sɛ, “Ɛdeɛn na woayɛ yi?”
Ɔbaa no buaa sɛ, “Ɔwɔ no na ɔdaadaa me ma mediiɛ.”
14Enti, Awurade Onyankopɔn ka kyerɛɛ ɔwɔ no sɛ, “Esiane saa adeɛ a woayɛ yi enti,
“Wɔadome wo wɔ mmoa nyinaa
ne nkekaboa mu.
Wobɛwea wʼafuru so,
na wo nkwa nna
nyinaa woadi mfuturo.
15Mede ɔtan bɛto
wo ne ɔbaa no
ne wʼasefoɔ ne nʼasefoɔ ntam.
Ɔno na ɔbɛbɔ wo tire,
na wo nso woaka ne nantin.”
16Afei, Awurade Onyankopɔn ka kyerɛɛ ɔbaa no nso sɛ,
“Wobɛte ɔyea pa ara wɔ wʼawoɔ mu;
ɔyea mu na wobɛwo mma.
Yei nyinaa akyiri no,
wʼani bɛgyina wo kunu na ɔbɛdi wo so.”
17Onyankopɔn ka kyerɛɛ Adam nso sɛ, “Esiane sɛ wotiee wo yere asɛm, na wodii dua a mehyɛɛ wo sɛ, ‘Nni so aba no’ enti,
“Madome asase,
na ɔbrɛ ne ɔhaw mu na wobɛdidi so
wo nkwa nna nyinaa.
18Ɛbɛfifiri nkasɛɛ ne nkyɛkyerɛ
ama wo na woadi wiram nhahan.
19Wobɛsiam wʼanim fifire
ansa na woanya aduane adi,
kɔsi sɛ wobɛwu akɔ dɔteɛ mu, ɛfiri sɛ,
dɔteɛ no mu na menwonoo wo firiiɛ;
woyɛ dɔteɛ,
na dɔteɛ mu na wobɛsane akɔ.”
20Adam too ne yere no edin Hawa, ɛfiri sɛ, ɔno na ɔbɛyɛ ateasefoɔ nyinaa na.
21Awurade Onyankopɔn de aboa nwoma yɛɛ ntadeɛ maa Adam ne ne yere Hawa de kataa wɔn ho. 22Awurade Onyankopɔn kaa sɛ, “Afei, onipa no abɛyɛ sɛ yɛn ara a, wahunu papa ne bɔne. Ɛnsɛ sɛ yɛma no ɛkwan na ɔtene ne nsa kɔte nkwa dua no so aba no bi die, na ɔtena ase afebɔɔ.” 23Enti, Awurade Onyankopɔn pamoo no firii Eden turo no mu sɛ ɔnkɔyɛ adwuma wɔ asase a, wɔnwonoo no firii mu no so. 24Ɔpamoo onipa no. Na Eden turo no apueeɛ fam hɔ no, ɔde Kerubim ne afena a ɛredɛre twa ne ho fa baabiara no sii hɔ sɛ, ɛnwɛn ɛkwan a ɛkɔ nkwa dua no ho.
