Jakob hos Laban
1Jakob fortsatte sin rejse og ankom til landet mod øst. 2Der fik han øje på tre fåreflokke, der lå ved en brønd på en mark og ventede på noget vand at drikke. Stenen, som lå over brøndåbningen, var meget stor. 3Når alle fåreflokkene var samlet, ville hyrderne rulle stenen væk fra brøndåbningen og give fårene vand og derefter lægge stenen tilbage over brønden igen.
4„Hvor kommer I fra?” spurgte Jakob hyrderne.
„Fra Karan,” svarede de.
5„Kender I Laban, Nakors sønnesøn?”
„Ja, ham kender vi godt.”
6„Hvordan har han det?”
„Han har det godt. Det er for øvrigt hans datter Rakel, der kommer derovre med fårene.”
7„Hvorfor giver I ikke fårene noget vand, så de kan vende tilbage til deres græsgang?” spurgte Jakob. „Solen står jo endnu højt på himlen, så det er da for tidligt at samle dem.”
8„Vi må vente, til alle hyrderne er her, før vi kan rulle stenen til side og give dem vand.”
9Mens Jakob stod og snakkede med hyrderne, kom Rakel med sin fars får, som hun passede. 10Da Jakob så Rakel, sin morbrors datter, og fårene, gik han hen og væltede stenen til side og hentede vand til sin onkels får. 11-12Derefter gav han Rakel et kindkys og fortalte med tårer i øjnene, at han var søn af hendes faster, Rebekka. Hun løb straks hjem for at fortælle sin far det. 13Så snart Laban hørte, at hans søstersøn Jakob var kommet, løb han ud for at møde ham. Han omfavnede ham, kyssede ham på kinden som hilsen og tog ham med hjem. Dér fortalte Jakob ham hele sin historie. 14Og Laban udbrød: „Tænk engang, det er min egen slægtning, der er kommet.”
Laban bedrager Jakob
Da Jakob havde boet hos sin onkel en måneds tid, 15sagde Laban: „Selv om vi er i familie, er det ikke meningen, at du skal arbejde gratis for mig. Sig mig, hvor meget du vil have i løn.” 16Laban havde to døtre, den ældste hed Lea og den yngste Rakel. 17Lea havde kønne øjne, men Rakel var helt igennem smuk og dejlig. 18Jakob var allerede forelsket i Rakel, så han sagde til Laban: „Jeg vil arbejde for dig i syv år, hvis du vil give mig din yngste datter, Rakel, til kone.”
19„Det er i orden!” sagde Laban. „Jeg vil hellere have, at hun gifter sig med dig end med nogen uden for slægten.”
20Så arbejdede Jakob for Laban i syv år for at få Rakel. Årene fløj af sted, som var de dage—så forelsket var han. 21Da dagen kom, sagde Jakob til Laban: „De syv år er gået, så jeg vil gerne giftes med Rakel nu.”
22Så indbød Laban alle naboerne til en stor bryllupsfest. 23Men da det blev aften, tog han sin datter Lea og gav hende til Jakob, og Jakob lå hos hende. 24Laban gav Lea sin slave Zilpa til tjenestepige. 25Først næste morgen opdagede Jakob, at det var Lea! „Hvor kunne du dog gøre sådan noget imod mig?” råbte han rasende. „Jeg har tjent dig i syv år for Rakel, har jeg ikke? Hvorfor har du så bedraget mig?”
26„Tag det roligt,” forsvarede Laban sig. „Her til lands plejer vi ikke at bortgifte den yngste før den ældste. 27Vent til bryllupsugen med Lea er forbi, så skal jeg nok give dig Rakel—hvis du altså vil arbejde syv år mere for mig!”
28Det gik Jakob så med til. Han fejrede bryllupsugen sammen med Lea, og bagefter gav Laban ham også Rakel til kone. 29Rakel fik Labans slave Bilha til tjenestepige. 30Så lå Jakob hos Rakel, og han elskede hende højere end Lea. Han arbejdede derefter for Laban syv år mere.
Jakobs børn
31Da Herren så, at Lea ikke blev elsket, lod han hende blive gravid, men Rakel kunne ingen børn få. 32Lea fødte en søn, som hun kaldte Ruben.29,32 Et ordspil med „Gud har set min ulykke”. „Herren har set, hvor ulykkelig jeg er,” sagde hun. „Men nu vil min mand sikkert elske mig!” 33Snart efter blev hun igen gravid og fødte en søn til, som hun kaldte Simeon.29,33 Et ordspil med „Herren har hørt”. „Herren har hørt, at jeg blev tilsidesat, og derfor gav han mig en søn mere,” sagde hun. 34Senere blev hun igen gravid og fødte nok en søn, som hun kaldte Levi.29,34 Et ordspil med „hengivenhed”. „Siden jeg nu har født tre sønner,” sagde hun, „må min mand da føle hengivenhed for mig.” 35Så blev hun igen gravid og fødte en søn, som hun kaldte Juda.29,35 Et ordspil med „lovprisning”. „Nu vil jeg prise Herren!” sagde hun. Så fik hun ikke flere børn i nogen tid.
雅各到达舅父家
1雅各继续前行，来到东方人住的地方， 2看见田间有一口井，有三群羊卧在井边，因为当地人用那口井的水饮羊。井口盖着一块大石头。 3羊群聚集在井旁的时候，牧人就把石头挪开饮羊，随后再把石头挪回原处。
4雅各问牧人：“弟兄们，你们是从哪里来的？”他们说：“我们是从哈兰来的。” 5雅各问道：“你们认识拿鹤的孙子拉班吗？”他们说：“我们认识。” 6雅各又问：“他好吗？”他们回答说：“很好。你看，他的女儿拉结带着羊群来了。” 7雅各对他们说：“太阳还高，不到把羊关起来的时候，你们饮了羊，再放它们去吃草吧！” 8他们说：“不行，要等所有的羊群到齐，有人挪开井口的石头后，才能饮羊。”
9他们还在说话的时候，拉结就带着她父亲的羊群来到井边，她是个牧羊女。 10雅各看见表妹拉结和舅父拉班的羊群来了，就上前把井口的石头挪开，饮他舅父的羊。 11他亲吻拉结，并放声大哭。 12雅各告诉拉结自己是她父亲的外甥，是利百加的儿子。拉结便跑去告诉她父亲。
13拉班听见外甥雅各来了，就跑去迎接他，拥抱他，亲吻他，然后把他接到自己家里。雅各把事情的经过告诉他。 14拉班高兴地说：“你真是我的骨肉之亲啊！”雅各在拉班家里住了一个月。
雅各娶妻
15一天，拉班对他说：“虽然我们是亲戚，也不能让你白白地替我工作。告诉我，你希望得到什么报酬？” 16拉班有两个女儿，大的叫利亚，小的叫拉结。 17利亚两眼无神29:17 “两眼无神”或译“两眼很美丽”。，而拉结长得美丽出众。 18雅各爱上了拉结，于是对拉班说：“我愿意为你工作七年，请你把拉结许配给我。” 19拉班说：“把她嫁给你比嫁给外人好，你就留下来吧！” 20雅各为了拉结给拉班工作了七年。因为他深爱拉结，所以这七年在他眼中就像短短的几天。
21一天，雅各对拉班说：“期限已经满了，现在请把我妻子给我，我好和她同房。” 22于是，拉班就摆设宴席款待当地的人。 23到了晚上，拉班却把女儿利亚送给雅各，雅各和她同房。 24拉班又把自己的婢女悉帕送给女儿利亚做婢女。
25第二天早上，雅各才发现娶的是利亚，就对拉班说：“你对我做的是什么事啊！我服侍你不就是为了拉结吗？你为什么骗我？” 26拉班说：“依照本地的习俗，妹妹不能比姐姐先出嫁。 27等这七天的婚期过了，我就把拉结也许配给你，你再替我工作七年。”
28雅各同意了。过了七天，拉班把女儿拉结嫁给雅各， 29又把自己的婢女辟拉送给拉结。 30雅各也和拉结同房，他深爱拉结，胜过爱利亚。他又替拉班工作了七年。
雅各的儿女
31耶和华看见利亚失宠，就使利亚生育，但拉结却不生育。 32利亚怀孕生了一个儿子，给孩子取名叫吕便29:32 “吕便”意思是“看，一个儿子”，此词发音像希伯来文“他看见了我的痛苦”一词的发音。。她说：“耶和华看见了我的痛苦，现在我丈夫一定会爱我。” 33她又怀孕生了一个儿子，就说：“耶和华听见了我丈夫不爱我，所以又给我这个儿子。”于是，她给孩子取名叫西缅29:33 “西缅”意思是“听见”。。 34她又再度怀孕，生了一个儿子，就说：“这次我丈夫一定会依恋我，因为我给他生了三个儿子。”于是，他给孩子取名叫利未29:34 “利未”意思是“联合”。。 35后来，利亚再次怀孕，生了一个儿子，她说：“这次我要赞美耶和华！”于是，她给孩子取名叫犹大29:35 “犹大”意思是“赞美”。。之后，利亚停止了生育。
