Bibelen på hverdagsdansk

1. Mosebog 28:1-22

1Isak kaldte nu Jakob til sig og sendte ham af sted med følgende besked: „Du må ikke gifte dig med en kana’anæisk pige. 2Rejs straks til Paddan-Aram—til din morfar Betuels familie—og find dig en kone blandt dine kusiner, din onkel Labans døtre. 3Må den almægtige Gud velsigne dig og give dig mange børn, så du må blive stamfar til en stor slægt. 4Må den velsignelse, han lovede Abraham, følge dig og dine efterkommere, så det land her, hvor vi endnu bor som fremmede, må blive dit—for Gud lovede at give det til Abrahams slægt!”

5Jakob begyndte så den lange rejse til Paddan-Aram for at komme i sikkerhed hos sin morbror, Laban, aramæeren Betuels søn.

6-7Esau fik at vide, at hans far havde velsignet Jakob og sendt ham af sted til Paddan-Aram for at finde sig en kone der, og at han havde befalet ham ikke at gifte sig med en pige fra Kana’an. 8Han forstod da, at hans forældre ikke brød sig om de kana’anæiske kvinder. 9Derfor rejste han til sin onkel Ishmaels familie, og tog Ishmaels datter Mahalat28,9 Teksten tilføjer: „søster til Nebajot”. til kone ved siden af dem, han havde i forvejen.

Jakobs drøm i Betel

10Jakob forlod altså Be’ersheba og satte kursen mod byen Karan i Paddan-Aram. 11Ved solnedgang fandt han et sted, hvor han kunne overnatte. Han brugte en sten som hovedpude og lagde sig til at sove. 12Han drømte, at han så en trappe, der nåede fra jorden op til Himlen, og Guds engle gik op og ned ad trappen. 13Oven for trappen stod Herren. „Jeg er Herren,” sagde han. „Din bedstefar Abrahams og din far Isaks Gud! Den jord, du ligger på, tilhører dig. Jeg vil give det her land til dig og dine efterkommere. 14De skal blive talrige som sandkornene på jorden, og de skal brede sig i alle retninger—mod øst og vest og nord og syd. Og gennem dig og en af dine efterkommere skal alle jordens folk blive velsignet. 15Jeg vil være med dig og beskytte dig, hvor du end går, og til sin tid vil jeg føre dig sikkert tilbage til dette land. Jeg vil hjælpe dig og opfylde alt det, jeg har lovet dig.”

16-17Så vågnede Jakob og udbrød forfærdet: „Herren er på dette sted—og jeg vidste det ikke. Det her er bestemt et meget specielt sted. Det er intet mindre end Guds hus og indgangen til Himlen!”

18Da han stod op tidligt næste morgen, tog han den sten, han havde brugt til hovedpude, og rejste den på højkant som en mindesten. Derpå hældte han olivenolie ud over den for at indvi stedet til Gud, 19og han kaldte stedet Betel.28,19 Det betyder: „Guds hus”. Det var i nærheden af den landsby, som i gamle dage hed Luz.

20-21Jakob aflagde nu følgende løfte: „Hvis Herren vil være med mig, beskytte mig på rejsen, sørge for mad og klæder og bringe mig sikkert hjem til min far—så skal Herren være min Gud! 22Og den mindesten, som jeg har rejst her, skal være et sted, hvor man tilbeder Gud. Jeg vil også give Gud en tiendedel af alt, hvad han giver mig.”

La Bible du Semeur

Genèse 28:1-22

1Alors Isaac appela Jacob, il le bénit et lui donna cet ordre : Tu n’épouseras pas une Cananéenne. 2Mets-toi en route, va à Paddân-Aram chez Betouel, ton grand-père maternel, et prends une femme de là-bas parmi les filles de ton oncle Laban. 3Le Dieu tout-puissant te bénira, il te donnera des enfants, il rendra tes descendants nombreux et tu deviendras l’ancêtre d’un grand nombre de peuples. 4Il te transmettra la bénédiction d’Abraham à toi et à ta descendance, afin que tu hérites le pays dans lequel tu habites en immigrant et que Dieu a donné à Abraham28.4 Voir Gn 17.4-8..

5Jacob, envoyé par son père, partit donc pour Paddân-Aram, et il se rendit chez Laban, fils de Betouel l’Araméen, et frère de Rébecca, sa mère et celle d’Esaü.

6Esaü vit qu’Isaac avait béni Jacob et qu’il l’avait envoyé à Paddân-Aram pour y trouver une épouse, et qu’en le bénissant il lui avait ordonné de ne pas épouser une fille du pays de Canaan, 7que Jacob avait obéi à son père et à sa mère et qu’il était parti pour Paddân-Aram. 8Il comprit alors que les filles de Canaan étaient mal vues de son père, 9Esaü se rendit chez Ismaël, fils d’Abraham, et épousa, en plus de ses autres femmes, sa fille Mahalath, la sœur de Nebayoth.

Béthel, « Maison de Dieu »

10Jacob avait quitté Beer-Sheva et marchait en direction de Harân28.10 C’est-à-dire à plus de six cents kilomètres de là.. 11Comme le soleil se couchait, il prit une pierre pour s’en faire un oreiller et se coucha pour passer ainsi la nuit dans le lieu qu’il avait atteint. 12Dans son rêve, il vit une sorte d’escalier reposant sur la terre, et dont le haut atteignait le ciel. Et voici que des anges de Dieu montaient et descendaient cet escalier28.12 Voir Jn 1.51. Il s’agit certainement de l’escalier d’un temple ou d’une tour à étages du type des ziggourats mésopotamiennes.. 13L’Eternel lui-même se tenait tout en haut et lui dit : Je suis l’Eternel, le Dieu d’Abraham ton ancêtre et le Dieu d’Isaac. Cette terre sur laquelle tu reposes, je te la donnerai, à toi et à ta descendance. 14Elle sera aussi nombreuse que la poussière de la terre ; elle étendra son territoire dans toutes les directions : vers l’ouest et l’est, vers le nord et le sud. Par toi et par elle, toutes les familles de la terre seront bénies28.14 Voir 12.3 ; 13.16. Autre traduction : toutes les familles … se béniront en citant votre exemple.. 15Et voici : je suis moi-même avec toi, je te garderai partout où tu iras ; et je te ferai revenir vers cette région ; je ne t’abandonnerai pas mais j’accomplirai ce que je t’ai promis.

16Jacob s’éveilla et s’écria : Assurément, l’Eternel est en ce lieu, et moi je l’ignorais !

17Il fut saisi de crainte et ajouta : Ce lieu est redoutable ! Ce ne peut être que le sanctuaire de Dieu. C’est ici la porte du ciel.

18Le lendemain, de grand matin, il prit la pierre sur laquelle avait reposé sa tête, il la dressa en stèle et répandit de l’huile sur son sommet28.18 En signe de consécration.. 19Il appela cet endroit Béthel (Maison de Dieu). Auparavant la localité s’appelait Louz. 20Puis il fit le vœu suivant : Si Dieu est avec moi, s’il me protège au cours du voyage que je suis en train de faire, s’il me fournit de quoi manger et me vêtir, 21et si je reviens sain et sauf chez mon père, alors l’Eternel sera mon Dieu. 22Cette pierre que j’ai dressée comme stèle deviendra un sanctuaire de Dieu et je t’offrirai le dixième de tous les biens que tu m’accorderas.