Bibelen på hverdagsdansk

1. Mosebog 27:1-46

Jakob snyder sin far og får den førstefødtes velsignelse

1Da Isak var blevet gammel og ikke længere kunne se, kaldte han en dag sin ældste søn, Esau, til sig.

„Min søn!” sagde han.

„Ja, hvad er der, far?” svarede Esau.

2„Jeg er nu en gammel mand og kan dø når som helst. 3Tag din bue og dine pile og gå ud og skyd mig et stykke vildt. 4Tilbered så en lækker ret mad—sådan som jeg kan lide den. Bring den så her, så jeg kan nyde den og give dig min velsignelse, inden jeg dør.”

5Nu stod Rebekka imidlertid og lyttede, da Isak talte til Esau. Så da Esau gik ud for at skyde noget vildt til sin far, 6kaldte hun på Jakob og sagde: „Jeg hørte din far sige til din bror: 7‚Skyd mig et stykke vildt og tilbered det, så jeg kan spise det. Bagefter vil jeg give dig Herrens velsignelse, inden jeg dør.’ 8Men hør nu godt efter, Jakob, og gør nøjagtig, som jeg siger: 9Gå ud og hent mig to af de bedste gedekid fra flokken, så skal jeg lave en lækker ret mad, sådan som din far kan lide den. 10Derefter skal du servere maden for din far, så han kan nyde den og give dig velsignelsen, inden han dør.”

11„Jamen mor,” indvendte Jakob. „Esaus hud er jo lige så lodden, som min er glat. 12Hvad nu, hvis far føler på mig? Så opdager han, at jeg bedrager ham, og så får jeg en forbandelse i stedet for en velsignelse.”

13Men hans mor svarede: „Forbandelsen tager jeg på mig! Bare gør, som jeg siger. Gå nu ud og hent de gedekid!”

14Så gik Jakob ud og hentede kiddene og gav hende dem, hvorefter hun tilberedte en lækker ret mad, sådan som hans far kunne lide den. 15Dernæst tog hun Esaus bedste tøj og gav Jakob det på. 16Hans glatte arme og hals dækkede hun med skindet fra gedekiddene. 17Så rakte hun ham den lækre mad og det brød, hun havde bagt. 18Han gik så ind med det og sagde: „Værsgo, far!”

„Tak!” sagde Isak. „Hvem er det, der taler?”

19„Det er Esau, din ældste søn!” svarede Jakob. „Jeg har gjort, som du sagde! Sæt dig nu op og spis vildtet, så du kan give mig din velsignelse!”

20„Hvordan bar du dig ad med at klare det så hurtigt, min søn?”

„Herren, din Gud, sendte byttet lige i armene på mig!” svarede Jakob.

21„Kom nærmere,” sagde Isak, „så jeg kan røre ved dig og mærke, om det virkelig er dig, Esau!” 22Så gik Jakob hen til sin far, og Isak følte på ham. „Det er Jakobs stemme, men Esaus arme,” sagde han undrende.

23Han genkendte ikke Jakob på grund af de behårede arme, som jo måtte være Esaus. Inden Isak velsignede ham, 24spurgte han igen:

„Det er Esau, ikke?”

„Jo, selvfølgelig!” svarede Jakob.

25„Giv mig da maden, så jeg kan spise den og velsigne dig.”

Jakob rakte ham maden og vinen, og han spiste og drak. 26Bagefter sagde Isak: „Kom hen og kys mig på kinden, min dreng!” 27Da Jakob kom hen for at kysse sin far på kinden, kunne Isak mærke duften af Esaus tøj, og han velsignede ham med ordene:

„Duften af min søn er som duften af den jord, Herren har velsignet. 28Gud vil velsigne din afgrøde med væde fra himlen og næring fra jorden. Du får korn og vin i overflod. 29Folkeslag skal tjene dig og ærbødigt bøje sig for dig. Du og din slægt skal herske over din bror og hans slægt. Forbandet være enhver, der forbander dig—og velsignet være enhver, der velsigner dig.”

30Da Isak var færdig med at velsigne ham, og Jakob lige var gået, kom Esau hjem fra jagten. 31Han tilberedte en lækker ret mad og bragte den ind til sin far: „Her er jeg, Far. Sæt dig nu op og spis mit vildt, så du kan give mig din velsignelse!”

32„Hvad!” udbrød Isak forvirret. „Hvem er du?”

„Esau—din ældste søn!”

33Da blev Isak bestyrtet og rystede voldsomt over hele kroppen. „Jamen, hvem var det da, som bragte mig vildt før du kom? Jeg har allerede spist, og nu har han fået velsignelsen!”

34Ved de ord udstødte Esau et jamrende skrig og råbte: „Giv dog også mig en velsignelse, far!”

35„Det kan jeg ikke, Esau. Din bror snød mig og stjal din velsignelse!”

36„Ikke så underligt, at han hedder Jakob! Nu har han bedraget mig to gange!” sagde Esau bittert. „Først tog han min førstefødselsret, og nu har han stjålet min velsignelse! Har du dog ikke en velsignelse til mig også?”

37„Nej, for jeg har gjort ham til hersker over dig,” sagde Isak. „Din slægt har jeg gjort til tjenere for hans slægt, og jeg har lovet ham overflod af korn og vin. Hvad har jeg tilbage at give dig, min søn?”

38„Har du kun den ene velsignelse, Far? Velsign dog også mig!” Esau brast i gråd.

39Men Isak svarede: „Din boplads bliver langt fra den frugtbare jord og fra himlens væde. 40Med dit sværd skal du skaffe dig føden, og du skal tjene din bror, indtil du ryster hans åg af dig.”

Jakob flygter til sin morbror i Paddan-Aram

41Esau bar nag til Jakob, fordi han havde stjålet hans velsignelse, og han sagde til sig selv: „Om kort tid dør far. Så slår jeg Jakob ihjel!” 42Da Rebekka fik nys om, hvad hendes ældste søn havde i sinde, kaldte hun straks Jakob til sig og fortalte ham om Esaus hensigter. „Esau vil hævne sig og skaffe dig af vejen,” sagde hun. 43„Gør nu, som jeg siger: Flygt til din onkel Laban i Karan 44og bliv der, til din brors vrede er kølnet af, 45og han har glemt, hvad du har gjort imod ham. Når han ikke er vred længere, sender jeg bud til dig, så du kan komme tilbage. Jeg vil ikke kunne bære at miste jer begge på en gang.”27,45 Hvis Esau slog Jakob ihjel, ville han selv blive henrettet.

46Til Isak sagde Rebekka: „Jeg er inderligt træt af de hittitiske kvinder! Jeg vil hellere dø end opleve, at Jakob gifter sig med en af dem.”

Chinese Contemporary Bible (Traditional)

創世記 27:1-46

以撒為兒子祝福

1以撒年老的時候,眼睛昏花,幾乎看不見。他把大兒子以掃叫來,說:「我兒啊!」以掃說:「我在這裡。」 2以撒說:「我年老了,不知道還能活多久。 3現在,帶著你的弓箭去田野為我打些野味來, 4照我喜歡的口味,做成美食給我吃,以便我在死前給你祝福。」

5利百加聽見了以撒跟兒子以掃說的話。以掃出去打獵後, 6利百加就對她兒子雅各說:「我聽見你父親對你哥哥以掃說, 7『你去打些野味回來,做成美食給我吃,以便我死之前在耶和華面前給你祝福。』 8現在,孩子,你要聽我的話,照我的吩咐去做。 9你到羊群裡選兩頭上好的山羊羔,我好照你父親喜愛的口味做成美食, 10由你拿去給他吃,讓他死前為你祝福。」

11雅各對母親利百加說:「哥哥以掃渾身是毛,我的皮膚光滑。 12如果父親用手摸我,一定會發覺我騙他,那時候我不但得不到祝福,反會招來咒詛。」 13他母親利百加對他說:「孩子啊,有咒詛,我來承擔。你只管聽我的話,把羊羔牽來。」

14於是,雅各把羊牽來交給母親,他母親就照他父親喜愛的口味做成美食。 15利百加又拿了大兒子以掃留在家裡最好的衣服,給小兒子雅各穿上, 16再用山羊皮把雅各光滑的手和脖子都包起來, 17然後把做好的美味和餅交給雅各

18雅各來到父親跟前,叫了一聲:「父親。」以撒回答說:「我在這裡,孩子,你是誰?」 19雅各對父親說:「我是你的大兒子以掃,你吩咐我的事,我已經辦好了。請你坐起來,吃我打的野味,然後給我祝福。」 20以撒對他說:「孩子,你怎麼這麼快就打到野味了?」雅各回答說:「因為你的上帝耶和華讓我碰見好機會。」 21以撒說:「孩子,過來,讓我摸摸看你是不是我兒以掃。」 22雅各挨到父親跟前,以撒摸著他說:「聲音是雅各的聲音,手卻是以掃的手。」 23因為雅各手上有毛,與他哥哥以掃的手一樣,以撒分辨不出來,就給他祝福。 24以撒又問:「你真是我的兒子以掃嗎?」雅各回答說:「是。」 25以撒便說:「把野味拿給我,我吃了你打的野味就為你祝福。」雅各遞上野味,以撒吃了;雅各又拿酒給他喝,他也喝了。 26以撒對他說:「孩子,你過來親吻我。」 27雅各就挨上前去親了父親。以撒聞到他衣服上的氣味,就祝福他說:

「我兒子的香氣就像蒙耶和華賜福之田地的香氣。

28願上帝賜你天上的甘霖、肥沃的土地並豐富的五穀和新酒。

29願萬民都臣服於你,

萬國都向你下拜。

願你成為你弟兄的主人,

願你母親的兒子向你下拜。

咒詛你的,願他受咒詛;

祝福你的,願他蒙祝福。」

以掃求父親祝福

30雅各接受了以撒的祝福才剛離開,他的哥哥以掃就打獵回來了。 31以掃把野味煮好,拿到父親跟前,說:「父親,請起來吃你兒子煮的野味,然後給我祝福。」 32他父親以撒問道:「你是誰?」以掃回答說:「我是你的長子以掃。」 33以撒大為震驚,說:「你沒有來之前,拿野味來給我吃的是誰呢?我已經吃了,也給那人祝福了,他將來必蒙祝福。」

34以掃聽了放聲痛哭,說:「父親啊,求你也為我祝福!」 35以撒說:「你弟弟已經用詭計把你的福分奪去了。」 36以掃說:「怪不得他叫雅各,他已經騙了我兩次,先前把我長子的名分奪去,現在又奪去我的福分!」接著他對父親說:「難道你沒有留下別的祝福可以給我嗎?」

37以撒以掃說:「我已經立他做你的主人,使他的眾弟兄做他的僕人,並給他五穀和新酒。孩子啊,我還能為你做什麼呢?」 38以掃對父親說:「父親啊,你只有一個祝福嗎?父親啊,求你也為我祝福!」以掃又放聲大哭。 39以撒對他說:

「你住的地方必遠離肥沃的土地,

也不會有天上的甘霖。

40你必倚靠刀劍生活,

又必服侍你的弟弟。

到你無法忍受的時候,

你必掙脫頸上的重軛。」

雅各逃往舅父家

41以掃因為父親把祝福給了雅各,就對雅各懷恨在心,暗自思量說:「父親已經不久人世,他死後,我要把雅各殺掉!」 42以掃的計謀傳到利百加耳中。她就派人把雅各叫來,對他說:「你哥哥以掃想要殺你洩憤! 43孩子,聽我的話,現在就逃到哈蘭你舅舅拉班那裡, 44與他住些日子,一直住到你哥哥的氣消了。 45等他氣消了,忘了你對他所做的事,我會派人接你回來。我何必在一天之內失去你們兩個呢?」 46利百加以撒說:「我被這些人女子煩死了。如果雅各也像以掃一樣娶那些人女子為妻,我活著還有什麼意思呢?」