Bibelen på hverdagsdansk

1. Mosebog 24:1-67

En brud til Isak

1Abraham var nu blevet en gammel mand og havde oplevet Herrens rige velsignelse.

2En dag kaldte han på sin ældste og mest betroede tjener, som havde ansvar for alt, hvad han ejede: „Læg din hånd under min lænd,” sagde han, 3„og sværg ved Herren, Himlens og jordens Gud, at du aldrig vil lade min søn gifte sig med en af de kana’anæiske piger, som vi bor iblandt. 4Rejs til mit hjemland og min slægt og find en kone til Isak der.”

5„Men hvad nu, hvis pigen ikke er villig til at rejse tilbage sammen med mig?” spurgte tjeneren. „Skal jeg så bringe Isak tilbage til dit gamle fædreland, så han kan slå sig ned der?”

6„Nej,” sagde Abraham. „Det må du under ingen omstændigheder gøre! 7For Herren, Himlens Gud, gav mig ordre til at forlade mit land og mit folk, og han lovede at give mig og mine efterkommere det land, vi nu bor i som fremmede. Herren vil sende sin engel i forvejen og sørge for, at du finder den pige, som skal være min søns brud. 8Hvis pigen ikke vil følge med dig tilbage, er du løst fra din ed, men du må under ingen omstændigheder bringe min søn tilbage til mit hjemland!” 9Så lagde tjeneren hånden under sin herres lænd og svor på, at han ville gøre, som Abraham havde sagt.

10Derpå tog tjeneren ti af Abrahams kameler og alle slags kostbare gaver, og begav sig på vej til Nakors by i Aram-Naharajim.24,10 Det vil sige Aram mellem de to floder i det nordlige Mesopotamien. 11Da han nåede frem, lod han kamelerne lægge sig ned ved brønden uden for byen. Det var hen ad aften—ved den tid, hvor byens kvinder gik ud til brønden for at hente vand.

12„Herre, du, min herres Gud!” bad han. „Vis godhed mod min herre Abraham og lad det lykkes for mig at udføre den opgave, han har pålagt mig. 13Jeg stiller mig her ved brønden, nu hvor byens unge kvinder kommer ud for at hente vand. 14Når jeg så spørger en af dem, om jeg må få en slurk vand, og hun svarer: ‚Drik kun, og lad mig også sørge for, at dine kameler får noget at drikke!’—lad det så være hende, du har udset til at blive Isaks kone. På den måde vil jeg være klar over, at du har været nådig mod min herre!”

15-16Endnu mens han bad, kom en ung pige gående hen mod brønden med sin vandkrukke på skulderen. Hun hed Rebekka og var datter af Betuel, en søn af Milka og Nakor, Abrahams bror. Rebekka var meget smuk, og hun var jomfru. Hun gik ned til brønden og fyldte sin krukke. Da hun kom op igen, 17skyndte tjeneren sig hen til hende og sagde: „Giv mig lidt vand fra din krukke!”

18„Gerne!” svarede hun og tog krukken ned fra skulderen, så han kunne drikke. 19Da han havde slukket sin tørst, tilføjede hun: „Lad mig også sørge for, at dine kameler får noget at drikke!” 20Straks løb hun hen til vandtruget og tømte sin krukke. Derefter hentede hun mere vand og hældte det i truget, indtil kamelerne var færdige med at drikke. 21Imens stod tjeneren og betragtede hende i tavshed—spændt på, om Gud havde ladet hans rejse lykkes.

22Da kamelerne endelig havde slukket deres tørst, gav tjeneren pigen en guldnæsering24,22 Teksten tilføjer: „som vejede en halv shekel”, dvs. ca. 8 g. og satte to tunge guldarmbånd på hendes arme.24,22 Teksten tilføjer: „som vejede ti shekel”, ca. 160 g. 23„Sig mig, hvem du er datter af,” sagde han, „og om der er plads i din fars hus, så jeg og mine folk kan få husly der i nat.”

24Hun svarede: „Jeg er datter af Betuel, som er Milkas og Nakors søn. 25Vi har masser af halm og foder og plads, så I kan overnatte hos os.”

26Ved disse ord bøjede tjeneren sig og lovpriste Gud. 27„Tak Herre, du min herre Abrahams Gud,” udbrød han. „Tak for din godhed og trofasthed imod min herre, og tak, fordi du førte mig direkte til min herres slægtninge.”

28Imidlertid løb pigen hjem og fortalte sin familie, hvad der var sket. 29-30Da hendes bror Laban så næseringen og armbåndene på sin søsters arme og hørte hende fortælle, hvad manden havde sagt til hende, skyndte han sig ud til brønden, hvor manden stadig stod med sine kameler. 31„Velkommen, kære ven,” sagde han. „Kom dog og vær vores gæst! Hvorfor står du herude? Vi har allerede gjort klar til at modtage dig og dine kameler.”

32Så fulgte manden med Laban hjem. Bagagen blev læsset af kamelerne og Laban sørgede for halm og foder til dem. Så bragte han vand til den gamle tjener og hans kameldrivere, så de kunne vaske deres fødder. 33Derefter blev der serveret mad, men Abrahams tjener sagde: „Jeg vil ikke spise noget, før jeg har fortalt jer om mit ærinde.”

„Sig frem!” svarede Laban.

34„Jeg er Abrahams tjener,” begyndte manden. 35„Herren har velsignet min herre i rigt mål, så han er blevet en velhavende mand med masser af får, kvæg, sølv og guld, tjenere, kameler og æsler.

36Min herres kone, Sara, fødte ham en søn i hans alderdom, og den søn har han givet alt, hvad han ejer. 37Og nu har min herre ladet mig sværge på, at jeg ikke vil lade hans søn gifte sig med en af de lokale kana’anæiske piger. 38I stedet bad han mig tage hertil og opsøge hans slægt og finde en brud til hans søn. 39‚Hvad nu, hvis jeg ikke kan finde en pige, der vil følge med tilbage?’ spurgte jeg. 40Han svarede: ‚Den Herre, i hvis nærhed jeg har levet mit liv, vil sende sin engel i forvejen og lade din rejse lykkes, så du kan finde min søn en kone fra min egen slægt. 41Hvis ikke, er du løst fra din ed. Det samme er tilfældet, hvis hendes familie ikke vil lade hende følge med dig.’

42Da jeg i dag gjorde holdt ved brønden, bad jeg følgende bøn: ‚Herre, du min herre Abrahams Gud! Lad det ærinde lykkes, som jeg er kommet for at udføre. 43Jeg stiller mig her ved brønden, og så siger jeg til en af pigerne, der kommer for at hente vand: „Giv mig lidt vand at drikke fra din krukke!” 44Hvis pigen så svarer: „Drik kun, og lad mig også sørge for dine kameler!”—lad det da være tegnet på, at det er den pige, du har udset til min herres søn.’

45Mens jeg endnu bad, kom Rebekka gående med sin vandkrukke på skulderen. Hun gik ned til brønden og fyldte krukken. Da jeg sagde: ‚Giv mig lidt vand at drikke fra din krukke!’ 46sænkede hun straks krukken og gav mig vand, idet hun sagde: ‚Drik kun, herre, og lad mig også sørge for, at dine kameler får noget at drikke!’ Så drak jeg, og hun sørgede for kamelerne. 47Bagefter sagde jeg til hende: ‚Sig mig, hvem du er datter af.’ Hun svarede: ‚Min far hedder Betuel og er søn af Milka og Nakor.’ Da gav jeg hende næseringen og satte armbåndene på hendes arme. 48Og jeg takkede min herre Abrahams Gud, fordi han havde ledt mig hele vejen, til jeg stod over for min herres brors barnebarn, der skulle være hans søns brud. 49Derfor vil jeg nu gerne vide, om I vil opfylde min herres ønske. Jeg vil gerne have et klart svar, ja eller nej, så jeg ved, hvad jeg har at rette mig efter.”

50Da svarede Laban og Betuel: „Det er helt klart, at Herren har ført dig herhen! Hvad kan vi sige mere? 51Tag kun Rebekka med dig! Lad hende gifte sig med din herres søn, sådan som Herren har bestemt det.”

52Ved de ord bøjede Abrahams tjener sig med ansigtet mod jorden og lovpriste Herren. 53Så hentede han smykker af sølv og guld tillige med smukke dragter, som han gav til Rebekka. Også hendes bror og mor fik gaver. 54Så spiste han og hans ledsagere til aften og overnattede i huset. Da de var stået op næste morgen, sagde han: „Lad mig nu tage tilbage til min herre.”

55„Vi vil gerne beholde Rebekka en halv snes dage endnu,” svarede pigens bror og mor. „Derefter kan I tage af sted.”

56„Ophold mig ikke længere end nødvendigt,” bad tjeneren. „Herren har jo ladet mit ærinde lykkes, og jeg må tilbage til min herre.”

57„Lad os kalde på pigen og lade hende afgøre sagen,” svarede de. 58Så kaldte de på Rebekka og spurgte hende: „Er du parat til at rejse med denne mand?”

„Ja, jeg er,” svarede hun.

59De tog så afsked med Rebekka. Den kvinde, som havde passet Rebekka fra lille, fik besked på også at tage med. 60Familien velsignede Rebekka med følgende ord: „Må dine efterkommere blive talt i tusinder! Må dine efterkommere besejre alle deres fjender!”

61Så satte Rebekka og hendes tjenestepiger sig op på kamelerne og fulgte med Abrahams tjener.

62I mellemtiden ventede Isak hjemme hos sin far. Han boede ellers selv i Negev, ved brønden Be’er-Lahaj-Roi.24,62 Navnet betyder: „Den levende, som ser”. 63En dag hen imod aftenstid, da han gik sig en tur ude på marken fordybet i egne tanker, så han op og fik øje på en karavane af kameler, der nærmede sig. 64Da Rebekka fik øje på ham, gjorde hun straks holdt og steg af sin kamel.

65„Hvem er den mand, der kommer gående dér på marken for at møde os?” spurgte hun Abrahams tjener.

„Det er min herres søn,” svarede tjeneren. Da skyndte hun sig at trække sløret for ansigtet. 66Så fortalte tjeneren hele historien til Isak.

67Isak førte nu Rebekka ind i sin mors telt, og hun blev hans kone. Han kom til at holde meget af hende, og hun var til stor trøst for ham efter tabet af moderen.

Ang Pulong Sang Dios

Genesis 24:1-67

Asawa para kay Isaac

1Tigulang na gid katama si Abraham kag ginbendisyunan siya sang Ginoo sa tanan nga butang. 2Isa sadto ka adlaw, ginsilingan niya ang iya manugdumala24:2 manugdumala: ukon, pinakatigulang. nga suluguon nga nagaasikaso sang tanan niya nga pagkabutang, “Ibutang ang imo kamot sa tunga-tunga sang duha ko ka paa,24:2 Ibutang… paa: buot silingon, ibutang sa kinatawo bilang tanda sang pagsumpa. 3kag magsumpa ka sa akon sa ngalan sang Ginoo, ang Dios sang langit kag sang duta, nga indi ka magpili sang palangasaw-on sang akon anak nga si Isaac diri sa taga-Canaan nga kaupod naton nga nagaestar subong. 4Magkadto ka sa lugar nga akon ginhalinan, kag didto ka magpili sang babayi halin sa akon mga paryente nga ipaasawa sa akon anak nga si Isaac.” 5Pero nagpamangkot ang suluguon, “Ti, paano abi kon indi mag-upod ang babayi sa sini nga lugar? Dal-on ko na lang bala si Isaac didto?” 6Nagsabat si Abraham, “Indi gid pagdal-a si Isaac didto! 7Gindala ako diri sang Ginoo, ang Dios sang langit, halin sa panimalay sang akon amay, sa lugar nga sa diin ako natawo. Kag nagpanumpa siya nga ihatag niya ini nga duta sang Canaan sa akon mga kaliwat. Gani maglakat ka kay magapadala ang Ginoo sang iya anghel sa pag-upod sa imo agod makakita ka didto sang palangasaw-on sang akon anak. 8Kon indi mag-upod ang babayi sa imo, wala ka sing salabton sa sining sumpa mo sa akon. Pero indi lang pagdal-a didto ang akon anak.” 9Gani ginbutang sang suluguon ang iya kamot sa tunga-tunga sang duha ka paa ni Abraham nga iya agalon, kag nagsumpa siya nga tumanon niya ang ginsugo sa iya. 10Pagkatapos nagkuha ang suluguon sang napulo ka kamelyo kag mga malahalon nga pangregalo halin sa iya agalon nga si Abraham. Naglakat dayon siya pakadto sa Aram Naharaim,24:10 Aram Naharaim: isa ka lugar sa Mesopotamia. ang banwa nga ginaestaran ni Nahor.

11Pag-abot sang suluguon sa banwa, ginpaluko niya ang mga kamelyo malapit sa bubon sa guwa sang banwa. Sirom na sadto kag tion sang pagpanag-ob sang mga babayi. 12Nagpangamuyo ang suluguon, “Ginoo, Dios sang akon agalon nga si Abraham, kabay pa nga patigayunon mo ang akon katuyuan diri, kag ipakita mo ang imo kaayo sa akon agalon. 13Nagatindog ako diri sa higad sang bubon samtang nagasag-ob ang mga babayi sang sini nga banwa. 14Kon mangayo gani ako sang tubig sa tibod sang isa ka dalaga, kag magsugot siya nga paimnon ako pati ang akon mga kamelyo, kabay pa nga siya ang babayi nga imo ginpili nga mangin asawa sang imo suluguon nga si Isaac. Sa sini mahibaluan ko nga ginpakita mo ang imo kaayo sa akon agalon nga si Abraham.”

15Wala pa siya makatapos pangamuyo, nag-abot si Rebeka nga may ginapas-an nga tibod. Si Rebeka anak ni Betuel, kag si Betuel anak ni Nahor kag ni Milca. Si Nahor utod ni Abraham. 16Matahom gid nga dalaga si Rebeka kag birhen pa. Nagdulhog siya pakadto sa bubon kag ginsudlan niya sang tubig ang iya tibod. Dayon nagsaka siya agod magpauli. 17Nagdali-dali ang suluguon sa pagsugata sa iya kag nagsiling, “Palihog paimna ako sa imo tibod bisan diutay lang.” 18Nagsabat si Rebeka “Sige sir, inom ka.” Ginpaidalom niya dayon ang tibod kag gin-uyatan samtang nagainom ang suluguon. 19Pagkatapos niya painom sa suluguon, nagsiling siya, “Masag-ob man ako para sa imo mga kamelyo hasta nga makainom sila tanan.” 20Dali-dali niya nga ginbubo ang tubig sa ilimnan sang mga sapat kag nagbalik siya sa bubon sa pagsag-ob liwat. Sige ang iya sag-ob hasta nga nakainom ang tanan nga kamelyo. 21Nagapanilag lang ang suluguon kag ginahunahuna niya kon bala ginapatigayon na sang Ginoo ang iya katuyuan sa pagkadto sa sina nga lugar.

22Pagkatapos inom sang mga kamelyo, ginpaguwa sang suluguon ang dala niya nga singsing nga bulawan nga ang kabug-aton mga anom ka gramo. Ginpaguwa man niya ang duha ka pulseras24:22 pulseras: sa iban nga Bisaya, punseras. nga bulawan nga ang kabug-aton mga 120 ka gramo. Kag ginhatag niya ini kay Rebeka. 23Dayon nagpamangkot siya kay Rebeka, “Kay sin-o ka bata? May lugar pa bala sa inyo nga puwede namon matulugan karon nga gab-i?” 24Nagsabat si Rebeka, “Bata ako ni Betuel nga anak nga lalaki ni Nahor kag ni Milca. 25May matulugan kamo didto sa amon, kag may madamo man nga mga dagami kag kumpay para sa inyo mga kamelyo.” 26Nagluhod dayon ang suluguon kag nagsimba sa Ginoo. 27Siling niya, “Dalayawon ang Ginoo, ang Dios sang akon agalon nga si Abraham. Iya gid ginpakita ang iya padayon nga kaayo sa akon agalon. Ako mismo gintuytuyan niya sa pagkadto sa mga paryente sang akon agalon.”

28Nagdalagan pauli si Rebeka sa balay sang iya iloy kag ginsugid niya sa ila ang tanan nga natabo. 29-30Ang iya utod nga si Laban didto man nagapamati sa ginasugid niya parte sa ginpanghambal sang tawo sa iya. Nakita mismo ni Laban ang singsing kag pulseras nga ginasuksok ni Rebeka. Gani nagdalagan siya pakadto sa bubon kag nagkadto sa tawo nga ginsiling ni Rebeka. Didto gihapon nagatindog ang tawo malapit sa bubon, sa tupad sang mga kamelyo. 31Nagsiling si Laban sa iya, “Ikaw gali ang tawo nga ginapakamaayo sang Ginoo. Ngaa diri ka lang nagatindog? Dali sa balay, kay ginpreparar ko na ang kuwarto para sa inyo kag ang lugar para sa imo mga kamelyo.”

32Nag-upod ang suluguon kay Laban. Pag-abot nila sa balay, ginkuha ni Laban ang mga karga sang mga kamelyo kag ginhatagan niya dayon ang mga kamelyo sang dagami kag kumpay. Gindal-an man niya sang tubig ang suluguon kag ang iya mga kaupod, agod makapanghinaw sila sang ila mga tiil. 33Sang mabutangan na sila sang pagkaon, nagsiling ang suluguon, “Indi ako magkaon kon indi ko anay masugid ang akon katuyuan sa pagkadto diri.” Nagsabat si Laban, “Sige, sugiri kami.”

34Nagsiling siya, “Suluguon ako ni Abraham. 35Ginpakamaayo sang Ginoo ang akon agalon kag manggaranon na gid siya subong. Ginhatagan siya sang Ginoo sang madamo nga mga karnero, kanding, baka, kamelyo, asno, pilak, bulawan, kag mga suluguon nga lalaki kag babayi. 36Bisan tigulang na gid si Sara nga iya asawa, nakabata pa siya. Kag ining bata nila nga lalaki amo ang magapanubli sang tanan niya nga pagkabutang. 37Ginpasumpa ako sang akon agalon nga tumanon ko ang iya sugo nga nagasiling, ‘Indi ka magpili sang pangasaw-on sang akon anak diri sa mga taga-Canaan nga ang ila duta amo ang ginaestaran naton subong. 38Magkadto ka sa panimalay sang akon amay, kag didto ka magpili sang babayi halin sa akon mga paryente nga ipaasawa sa akon anak.’ 39Pero nagpamangkot ako, ‘Ti, paano abi kon indi mag-upod ang babayi sa akon?’ 40Nagsabat siya, ‘Ang Ginoo nga akon ginatuman permi magapadala sang iya anghel sa pag-upod sa imo agod mapatigayon ang imo katuyuan didto. Makakita ka sang palangasaw-on sang akon anak halin sa akon mga paryente, sa panimalay sang akon amay. 41Kon didto ka magkadto sa akon mga paryente, wala ka sing salabton sa sumpa mo sa akon kon indi nila pag-ipadala ang babayi sa imo.’

42“Gani pag-abot ko kaina sa bubon, nagpangamuyo ako. Siling ko, ‘Ginoo, Dios sang akon agalon nga si Abraham, kabay pa nga patigayunon mo ang akon katuyuan sa pagkadto diri. 43Karon, nagatindog ako diri sa higad sang bubon. Kon may mag-abot gani nga dalaga nga magsag-ob, mangayo ako sang diutay lang nga tubig sa iya tibod. 44Kon magsugot gani siya nga paimnon ako pati ang akon mga kamelyo, kabay pa nga siya ang babayi nga ginpili mo nga mangin asawa sang anak sang akon agalon.’

45“Wala pa gani ako makatapos pangamuyo, nag-abot si Rebeka nga may ginapas-an nga tibod. Nagdulhog siya pakadto sa bubon kag nagsag-ob. Nagsiling ako sa iya, ‘Palihog paimna ako.’ 46Ginpaidalom niya dayon ang tibod sa iya abaga, kag nagsiling, ‘Sige, inom ka, kag paimnon ko man ang imo mga kamelyo.’ Gani nag-inom ako, kag dayon ginpainom man niya ang mga kamelyo. 47Pagkatapos sadto, ginpamangkot ko siya kon kay sin-o siya bata. Nagsabat siya, ‘Kay Betuel nga anak nga lalaki ni Nahor kag ni Milca.’ Dayon ginbutangan ko sang singsing ang iya ilong kag ginsuksukan sang mga pulseras ang iya butkon. 48Nagluhod dayon ako kag nagsimba sa Ginoo. Gindayaw ko ang Ginoo, ang Dios sang akon agalon nga si Abraham. Siya ang nagtuytoy sa akon sa husto nga lugar, nga sa diin nakita ko ang anak sang paryente sang akon agalon nga mangin asawa sang iya anak.

49“Karon, gusto ko mahibaluan kon ipaasawa ninyo si Rebeka kay Isaac bilang pagpakita sang inyo matuod nga kaayo sa akon agalon. Siling nga daan kamo agod mahibaluan ko man kon ano ang akon himuon.” 50Nagsabat si Laban kag si Betuel, “Tungod kay ini kabubut-on sang Ginoo, wala na kami sing may masiling pa. 51Ari si Rebeka, dal-a siya kon magpauli ka agod mangin asawa siya sang anak sang imo agalon, suno sa ginsiling sang Ginoo.” 52Pagkabati sadto sang suluguon, nagluhod siya kag nagsimba sa Ginoo. 53Ginpaguwa niya dayon ang iya dala nga mga alahas nga pilak kag bulawan kag pati mga bayo, kag ginhatag kay Rebeka. Ginhatagan man niya sang malahalon nga mga regalo ang utod nga lalaki kag ang iloy ni Rebeka. 54Dayon nagkaon ang suluguon kag ang iya mga kaupod. Kag didto sila nagtulog sadto nga gab-i.

Pagbugtaw nila pagkaaga, nagsiling ang suluguon, “Mapauli na ako sa akon agalon.” 55Pero nagsabat ang utod kag ang iloy ni Rebeka, “Patinera anay diri si Rebeka sa amon bisan napulo lang ka adlaw, pagkatapos sina makalakat na kamo.” 56Pero nagsiling ang suluguon, “Indi man ninyo ako pagpadugaya diri. Ginpatigayon na sang Ginoo ang akon katuyuan sa pagkadto diri, gani pabalika na ninyo ako sa akon agalon.” 57Nagsabat sila, “Tawgon ta anay si Rebeka kag pamangkuton kon ano sa iya.” 58Gani gintawag nila si Rebeka kag ginpamangkot, “Gusto mo bala nga mag-upod sa iya subong?” Nagsabat si Rebeka, “Huo, maupod ako.” 59Gani, ginpaupod nila si Rebeka pati ang iya manug-atipan sa suluguon ni Abraham kag sa iya mga kaupod. 60Ginbendisyunan nila si Rebeka sa iya paglakat. Siling nila,

“Utod namon, kabay pa nga magahalin sa imo ang madamo gid nga mga kaliwat.

Kabay pa nga pierdihon sang imo mga kaliwat ang ila mga kaaway.”

61Sang handa na ang tanan, nagsakay si Rebeka kag ang iya mga suluguon nga babayi sa mga kamelyo, kag nagsunod sila sa suluguon ni Abraham.

62Karon, si Isaac nga didto na nagaestar sa Negev bag-o lang nag-abot halin sa Beer Lahai Roi. 63Sang mga sirom na, nagguwa si Isaac kag naglakat-lakat sa latagon. May nakita siya nga mga kamelyo nga nagapadulong. 64Sang makita ni Rebeka si Isaac, nagpanaog siya sa iya kamelyo 65kag nagpamangkot sa suluguon ni Abraham, “Sin-o inang tawo sa latagon nga nagapadulong sa aton?” Nagsabat ang suluguon, “Siya ang akon agalon nga si Isaac.” Gani gintabunan ni Rebeka ang iya guya sang belo.

66Ginsugid sang suluguon kay Isaac ang tanan niya nga ginhimo. 67Dayon gindala ni Isaac si Rebeka didto sa tolda nga gin-estaran sadto sang iya iloy nga si Sara. Nangin asawa niya si Rebeka kag palangga gid niya siya. Gani naumpawan si Isaac sa iya kasubo tungod sa pagkapatay sang iya iloy.