David forbereder Salomon på tempelbyggeriet
1David sammenkaldte alle landets ledere til et møde i Jerusalem: Stammelederne, de 12 divisionschefer og mange andre officerer, alle der havde opsyn med kongens og hans sønners ejendom og besætning, hofmændene og en række heltemodige krigere. 2Da de var samlet, rejste kongen sig og sagde:
„Mine ledere og mit folk! Jeg havde på hjerte at bygge et tempel, hvor Herrens Ark kunne stå, og hvor Herren kunne bo. Jeg har tilvejebragt alt, hvad der er brug for til byggeriet, 3men Gud har sagt ligeud: ‚Fordi du har udgydt så meget blod i dine krige, bliver det ikke dig, der kommer til at bygge mit tempel.’
4Ikke desto mindre har Herren, Israels Gud, udvalgt mig til at begynde et dynasti, der skal regere over Israel til evig tid. Først udvalgte han Judas stamme til at være den, kongerne skulle komme fra. Dernæst udvalgte han af Judas stamme min familie, og endelig behagede det ham at udvælge mig blandt min fars sønner til at være konge over Israel. 5Og blandt de mange børn, Herren har givet mig, har han udvalgt Salomon til at efterfølge mig som konge over sit folk, Israel. 6Herren sagde nemlig til mig: ‚Din søn Salomon skal bygge mit tempel, for jeg har udvalgt ham som min søn, og jeg vil være hans far. 7Hvis han fortsætter med at følge mine befalinger og forskrifter, som han gør i dag, vil jeg grundfæste hans kongedømme for evigt.’
8Med Gud som vidne opfordrer jeg derfor jer alle, hele Israels folk, Herrens menighed, til at overholde alle Guds bud, så I kan beholde dette gode land og lade det gå i arv til jeres efterkommere til evig tid. 9Og du, min søn Salomon, hold fast ved din fars Gud! Tjen ham helhjertet og med et villigt sind, for Herren ser til hjertet, og han kender hver en tanke! Hvis du søger ham, vil han lade sig finde. Men hvis du vender dig fra ham, vil han forkaste dig for evigt. 10Du må forstå, at Herren har udvalgt dig til at bygge ham et hus, som skal være hans helligdom. Så vær blot frimodig og gå i gang med arbejdet.”
11Derpå overrakte David Salomon planerne over templet med forhallen og de øvrige bygninger, forrådskamrene, tagrummene, det hellige rum og det allerhelligste rum med forsoningsstedet, hvor Gud tilgiver folkets synder. 12Han gav ham også planerne for tempelforgården, de ydre kamre og rummene, hvor tempelredskaberne og alle gaverne til templet skulle opbevares. 13Kongen gav endvidere Salomon instrukser vedrørende præsternes og levitternes skiftehold, og forklarede ham brugen af samtlige redskaber, der hørte til tjenesten i Herrens Hus.
14David forklarede, hvor meget guld og sølv der skulle bruges til de forskellige tempelredskaber, 15hvor meget der skulle bruges til guld- og sølvlysestagerne og de tilhørende lamper af guld eller sølv, afhængig af deres funktion. 16Han forklarede, hvor meget guld der skulle bruges til bordet, hvor de hellige brød skulle lægges frem, og hvor meget sølv der skulle bruges til sølvbordene i templet. 17Derefter forklarede han, hvor meget guld der skulle bruges til kødgafler, stænkeskåle og kander, og hvor meget guld og sølv der skulle bruges til guld- og sølvbægrene. 18Endelig forklarede han, hvor meget rent guld der skulle bruges til røgelsesalteret og til keruberne, hvis vinger dækker over pagtens ark.
19„Hver eneste detalje i denne plan blev givet mig af Herren,” understregede David. 20„Gå derfor blot frimodigt i gang med arbejdet. Lad dig ikke overvælde af det store projekt, for Herren, min Gud, vil være med dig. Han vil ikke svigte dig. Han vil hjælpe dig til at fuldføre det hele, indtil alt arbejdet med Herrens Hus er færdigt. 21Alle præsterne og levitterne er parat til at udføre deres opgaver i templet. Du har mange folk til rådighed, som både er villige og kvalificerede til al slags arbejde. Alle lederne og hele folket vil gøre, hvad du befaler dem.”
تخطيط داود للهيكل
1وَاسْتَدْعَى دَاوُدُ إِلَى أُورُشَلِيمَ كُلَّ زُعَمَاءِ إِسْرَائِيلَ وَرُؤَسَاءِ الأَسْبَاطِ، وَرُؤَسَاءِ الْفِرَقِ الْعَامِلَةِ فِي خِدْمَةِ الْمَلِكِ، وَقَادَةِ الأُلُوفِ وَالْمِئَاتِ، وَمُدِيرِي مُمْتَلَكَاتِ وَأَمْوَالِ الْمَلِكِ وَمُمْتَلَكَاتِ أَبْنَائِهِ، فَضْلاً عَنِ الْخِصْيَانِ وَالأَبْطَالِ وَأَصْحَابِ الْجَاهِ وَالنُّفُوذِ. 2فَقَالَ دَاوُدُ لَهُمْ: «أَصْغُوا إِلَيَّ يَا إِخْوَتِي وَشَعْبِي: لَقَدْ كَانَ فِيِ نِيَّتِي أَنْ أَبْنِيَ بَيْتاً يَسْتَقِرُّ فِيهِ تَابُوتُ عَهْدِ الرَّبِّ، وَيَكُونُ مَوْطِئاً لِقَدَمَيْ إِلَهِنَا، وَقَدْ جَهَّزْتُ مَا يَحْتَاجُهُ هَذَا الْبِنَاءُ مِنْ مَوَادَّ. 3وَلَكِنَّ اللهَ قَالَ لِي: لَا تَبْنِ أَنْتَ بَيْتاً لاِسْمِي، لأَنَّكَ رَجُلُ حَرْبٍ وَقَدْ سَفَكْتَ دَماً. 4إِنَّ الرَّبَّ إِلَهَ إِسْرَائِيلَ قَدِ اصْطَفَانِي مِنْ كُلِّ بَيْتِ أَبِي لِيَجْعَلَنِي مَلِكاً عَلَى إِسْرَائِيلَ إِلَى الأَبَدِ، وَذَلِكَ لأَنَّهُ اخْتَارَ سِبْطَ يَهُوذَا لِلرِّئَاسَةِ، ثُمَّ اخْتَارَ بَيْتَ أَبِي مِنْ بَيْنِ بُيُوتِ يَهُوذَا، وَقَدْ سُرَّ أَنْ يَفْرِزَنِي مِنْ بَيْنِ أَبْنَاءِ أَبِي لِيُوَلِّيَنِي عَلَى مُلْكِ إِسْرَائِيلَ. 5ثُمَّ اصْطَفَى ابْنِي سُلَيْمَانَ مِنْ بَيْنِ أَبْنَائِي الْكَثِيرِينَ الَّذِينَ رَزَقَنِي بِهِمِ الرَّبُّ، لِيَخْلُفَنِي عَلَى عَرْشِ مَمْلَكَةِ الرَّبِّ، عَلَى إِسْرَائِيلَ. 6وَقَالَ لِي: إِنَّ سُلَيْمَانَ ابْنَكَ هُوَ الَّذِي يَبْنِي بَيْتِي وَدِيَارِي، لأَنَّنِي اصْطَفَيْتُهُ لِيَ ابْناً وَأَنَا أَكُونُ لَهُ أَباً. 7فَإِنْ أَطَاعَ شَرَائِعِي وَأَحْكَامِي وَعَمِلَ بِها كَمَا هِيَ عَلَيْهِ الْيَوْمَ فَإِنَّنِي أُثَبِّتُ مَمْلَكَتَهُ إِلَى الأَبَدِ. 8فَأُوْصِيكُمُ الآنَ، عَلَى مَشْهَدٍ مِنْ كُلِّ إِسْرَائِيلَ، وَفِي مَحْضَرِ مَحْفَلِ الرَّبِّ، وَفِي مَسْمَعِ اللهِ، أَنْ تُطِيعُوا جَمِيعَ أَوَامِرِ الرَّبِّ إِلَهِكُمْ، وَتَسْعَوْا إِلَى مُمَارَسَتِهَا لِكَيْ تَظَلُّوا وَارِثِينَ لِلأَرْضِ الطَّيِّبَةِ، ثُمَّ تُوَرِّثُوهَا لأَوْلادِكُمْ مِنْ بَعْدِكُمْ إِلَى الأَبَدِ. 9أَمَّا أَنْتَ يَا ابْنِي سُلَيْمَانُ، فَاعْرِفْ إِلَهَ أَبِيكَ وَاعْبُدْهُ بِكَمَالِ قَلْبٍ، وَبِنَفْسٍ رَاغِبَةٍ، لأَنَّ الرَّبَّ يَتَفَحَّصُ جَمِيعَ الْقُلُوبِ، وَيَفْهَمُ كُلَّ تَصَوُّرٍ وَفِكْرٍ. فَإِنْ طَلَبْتَهُ تَجِدْهُ، وَإِنْ تَرَكْتَهُ يَنْبِذْكَ إِلَى الأَبَدِ. 10فَفَكِّرْ مَلِيًّا، لأَنَّ الرَّبَّ قَدِ اصْطَفَاكَ لِتَبْنِيَ بَيْتاً لِقُدْسِ الأَقْدَاسِ، فَتَقَوَّ وَاعْمَلْ».
داود يقدم لسليمان تصميمات الهيكل وآنيته
11وَقَدَّمَ دَاوُدُ لِسُلَيْمَانَ تَصْمِيمَاتِ بِنَاءِ الرَّوَاقِ وَبُيُوتِهِ وَمَخَازِنِهِ وَأَجْزَائِهِ الْعُلْيَا وَغُرَفِهِ الدَّاخِلِيَّةِ وَقُدْسِ الأَقْدَاسِ حَيْثُ يُكَفَّرُ عَنِ الْخَطَايَا. 12وَأَعْطَاهُ أَيْضاً التَّصْمِيمَاتِ الَّتِي أَلْهَمَهُ الرُّوحُ بِها، الْخَاصَّةَ بِفِنَاءِ هَيْكَلِ الرَّبِّ وَسَائِرِ الْحُجْرَاتِ الْمُحِيطَةِ بِهِ، وَمَخَازِنِ هَيْكَلِ اللهِ وَمَخَازِنِ التَّقْدِمَاتِ الْمُكَرَّسَةِ لِلرَّبِّ، 13كَمَا قَدَّمَ إِلَيْهِ التَّعْلِيمَاتِ الْخَاصَّةَ بِخَدَمَاتِ فِرَقِ الْكَهَنَةِ وَاللّاوِيِّينَ وَسَائِرِ الْخدَمَاتِ الَّتِي تُمَارَسُ فِي بَيْتِ الرَّبِّ، وَكُلِّ مَالَهُ عَلاقَةٌ بِآنِيَةِ خِدْمَةِ الْهَيْكَلِ 14وَعَيَّنَ أَوْزَانَ الذَّهَبِ وَالفِضَّةِ الْمُسْتَخْدَمَةِ فِي صِيَاغَةِ آنِيَةِ الذَّهَبِ وَالفِضَّةِ الْمُسْتَعْمَلَةِ فِي مُخْتَلَفِ أَنْوَاعِ الْخَدَمَاتِ، 15وَكَذَلِكَ أَوْزَانَ ذَهَبِ وَفِضَّةِ الْمَنَائِرِ وَسُرُجِهَا، بِمَا يَتَنَاسَبُ مَعَ اسْتِخْدَامِ كُلِّ مَنَارَةٍ، 16وَأَيْضاً أَوْزَانَ ذَهَبِ وَفِضَّةِ كُلِّ مَائِدَةٍ مِنْ مَوَائِدِ خُبْزِ الْوُجُوهِ، 17كَمَا عَيَّنَ أَوْزَانَ الذَّهَبِ النَّقِيِّ الْمُسْتَخْدَمِ فِي صُنْعِ الْمَنَاشِلِ وَالْمَنَاضِحِ وَالْكُؤُوسِ، وَأَوْزَانَ ذَهَبِ وَفِضَّةِ كُلِّ قَدَحٍ مِنَ الأَقْدَاحِ، 18وَأَوْزَانَ الذَّهَبِ النَّقِيِّ الْمُسْتَخْدَمِ فِي صُنْعِ مَذْبَحِ الْبَخُورِ، وَفِي صُنْعِ نَمُوذَجِ مَرْكَبَةِ الْكَرُوبِيمِ الْبَاسِطَةِ أَجْنِحَتَهَا، وَالَّتِي تُظَلِّلُ تَابُوتَ عَهْدِ الرَّبِّ. 19وَقَالَ دَاوُدُ لِاِبْنِهِ: «لَقَدْ دَوَّنْتُ جَمِيعَ هَذِهِ التَّعْلِيمَاتِ كِتَابَةً لأَنَّ يَدَ الرَّبِّ كَانَتْ علَيَّ، وَقَدْ لَقَّنَنِي مُوَاصَفَاتِ هَذِهِ التَّصْمِيمَاتِ.
20فَتَقَوَّ وَتَشَجَّعْ وَاعْمَلْ. لَا تَجْزَعْ وَلا تَرْتَعِبْ لأَنَّ الرَّبَّ الإِلَهَ إِلَهِي مَعَكَ، وَلَنْ يَخْذُلَكَ وَلا يَتْرُكَكَ حَتَّى تَسْتَوْفِيَ كُلَّ عَمَلِ خِدْمَةِ هَيْكَلِ الرَّبِّ. 21وَسَتَقُومُ فِرَقُ الْكَهَنَةِ وَاللّاوِيِّينَ بِكُلِّ خِدْمَةِ هَيْكَلِ اللهِ، فَضْلاً عَنْ كُلِّ صَانِعٍ مَاهِرٍ فِي كُلِّ حِرْفَةٍ، وَسَيَكُونُ الرُّؤَسَاءُ وَالْجَيْشُ مُتَأَهِّبِينَ لِتَلْبِيَةِ أَوَامِرِكَ».
