1. Krønikebog 16 – BPH & NVI

Bibelen på hverdagsdansk

1. Krønikebog 16:1-43

1Guds Ark blev anbragt i det telt, som David havde ladet indrette til den. Derefter ofrede man brændofre og takofre til Gud, 2og David velsignede folket i Herrens navn. 3Så gav han hver af de tilstedeværende, både mænd og kvinder, en gave bestående af et brød, en daddelkage og en rosinkage.

David etablerer lovsang til Herren

4David udpegede nogle af levitterne til at stå foran Herrens Ark og takke og lovprise Israels Gud. 5Asaf ledte lovsangen og spillede på bækken. Zekarja, Ja’aziel, Shemiramot, Jehiel, Mattija, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Jeiel spillede på harpe og lyre, 6mens præsterne Benaja og Jahaziel blæste trompet foran Guds Pagts Ark.

7David gav fra den dag af Asaf og hans medhjælpere16,7 Teksten siger ikke, hvem der har skrevet følgende sang. Det kan være David eller Asaf, eller måske var sangen allerede kendt. ansvaret for at synge lovsange til Herren. De sang følgende sang:

8Sig tak til Herren og giv ham ære!

Forkynd hans undere for alle folkeslag!

9Syng og spil til hans ære,

tænk på alle de mirakler, han har udført.

10Glæd jer over hans herlighed.

Lad alle, der kender ham, fryde sig!

11Søg hjælp hos Herren og hans styrke,

hold jer altid nær til ham.

12Tænk på de fantastiske ting, han har gjort,

alle de undere, han har udført.

13I er jo børn af Guds tjener, Abraham,

I er de udvalgte efterkommere af Jakob.

14Han er Herren, vor Gud,

han hersker over hele jorden.

15Han holder altid sine løfter,

er trofast gennem tusind generationer.

16Han står bag sin pagt med Abraham,

det løfte han højtideligt afgav til Isak.

17Han bekræftede den over for Jakob

som en vedvarende pagt med Israels folk:

18„Jeg giver jer Kana’ans land,

det skal være jeres særlige ejendom.”

19Det sagde han, da de endnu var få,

en lille flok fremmede i Kana’ans land.

20De vandrede fra land til land,

fra det ene rige til det andet.

21Men han tillod ingen at skade dem,

han advarede konger om at holde sig væk.

22„Rør ikke mine udvalgte,

gør ikke mine profeter fortræd!”

23Lad hele jorden synge for Herren,

fortæl om hans frelse hver eneste dag.

24Lad alle folk høre om hans vældige undere,

fortæl om de forunderlige ting, han har gjort.

25For Herren er stor, og æren er hans,

ingen andre guder er værd at tilbede.

26Andre folks guder er falske guder,

men Herren har skabt både himlen og jorden.

27Han udstråler kongelig værdighed,

styrke og glæde kommer fra ham.

28Pris Herren, alle verdens folk,

erkend hans herlighed og magt.

29Giv Herren den ære, der tilkommer ham,

bring jeres gaver og træd frem for ham.

Tilbed Herren i helligt skrud,

30bøj knæ for ham, alle jordens folk.

Han skabte jorden på et sikkert fundament,

31lad himlen glæde sig og jorden juble.

Udråb blandt folkene:

„Herren har bevist, han er konge!”

32Lad havene bruse i lovprisning,

lad marken med sin afgrøde juble,

33lad lovsangen suse i skovens træer,

for Herren kommer for at dømme jorden.

34Tak Herren, for han er god.

Hans trofasthed varer til evig tid.

35Frels os, vor Gud!

Bring os tilbage fra landflygtigheden,

så vi kan give dig taknemmelighedsofre

og lovprise dit hellige navn.

36Lovet være Herren, Israels Gud.

Lad os prise ham nu og til evig tid.

Hele folket råbte „Amen” og lovpriste Herren.

37David indsatte således Asaf og hans levitiske medhjælpere til dagligt at synge og spille lovsange foran Herrens Pagts Ark. 38De blev assisteret af Obed-Edom, Jedutuns søn, og 68 levitter fra hans slægt. Obed-Edom fik også ansvaret for at holde vagt ved teltet sammen med Hosa.

39Ofringerne i den gamle helligdom på højen ved Gibeon fortsatte som hidtil. David udvalgte præsten Zadok og en gruppe af de øvrige præster til at stå for ofringerne der. 40Hver morgen og aften skulle de ofre brændofre for Herren på det alter, som var indviet til formålet, og i det hele taget nøje følge alle de forskrifter, som Herren havde pålagt Israels folk, og som var nedskrevet i lovbogen. 41Desuden blev Heman, Jedutun og flere andre udvalgt til at tage sig af lovsangstjenesten dér og synge om Herrens evige trofasthed. 42Med deres trompeter, bækkener og øvrige musikinstrumenter akkompagnerede de lovsangen til Gud. Jedutuns sønner og slægtninge skulle holde vagt.

43Da højtideligheden var overstået og folket gået hver til sit, gik David hjem for at velsigne sin familie.

Nueva Versión Internacional

1 Crónicas 16:1-43

1El arca de Dios fue llevada a la tienda que David había preparado. Allí la instalaron, y luego presentaron holocaustos y sacrificios de comunión en presencia de Dios. 2Después de ofrecer los holocaustos y los sacrificios de comunión, David bendijo al pueblo en el nombre del Señor 3y dio a cada israelita, tanto a hombres como a mujeres, una porción de pan, una torta de dátiles y una torta de pasas.

4David puso a algunos levitas a cargo del arca del Señor para que ministraran, dieran gracias y alabaran al Señor, Dios de Israel. 5Los nombrados fueron Asaf, el primero; Zacarías, el segundo; luego Jeiel, Semiramot, Jehiel, Matatías, Eliab, Benaías, Obed Edom y Jeiel, los cuales tenían liras y arpas. Asaf tocaba los címbalos. 6Los sacerdotes Benaías y Jahaziel tocaban continuamente las trompetas delante del arca del pacto de Dios.

Salmo de David

16:8-22Sal 105:1-15

16:23-33Sal 96:1-13

16:34-36Sal 106:1,47-48

7Ese mismo día, David ordenó, por primera vez, que Asaf y sus compañeros fueran los encargados de esta alabanza al Señor:

8«Den gracias al Señor; proclamen su nombre.

¡Den a conocer sus obras entre las naciones!

9¡Cántenle, entónenle salmos!

¡Hablen de todas sus maravillas!

10¡Gloríense en su santo nombre!

¡Alégrese el corazón de los que buscan al Señor!

11¡Busquen al Señor y su fuerza;

anhelen siempre su rostro!

12»¡Recuerden las maravillas que ha hecho,

las señales y las leyes que ha emitido!

13¡Ustedes, descendientes de Israel, su siervo!

¡Ustedes, hijos de Jacob, elegidos suyos!

14Él es el Señor nuestro Dios;

en toda la tierra están sus leyes.

15»Se acordó16:15 Según algunos manuscritos de la LXX (véase también Sal 105:8); el texto hebreo dice Acuérdate. siempre de su pacto,

la palabra que ordenó para mil generaciones;

16del pacto que hizo con Abraham

y del juramento que hizo a Isaac.

17Se lo confirmó a Jacob como un estatuto,

a Israel como un pacto eterno,

18cuando dijo: “Te daré la tierra de Canaán

como la herencia que te corresponde”.

19»Aun cuando eran pocos en número,

unos cuantos extranjeros en la tierra,

20que andaban siempre de nación en nación

y de reino en reino,

21a nadie permitió que los oprimiera,

sino que por causa de ellos reprendió a los reyes:

22“¡No toquen a mis ungidos!

¡No maltraten a mis profetas!”.

23»¡Canten al Señor, habitantes de toda la tierra!

¡Proclamen día tras día su salvación!

24Anuncien su gloria entre las naciones,

sus maravillas a todos los pueblos.

25»¡Grande es el Señor y digno de alabanza,

más temible que todos los dioses!

26Todos los dioses de las naciones son ídolos,

pero el Señor ha hecho los cielos.

27El esplendor y la majestad son sus heraldos;

hay poder y alegría en su morada.

28»¡Tributen al Señor, pueblos todos!

¡Tributen al Señor la gloria y el poder!

29¡Tributen al Señor la gloria que merece su nombre!

¡Preséntense ante él con ofrendas;

póstrense ante el Señor en la hermosura de su santidad!

30¡Tiemble delante de él toda la tierra!

Ha establecido el mundo con firmeza; jamás será removido.

31»¡Alégrense los cielos, regocíjese la tierra!

Digan las naciones: “¡El Señor es Rey!”.

32¡Brame el mar y todo lo que él contiene!

¡Que salte de alegría el campo y lo que hay en él!

33¡Que los árboles del campo

canten de gozo ante el Señor!

¡Ya viene a juzgar la tierra!

34»Den gracias al Señor porque él es bueno;

su gran amor perdura para siempre.

35Díganle: “¡Sálvanos, oh Dios de nuestra salvación!

Vuelve a reunirnos y líbranos de las naciones,

para que demos gracias a tu santo nombre

y alabarte sea nuestra gloria”.

36¡Bendito sea el Señor, el Dios de Israel,

eternamente y para siempre!».

Y todo el pueblo dijo: «¡Amén!», y «¡Alabado sea el Señor!».

37David dejó el arca del pacto del Señor al cuidado de Asaf y sus hermanos, para que sirvieran continuamente delante de ella, de acuerdo con el ritual diario. 38Como porteros nombró a Obed Edom y a sus sesenta y ocho hermanos, junto con Obed Edom, hijo de Jedutún, y Josá.

39Al sacerdote Sadoc y a sus hermanos sacerdotes los encargó del santuario del Señor, que está en la cumbre de Gabaón, 40para que sobre el altar ofrecieran constantemente los holocaustos al Señor, en la mañana y en la tarde, tal como está escrito en la Ley que el Señor había ordenado a Israel. 41Con ellos nombró a Hemán y a Jedutún; también a los demás que había escogido y designado por nombre para que alaben al Señor: «Su gran amor perdura para siempre». 42Hemán y Jedutún tenían trompetas, címbalos y otros instrumentos musicales para acompañar los cantos de Dios. Los hijos de Jedutún eran porteros.

43Luego todos regresaron a su casa y David se fue a bendecir a su familia.