1Guds Ark blev anbragt i det telt, som David havde ladet indrette til den. Derefter ofrede man brændofre og takofre til Gud, 2og David velsignede folket i Herrens navn. 3Så gav han hver af de tilstedeværende, både mænd og kvinder, en gave bestående af et brød, en daddelkage og en rosinkage.
David etablerer lovsang til Herren
4David udpegede nogle af levitterne til at stå foran Herrens Ark og takke og lovprise Israels Gud. 5Asaf ledte lovsangen og spillede på bækken. Zekarja, Ja’aziel, Shemiramot, Jehiel, Mattija, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Jeiel spillede på harpe og lyre, 6mens præsterne Benaja og Jahaziel blæste trompet foran Guds Pagts Ark.
7David gav fra den dag af Asaf og hans medhjælpere16,7 Teksten siger ikke, hvem der har skrevet følgende sang. Det kan være David eller Asaf, eller måske var sangen allerede kendt. ansvaret for at synge lovsange til Herren. De sang følgende sang:
8Sig tak til Herren og giv ham ære!
Forkynd hans undere for alle folkeslag!
9Syng og spil til hans ære,
tænk på alle de mirakler, han har udført.
10Glæd jer over hans herlighed.
Lad alle, der kender ham, fryde sig!
11Søg hjælp hos Herren og hans styrke,
hold jer altid nær til ham.
12Tænk på de fantastiske ting, han har gjort,
alle de undere, han har udført.
13I er jo børn af Guds tjener, Abraham,
I er de udvalgte efterkommere af Jakob.
14Han er Herren, vor Gud,
han hersker over hele jorden.
15Han holder altid sine løfter,
er trofast gennem tusind generationer.
16Han står bag sin pagt med Abraham,
det løfte han højtideligt afgav til Isak.
17Han bekræftede den over for Jakob
som en vedvarende pagt med Israels folk:
18„Jeg giver jer Kana’ans land,
det skal være jeres særlige ejendom.”
19Det sagde han, da de endnu var få,
en lille flok fremmede i Kana’ans land.
20De vandrede fra land til land,
fra det ene rige til det andet.
21Men han tillod ingen at skade dem,
han advarede konger om at holde sig væk.
22„Rør ikke mine udvalgte,
gør ikke mine profeter fortræd!”
23Lad hele jorden synge for Herren,
fortæl om hans frelse hver eneste dag.
24Lad alle folk høre om hans vældige undere,
fortæl om de forunderlige ting, han har gjort.
25For Herren er stor, og æren er hans,
ingen andre guder er værd at tilbede.
26Andre folks guder er falske guder,
men Herren har skabt både himlen og jorden.
27Han udstråler kongelig værdighed,
styrke og glæde kommer fra ham.
28Pris Herren, alle verdens folk,
erkend hans herlighed og magt.
29Giv Herren den ære, der tilkommer ham,
bring jeres gaver og træd frem for ham.
Tilbed Herren i helligt skrud,
30bøj knæ for ham, alle jordens folk.
Han skabte jorden på et sikkert fundament,
31lad himlen glæde sig og jorden juble.
Udråb blandt folkene:
„Herren har bevist, han er konge!”
32Lad havene bruse i lovprisning,
lad marken med sin afgrøde juble,
33lad lovsangen suse i skovens træer,
for Herren kommer for at dømme jorden.
34Tak Herren, for han er god.
Hans trofasthed varer til evig tid.
35Frels os, vor Gud!
Bring os tilbage fra landflygtigheden,
så vi kan give dig taknemmelighedsofre
og lovprise dit hellige navn.
36Lovet være Herren, Israels Gud.
Lad os prise ham nu og til evig tid.
Hele folket råbte „Amen” og lovpriste Herren.
37David indsatte således Asaf og hans levitiske medhjælpere til dagligt at synge og spille lovsange foran Herrens Pagts Ark. 38De blev assisteret af Obed-Edom, Jedutuns søn, og 68 levitter fra hans slægt. Obed-Edom fik også ansvaret for at holde vagt ved teltet sammen med Hosa.
39Ofringerne i den gamle helligdom på højen ved Gibeon fortsatte som hidtil. David udvalgte præsten Zadok og en gruppe af de øvrige præster til at stå for ofringerne der. 40Hver morgen og aften skulle de ofre brændofre for Herren på det alter, som var indviet til formålet, og i det hele taget nøje følge alle de forskrifter, som Herren havde pålagt Israels folk, og som var nedskrevet i lovbogen. 41Desuden blev Heman, Jedutun og flere andre udvalgt til at tage sig af lovsangstjenesten dér og synge om Herrens evige trofasthed. 42Med deres trompeter, bækkener og øvrige musikinstrumenter akkompagnerede de lovsangen til Gud. Jedutuns sønner og slægtninge skulle holde vagt.
43Da højtideligheden var overstået og folket gået hver til sit, gik David hjem for at velsigne sin familie.
1Na wɔde Onyankopɔn Apam Adaka no kɔsii ntomadan sononko bi a Dawid asiesie mu, na wɔbɔɔ ɔhyeɛ afɔdeɛ ne asomdwoeɛ afɔdeɛ wɔ Onyankopɔn anim. 2Dawid wieeɛ no, ɔhyiraa nnipa no wɔ Awurade din mu. 3Na ɔkyɛɛ Israelfoɔ mmaa ne mmarima nyinaa aduane. Obiara nyaa burodo mua, nankum ne bobe aba ɔfam.
4Dawid yii saa Lewifoɔ yi sɛ wɔnni nnipa no anim wɔ ɔsom mu, wɔ Awurade Apam Adaka no anim, na wɔmfa so nsrɛ ne nhyira, na wɔnna Awurade, Israel Onyankopɔn ase na wɔnkamfo no. 5Asaf a na ɔda kuo yi ano no bɔɔ kyankyan no. Na nʼabadiakyirefoɔ yɛ Sakaria a ɔtɔ so mmienu, afei, Yeiel, Semiramot, Yehiel, Matitia, Eliab, Benaia, Obed-Edom ne Yahasiel. Wɔn na wɔbɔɔ mmɛnta ne asankuten. 6Asɔfoɔ Benaia ne Yahasiel taa bɔ ntotorobɛnto wɔ Onyankopɔn Apam Adaka no anim.
Dawid Aseda Dwom
7Saa ɛda no, Dawid de saa aseda dwom a ɔde ma Awurade yi maa Asaf ne ne mfɛfoɔ Lewifoɔ:
8Ɛda Awurade ase na da ne kɛseyɛ adi.
Ma ewiase nyinaa nhunu deɛ wayɛ.
9Monto dwom mma no, monto ayɛyie dwom mma no;
monka nʼanwanwadeɛ no nyinaa.
10Monhoahoa mo ho wɔ ne din kronkron mu;
momma wɔn a wɔhwehwɛ Awurade no nnya akoma mu anigyeɛ.
11Momma mo ani nna Awurade ne nʼahoɔden so;
na monhwehwɛ nʼanim ɛberɛ biara.
12Monkae anwanwadeɛ a wayɛ,
ne nsɛnkyerɛnneɛ ne atemmuo a ɔbuiɛ.
13Ao Israel mma, Onyankopɔn ɔsomfoɔ,
Ao Yakob mma a wapa wɔn.
14Ɔyɛ Awurade, yɛn Onyankopɔn;
nʼahennie da adi wɔ asase so nyinaa.
15Ɔkae nʼapam daa nyinaa,
asɛm a ɔhyɛ maa awoɔ ntoantoasoɔ apem no.
16Yei ne apam a ɔne Abraham yɛeɛ
ne ntam a ɔka kyerɛɛ Isak.
17Ɔhyɛɛ mu den maa Yakob sɛ mmara,
de maa Israel sɛ apam a ɛbɛtena hɔ afebɔɔ;
18“Mede Kanaan asase no bɛma wo
sɛ kyɛfa a ɛbɛyɛ wʼagyapadeɛ.”
19Ɔkaa yei wɔ ɛberɛ a na wɔnnɔɔso,
ahɔhokuo ketewa bi a wɔwɔ Kanaan.
20Wɔfirii aman so kɔɔ aman so,
firii ahemman mu kɔɔ ahemman mu.
21Nanso, wamma obi anhyɛ wɔn so;
wɔn enti, ɔkaa ahene anim sɛ;
22“Mommfa mo nsa nka wɔn a masra wɔn ngo,
na monnyɛ mʼadiyifoɔ bɔne bi.”
23Momma asase nyinaa nto dwom mma Awurade!
Ɛda biara mompae mu nka asɛmpa no sɛ ɔgye nkwa.
24Mommɔ nʼanimuonyam nneyɛɛ ho dawuro wɔ amanaman mu.
Monka anwanwadeɛ a ɔyɛ nkyerɛ obiara.
25Awurade yɛ kɛseɛ! Na ɔfata ayɛyie!
Ɛsɛ sɛ wɔsuro no sene anyame nyinaa.
26Anyame a wɔwɔ aman foforɔ so yɛ ahoni bi kwa,
nanso Awurade na ɔbɔɔ ɔsoro!
27Animuonyam ne tumi atwa ne ho ahyia,
ahoɔden ne ahoɔfɛ wɔ nʼatenaeɛ.
28Momfa mma Awurade, Ao amanaman mmusuakuo,
momfa animuonyam ne tumi mma Awurade.
29Momfa animuonyam a ɛfata mma Awurade!
Momfa mo afɔrebɔdeɛ mmra mmɛsom no.
Monsɔre Awurade wɔ ne hyerɛn kronkron nyinaa mu.
30Momma asase nyinaa mpopo wɔ nʼanim.
Wɔatim ewiase denden a ɛntumi nhinhim.
31Momma ɔsoro ani nnye na asase nsɛpɛ ne ho!
Momma aman nyinaa nte sɛ, “Awurade yɛ ɔhene!”
32Momma ɛpo ne deɛ ɛwɔ mu nyinaa nteam nkamfo no.
Momma mfuo ne wɔn nnɔbaeɛ mfa ahosɛpɛ mpue.
33Momma kwaeɛm nnua nnyegyeeɛ
nyɛ ayɛyie Awurade anim!
Ɛfiri sɛ ɔrebɛbu asase atɛn.
34Monna Awurade ase, ɛfiri sɛ ɔyɛ
na nʼadɔeɛ wɔ hɔ daa.
35Monteateam sɛ, “Gye yɛn, Ao yɛn nkwagyeɛ Onyankopɔn!
Boa yɛn ano, na gye yɛn firi amanaman nsam,
na yɛatumi ada wo din kronkron ase,
na yɛadi ahurisie akamfo wo.”
36Ayɛyie nka Awurade, Israel Onyankopɔn,
ɛmfiri mmerɛsanten nkɔsi nnasanten.
Na nnipa no nyinaa gyee so sɛ, “Amen!” Na wɔkamfoo Awurade.
Yerusalem Ne Gibeon Ɔsom
37Dawid hyehyɛ maa Asaf ne ne mfɛfoɔ Lewifoɔ no sɛ wɔnsom daa wɔ Awurade Apam Adaka no anim, na wɔnyɛ deɛ ɛhia sɛ wɔyɛ no da biara. 38Saa ekuo yi mu nnipa ne Obed-Edom (a ɔyɛ Yedutun babarima no), Hosa ne Lewifoɔ aduosia nwɔtwe a wɔyɛ apono anohwɛfoɔ.
39Dawid de ɔsɔfoɔ Sadok ne ne mfɛfoɔ asɔfoɔ tenaa Awurade Ahyiaeɛ Ntomadan a ɛwɔ bepɔ Gibeon mu no, sɛ wɔnsom Awurade anim wɔ hɔ. 40Anɔpa ne anwummerɛ biara, wɔbɔ ɔhyeɛ afɔdeɛ wɔ afɔrebukyia a wɔayi asi hɔ ama saa dwumadie no so. Na wɔdii biribiara a wɔatwerɛ sɛ Awurade mmara a ɔde ama Israel no so. 41Dawid sane yii Heman, Yedutun ne afoforɔ bi a wɔbobɔɔ wɔn din, yiyii wɔn no sɛ, wɔnna Awurade ase “Na nʼadɔeɛ no tim hɔ daa.” 42Heman ne Yedutun bɔɔ wɔn ntotorobɛnto, kyankyan ne nnwontodeɛ ahodoɔ de gyegyee ayɛyie nnwom a wɔto maa Onyankopɔn no ho. Na wɔyii Yedutun mmammarima maa wɔyɛɛ apono anohwɛfoɔ.
43Na nnipa no nyinaa sane kɔɔ wɔn afie mu. Dawid nso sane kɔɔ ne fie, kɔhyiraa ne fiefoɔ.
