Advarsel mod at falde fra
1Husk på, kære venner, at alle vores forfædre blev beskyttet af en sky under ørkenvandringen, og at de alle gik igennem Det Røde Hav. 2Derved blev de knyttet til Moses, ligesom dåben har knyttet jer til Kristus, og de forstod, hvor vigtigt det var at adlyde ham. 3De var fælles om at spise den mad, som kom ned fra himlen, 4og de var fælles om at drikke det vand, som på underfuld vis vældede frem fra en klippe. Det skete flere gange, som om klippen fulgte med dem, og den klippe er symbol på Kristus, som altid følger med jer. 5Alligevel var de allerfleste af dem ulydige, så Gud kunne ikke acceptere dem, og alle de, der var ulydige, døde under den lange ørkenvandring.
6Alt det, der skete med dem, er blevet et eksempel til skræk og advarsel for os, så vi ikke skal gøre, hvad der er ondt i Herrens øjne, sådan som de gjorde. 7Lad os ikke tilbede afguderne, sådan som nogle af dem gjorde. Der står jo skrevet: „De satte sig ned for at spise og drikke, og så stod de op for at danse foran afguden og more sig.”10,7 2.Mos. 32,6. 8Lad os ikke tage del i religiøs prostitution, som nogle af dem gjorde.10,8 Jf. 4.Mos. 25. På én dag blev 23.000 unge mænd straffet med døden. 9Lad os ikke sætte os op mod Herren,10,9 En del håndskrifter skriver her Kristus og nogle få skriver Gud. sådan som nogle af dem satte sig op imod ham og blev dræbt af slangebid.10,9 4.Mos. 21,1-9. 10Lad os ikke beklage os og gøre oprør mod Gud, som nogle af dem gjorde og blev dræbt af dødens engel.10,10 4.Mos. 14,26-38.
11Alt det, der skete med dem, er blevet afskrækkende eksempler for os. Det blev nedskrevet som en advarsel til os, der lever i de sidste tider. 12Hvis nogen mener, at de i hvert fald ikke kan blive fristet, skal de passe på, at de ikke alligevel falder for fristelsen. 13De fristelser, I har mødt, er ikke værre end dem, folk ellers bliver stillet overfor. Og Gud er altid parat til at hjælpe jer. Han vil ikke tillade, at I fristes over evne. Når fristelsen kommer, vil han skabe en vej ud af situationen, så I ikke bukker under.
Hold jer væk fra al afgudsdyrkelse
14Derfor, venner, skal I holde jer langt væk fra enhver form for afgudsdyrkelse. 15I er jo fornuftige mennesker og kan selv bedømme det, jeg siger. 16Når vi deltager i nadveren og drikker af det bæger med vin, som vi takker Gud for, så bliver vi knyttet sammen med Kristi blod, som han ofrede for os. Og når vi spiser nadverbrødet, så bliver vi knyttet sammen med Kristi legeme, som han ofrede for os. 17Fordi der kun er ét brød, udgør vi tilsammen ét legeme, selvom vi er mange, for vi har alle spist af det samme brød. 18Tænk på det gamle Guds folk, Israel!10,18 Mere ordret: „Israel efter kødet” eller „det fysiske Israel”. Det er en kontrast til det nye, åndelige „Israel”, som er den kristne menighed. Alle de israelitter, der tog del i offermåltidet, blev knyttet til Gud ved det, der skete på alteret. 19Hvad vil jeg sige med det her? Siger jeg, at afguderne virkelig eksisterer, eller at afgudsofringerne er sande ofringer? 20Slet ikke! Men det, de ofrer, bliver ofret til onde ånder, og jeg ønsker ikke, at nogen af jer ved at spise disse ofre skal blive knyttet til onde ånder. 21I kan ikke på én gang være ét med Herren og ét med de onde ånder. I kan ikke på én gang deltage i Herrens nadver og i en ofringsfest til onde ånder. 22Tør I provokere Herren og vække hans vrede, som Israels folk gjorde? Har vi større magt, end han har?
Begræns din egen frihed for næstens skyld
23„Alt er tilladt”, siger nogle af jer. Men ikke alt er gavnligt. Det kan godt være, at alt er tilladt, men det er ikke alt, som er til gavn for andre mennesker. 24Tænk ikke kun på jer selv! Tænk på, hvad der hjælper de andre.
25Alt det kød, der sælges på torvet, kan I spise med god samvittighed uden at spørge, om det er afgudsofferkød, 26for: „Jorden og alt, hvad der er på den, tilhører Herren.”10,26 Sl. 24,1. 27Hvis en ikke-troende indbyder jer til middag, og hvis I siger ja tak, så kan I med god samvittighed spise alt, hvad der bliver sat på bordet uden at spørge, hvor det stammer fra. 28Men hvis man siger til jer: „Det er kød fra afgudstemplet”, så lad være med at spise det af samvittighedshensyn. 29Jeg mener ikke din egen samvittighed, men den anden persons.
„Men hvorfor skal min frihed begrænses af andre menneskers skrøbelige samvittighed?” vil nogen måske indvende. 30„Hvis jeg kan spise efter at have takket Gud for maden, hvorfor skal jeg så høre for det bagefter?”
31Jo, det skal jeg sige jer: I skal gøre alting til Guds ære! Også når I spiser og drikker. 32Jeres handlinger bør ikke vække anstød, hverken hos jøder, grækere eller Guds menighed. 33Det er sådan, jeg selv gør, når jeg søger at komme alle i møde. Jeg tænker ikke på, hvad der er bedst for mig selv, men på, hvad der er bedst for dem, så de har mulighed for at få det evige liv.
Upozorenje na idolopoklonstvo
1Htio bih, braćo i sestre, da znate što se našim precima davno dogodilo u pustinji. Bog ih je sve vodio oblakom koji se kretao pred njima i sve ih je sigurno preveo preko mora po suhome dnu. 2Svi su oni kršteni u oblaku i u moru kao Mosijevi sljedbenici. 3Svi su jeli istu čudesnu hranu i svi su pili istu čudesnu vodu. 4Pili su iz duhovne stijene koja ih je pratila, a ta je stijena bio Krist. 5Unatoč svemu, većina ih nije bila po volji Bogu te su poubijani u pustinji.
6To se dogodilo nama za opomenu: da ne žudimo za zlim poput njih 7i da se ne klanjamo idolima kao oni. U Svetome pismu piše: “Narod posjeda da jede i pije, a zatim ustanu plesati” u čast zlatnome teletu. 8Ne odajmo se bludu kao što su mu se oni odali te ih je zbog toga dvadeset tri tisuće palo u jednome danu. 9Ne izazivajmo Gospodina kao što su ga izazivali neki od njih pa su poginuli od zmija. 10Ne prigovarajte kao što su neki od njih prigovarali pa je Bog poslao anđela Zatornika da ih pobije. 11Sve se to događalo nama za primjer, a zapisano je kao opomena nama koji živimo u posljednjim vremenima.
12Misli li dakle tko da dobro stoji, neka pazi da ne zapadne u isti grijeh. 13Znajte da vas ne snalaze kušnje koje i drugi ljudi nemaju. Bog je vjeran. Neće dopustiti da vas kušnja nadvlada, nego će vam pokazati i izlaz iz nje da možete izdržati.
14Zato se, dragi moji, klonite idolopoklonstva. 15Razumni ste vi ljudi. Prosudite dakle sami je li istina što ću vam reći. 16Nije li čaša koju posvećujemo za stolom Gospodnjim zajedništvo Kristove krvi? Nije li kruh koji lomimo zajedništvo Kristova tijela? 17Time što svi jedemo od jednoga kruha pokazujemo da smo jedno tijelo. 18Pogledajte Izraelce po tijelu! Svi koji blaguju žrtve dionici su žrtvenika.
19Što želim reći? Da su žrtve idolima vrijedne ili da su idoli pravi bogovi? 20Naprotiv! Kažem da pogani te žrtve prinose demonima, a ne Bogu. A ja ne želim da vi imate išta s demonima. 21Ne možete piti i iz Gospodnjeg i iz vražjeg kaleža. Ne možete jesti i za Gospodnjim i za vražjim stolom. 22Zar da izazivamo Gospodinovu ljubomoru? Mislite li da smo jači od njega?
23Kaže se: “Sve mi je dopušteno…”—ali ne služi mi sve na korist. “Sve mi je dopušteno…”—ali sve ne izgrađuje. 24Ne mislite samo na vlastito dobro. Brinite se o tome što je dobro za drugoga.
25Jedite sve što se prodaje na tržnici i nemojte se zbog savjesti raspitivati je li žrtvovano idolima ili nije. 26Jer “Gospodinova je zemlja i sve na njoj.”10:26 Psalam 24:1.
27Pozove li vas na objed nevjernik i želite li se odazvati, jedite sve što se pred vas stavi ne ispitujući ništa zaradi savjesti. 28Ako vas tko upozori da je meso bilo žrtvovano idolima, nemojte ga jesti zaradi onoga koji vas je upozorio i zaradi savjesti. 29Ne zaradi svoje, nego zaradi njegove savjesti.
“Zašto bi moju slobodu ograničavala tuđa savjest?” pitat ćete. 30“Ako zahvaljujem Bogu za hranu koju jedem, zašto da me osuđuju zbog onoga što jedem?” 31Jer bilo da jedete, pijete ili činite što drugo, sve činite Bogu na slavu! 32Ne budite na sablazan nikome—ni Židovima, ni poganima,10:32 U grčkome: Grcima. ni Božjoj crkvi. 33Tako se i ja trudim svima u svemu ugoditi ne čineći ono što je najbolje za mene, već što je najbolje za njihovo spasenje.
