1Kong Salomon havde herredømmet over alle landene fra Eufratfloden i nord til den egyptiske grænse mod syd,5,1 Egyptens grænse lå ved den wadi, der også kaldes Egyptens Bæk, jf. 1.Mos. 15,18, 4.Mos. 34,5, Jos. 15,4.47, 2.Krøn. 9,26. inklusive filistrenes land. De lande, han havde underlagt sig, betalte skat til ham og var loyale over for ham hele hans liv.
2Hoffets daglige fødevareforbrug bestod af 30 sække5,2 På hebraisk: 30 kor. En kor rummer ca. 220 liter (ca. 130 kg mel) og svarer til, hvad man kan læsse på et voksent hanæsel. fint hvedemel, 60 sække usigtet mel, 3ti stykker fedekvæg, 20 stykker græskvæg, 100 stykker småkvæg og fra tid til anden hjorte, gazeller, rådyr og fede gæs. 4Salomon regerede over en række vasalstater fra Tifsa ved Eufratfloden mod nord til Gaza mod syd, og han havde fred til alle sider. 5Så længe Salomon levede, havde Israels befolkning fred lige fra Dan i nord til Be’ersheba i syd, og alle kunne i ro og mag dyrke deres figentræer og vinplanter.
6Salomon havde 40005,6 Egentlig 4000 krybber eller stalde til sine heste, idet hver hest havde sin egen stald med krybbe. En del hebraiske manuskripter siger fejlagtigt 40.000. Salomon havde 1400 stridsvogne med to heste til hver og nogle i reserve. Jf. 1.Kong. 10,26 og 2.Krøn. 9,25. heste til at trække sine stridsvogne og 12.000 rideheste til sine ryttere. 7Hver måned sørgede distriktsguvernørerne for mad til Salomon og hans hof 8samt for byg og hø til hestene i de kongelige stalde.
9Gud gav Salomon usædvanlig visdom og indsigt og en omfattende viden på mange felter— 10ja, i visdom overgik han langt Østens og Egyptens vismænd. 11Selv Etan fra Zerachs slægt kunne ikke måle sig med ham—og langt mindre Mahols sønner Heman, Kalkol og Darda. Hans berømmelse nåede langt ud over rigets grænser til de omkringliggende nationer. 12Han forfattede 3000 ordsprog og skrev 1005 sange. 13Han havde en bred viden om pattedyr, fugle, krybdyr og fisk, og han vidste alt om planter lige fra Libanons store cedre til den lille ysop, der vokser i sprækker i muren. 14Konger fra mange lande sendte deres folk til ham for at få råd og vejledning.
Tempelbyggeriet forberedes
15Kong Hiram af Tyrus var en god ven af David. Da han hørte, at Davids søn Salomon var blevet konge i Israel, sendte han en delegation af sted med lykønskninger. 16Salomon sendte følgende brev med tilbage til kong Hiram: 17„Du ved, hvordan David blev angrebet fra alle sider af nabolandene, så han ikke var i stand til at bygge det hus, som han ønskede at bygge for Herren, sin Gud. Men Herren hjalp ham til at besejre alle hans modstandere. 18Nu har Herren, min Gud, skaffet mig ro. Ingen fjender truer udefra, og ingen oprører undergraver riget indefra. 19Derfor har jeg planer om at bygge Herren, min Gud, et hus, for Herren sagde til min far: ‚Din søn, som jeg vil gøre til konge efter dig, skal bygge mit hus!’ 20Gør mig nu den tjeneste at hjælpe mig med det projekt: Send skovarbejdere til Libanons bjerge, så de kan hugge cedertræ til mig. Jeg vil så sende folk af sted, som kan hjælpe dem. Men der er ingen, der kan hugge tømmer så godt som jer sidoniere. Jeg vil naturligvis betale dine folk, hvad du forlanger.”
21Hiram blev så begejstret for Salomons brev, at han udbrød: „Lovet være den Gud, der har givet David sådan en vis søn til at herske over Israels mægtige folk!” 22Derpå sendte han svar tilbage til Salomon: „Jeg har modtaget dit brev og vil gøre, hvad du bad mig om. Vi kan levere både cedertræ og cypres. 23Mine folk skal nok sørge for transporten af tømmeret fra Libanons bjerge ud til Middelhavet, hvor de vil binde tømmeret sammen til flåder og fragte det langs kysten til det sted, du ønsker. Der vil flåderne så blive skilt ad igen, og du kan fragte tømmeret videre. Hvad betaling for tømmeret angår, bedes du sende mig fødevarer til mit hof.”
24På den måde fik Salomon fat i alt det ceder- og cyprestræ, han havde brug for, 25og som betaling sendte han årligt 20.000 sække hvede og 200 ankre5,25 Septuaginta siger 20.000 bat olie, jf. 2.Krøn. 2,10. Enten er der sket en fejlkopiering i de hebraiske håndskrifter, som siger 20 kor, eller også er der tale om to forskellige ting. Det kunne være, at der her tales om det, kongen selv skulle have til sit hof, mens 2.Krøn. 2,10 kunne tale om alt, hvad der skulle bruges til at betale arbejderne. En kor er 10 bat, og en bat menes at kunne rumme ca. 22 liter. En bat er her oversat med „anker”, mens en kor er oversat med „sæk”. olivenolie til kong Hirams hof.
26Herren gav Salomon stor visdom, som han havde lovet, og Hiram og Salomon indgik en formel fredsaftale.
27Salomon udskrev 30.000 mænd fra hele Israel til træfældningsarbejdet 28og sendte dem holdvis til Libanon—10.000 ad gangen—således at hvert hold arbejdede en måned i Libanon og havde to måneders orlov hjemme. Adoniram havde overopsyn med arbejdslejren.
29Desuden udskrev Salomon 80.000 mænd til at hugge stenblokke i de nærliggende bjerge, 70.000 mænd til at transportere stenene, 30og 36005,30 Den hebraiske tekst siger 3300, mens Septuaginta siger 3600 i overensstemmelse med 2.Krøn. 2,1 og 17. arbejdsformænd. 31Stenhuggerne brød store klippeblokke løs til templets fundament. Det var et yderst kostbart projekt. 32Salomons og Hirams folk fik hjælp af eksperter fra Gebal5,32 En storby ved kysten ca. 200 km nord for Tyrus. Byen er bedre kendt under navnet Byblos. til den videre forarbejdning af både stenblokke og tømmer.
Припрема за градњу Дома
1Хирам, цар тирски, је послао своје слуге Соломону, јер је чуо да је био помазан за цара уместо свога оца, а и зато што су Хирам и Давид били пријатељи свег Давидовог века. 2Соломон је послао поруку Хираму, рекавши:
3„Ти знаш да мој отац Давид није могао да сагради Дом имену Господа, Бога свога, због ратова које су водили против њега свуда унаоколо, док их Господ није положио под његове ноге. 4Али сада је мени Господ, Бог мој, дао починак са сваке стране, тако да немам ни противника ни зле среће. 5Ево, ја сам наумио да саградим Дом имену Господа Бога свога, као што је Господ обећао моме оцу Давиду, рекавши: ’Твој син, кога ћу уместо тебе поставити на твој престо, он ће подићи Дом моме имену.’
6Стога издај налог да се кедрови с Ливана секу за мене. Моје слуге ће бити с твојим слугама, а ја ћу плаћати надницу твојим слугама колико год ти одредиш. Наиме, ти знаш да међу нама нема таквог човека који уме сећи дрвеће као Сидонци.“
7Кад је Хирам чуо Соломонове речи, веома се обрадовао. Рекао је: „Нека је благословен данас Господ, који је Давиду дао мудрог сина да влада над овим великим народом!“
8Затим је Хирам послао поруку, рекавши:
„Примио сам поруку коју си ми послао; учинићу све што желиш с кедровим и чемпресовим дрветом. 9Моје слуге ће их са Ливана спустити до мора, а ја ћу их повезати у сплавовове и морем их довести до места које ми ти назначиш. Ја ћу их развезати, а ти их одвези, па чини шта ти је воља. А ти снабдевај храном мој дом.“
10Тако је Хирам снабдевао Соломона кедровим и чемпресовим дрветом, колико год је хтео. 11А Соломон је снабдевао Хирама са двадесет хиљада кора5,11 Око 3.250 t. пшенице да се храни његов дом, и двадесет кора5,11 Око 3.250 l. чистог уља. Толико је Соломон давао Хираму годину за годином. 12А Господ је дао Соломону мудрост, као што му је обећао. Између Хирама и Соломона је владао мир, па су њих двојица склопили савез.
13Цар Соломон је подигао људе из свега Израиља да кулуче. Било је тридесет хиљада кулучара. 14Он их је слао на Ливан у сменама од по десет хиљада. На Ливану су остајали месец дана, а два месеца кући. Адонирам је био над принудним радом. 15Соломон је имао седамдесет хиљада носача и осамдесет хиљада клесара у гори, 16осим три хиљаде и три стотине Соломонових надгледника надлежних за рад, који су надзирали народ који је обављао посао. 17Цар је заповедио да се извади велико и скупоцено камење, да би се исклесано камење положило за темељ Дома. 18Хирамови и Соломонови зидари и људи из Гивлија су клесали камен и тесали дрво за градњу Дома.
